Videnskab fra vilde hjerner

Hey LinkedIn, informationsteknologien har fået nyt job! I årtier har vi brugt IT til at automatisere og effektivisere rutinepræget arbejde, og dét felt er derfor velundersøgt. Men vi kan ikke leve af at være effektive, vi skal også være kreative, og derfor har vi også udviklet interfaces og computersystemer til at understøtte vidensarbejde og innovationsprocesser, smart. Men forskningen om, hvad der så virker og hvorfor, den har også skullet sadle om og op i fart. I Aarhus sidder én af de forskere, som har taget føringen i feltet, og han er gæst i dagens episode. Peter Dalsgaard forsker i samspillet mellem mennesker og IT, med særligt fokus på kreativt arbejde: Hvordan påvirker brugen af IT menneskelig kreativitet? Og hvordan kan vi skabe IT, der understøtter og fremmer kreativitet og innovation hos de mange mennesker, som arbejder professionelt med netop det?I dét interdisciplinære forskningsfelt mellem humaniora og computervidenskab bringer Peter Dalsgaard teori og praksis sammen, når han undersøger hvordan kreativitet udfolder sig i virkelighedens verden. Hans data kommer bl.a. fra feltstudier i kreative organisationer, kontrollerede studier af bestemte fænomener og eksperimenter med prototyper af nye teknologier. Hvad siger du fx til en slags idé-Tinder-app, der genintroducerer dig til de inspirationskilder, du selv har samlet ind – men glemt, at du gemte? (Av …)Hør også Peter Dalsgaard – der er professor i interaktionsdesign ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet – fortælle om, hvordan chatbots og store sprogmodeller kan sparke til kreativiteten i brainstorm-sessioner, sætte turbo på idéudvikling og hvad en Beatles-guitar og en Apple Pen har tilfælles …*Peter Dalsgaard er leder af forskningscentret Centre for Digital Creativity, hvor de fra forskellige vinkler undersøger, hvordan digitale værktøjer og systemer påvirker kreativitet og innovation. Centeret udvikler både prototyper og teorier og samarbejder med kreative virksomheder, bl.a. LEGO, Bjarke Ingels Group og Studio Olafur Eliasson.Peter Dalsgaard har flere end 150 videnskabelige artikler bag sig og er internationalt anerkendt ekspert på sit felt. Modtager af EliteForsk Prisen 2024 for med sin banebrydende forskning at være med til ”at holde mennesket i centrum […] i et hastigt skiftende teknologilandskab, hvor der er størst fokus på teknologiske landvindinger,” som det lød i indstillingen: ”Hans innovative og tværvidenskabelige tilgang bygger bro mellem humanistiske og datalogiske perspektiver samt udfordrer og udvider vores forståelse af teknologiens rolle og potentialer i samfundet.”*Vil du ha’ metoder til at huske dine gode idéer? Så lyt til denne podcast-episode med Dalsgaard fra IDA >>> https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/workflow/workflow-episoder/workflow-episode-3-faa-de-gode-ideer-op-af-glemmekassenNysgerrig på de projekter, Dalsgaard taler om i dagens episode? Læs mere her >>> https://www.peterdalsgaard.com/projects/*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Peter DalsgaardRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.*Lyst til at lytte til mere videnskab? Prøv podcasten Periodisk, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system.  Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om videnskabelige opdagelser, afgørende begivenheder og om hvert enkelt elements betydning for vores klode, natur og univers.    

Hvordan skal vi bygge, og hvordan skal vi bo i fremtiden, hvis det skal være værdigt for alle og ikke belaste kloden? Dén udfordring har åbnet et væld af forskningsspørgsmål, og som  arkitekturforsker samler Anne Beim eksperter fra mange fronter for at finde svarene, vi alle får brug for om ganske få år. Hun sammenligner arkitektens rolle med speciallægen i almen praksis: ”Vi er også specialister i almene forhold, det vil sige, vi ved lidt om meget, men vi ved til gengæld tilstrækkeligt til, at vi kan prioritere og vurdere, hvornår noget giver mere mening at se i sammenhæng end andet.”Anne Beim forsker bl.a. i økologisk arkitektur, arkitekturens tektonik, materialer og byggekultur i teori og praksis, men for tiden med særlig fokus på bygninger og hvordan bygninger bliver til ud fra en økologisk forståelsesramme. Det betyder konkret, at hun forsker i, hvordan vi kan bygge ud fra såkaldt absolut bæredygtige principper inden for de planetære grænser. For i arkitektur kan man ikke relativere ’bæredygtighed’. Det er absolut: Enten bæredygtigt eller ikke bæredygtigt.Hør også Anne Beim – der er professor i arkitekturens teknologi ved Institut for bygningskunst og teknologi på Det Kgl. Akademi – fortælle om, hvordan man tester nye materialers egenskaber (kan man f.eks. beskytte en væg af tagrør mod brand ved at smøre den ind i moræne-ler?), hvordan hun bruger trial and error i jagten på nye løsninger, og hvorfor hun betragter det som ’en gave’ at forske i netop dét felt. *Anne Beim er leder af Center for Industriel Arkitektur, CINARK, og leder af kandidatprogrammet BØT – Bosætning, Økologi & Tektonik. Hun har modtaget en række priser for sit arbejde, bl.a. Dristighedsprisen ved Statens Kunstfond, 2022, Trienal de Arquitectura de Lisbon Research University Award, 2022, og senest UIA’s Jean Tschumi Prize for Architectural Writing and Critique og Nykredits Fonds Bæredygtighedspris, begge 2023. Anne Beim har skrevet flere fagbøger, de to  seneste ‘BIO/MATTER/TECHNO/SYNTHETICS: Design Futures for the More than Human’ (ACTAR, april 2024) og ‘Biogenic Construction: Materials, Architecture & Tectonics’ (The Royal Danish Academy 2023). *Vil du en time dybere i dette emne? Hør Anne Beim i den australske Future Building Podcast (og se, hvordan en bygning af tagrør ser ud!) her >>> https://building4pointzero.org/podcasts/ep-12-have-we-built-our-last-skyscraper-with-the-royal-danish-academys-prof-anne-beim/Eller læs/lyt Zetland-artiklen ’It’s getting hot in here. Den store aircondition-æra er på trapperne i Nordeuropa’ med Anne Beim her >>> https://www.zetland.dk/historie/soB3dpGV-a8yvV4M2-7e543*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Anne BeimRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Hvorfor er det egentlig vigtigt at bevare så mange arter som muligt? Det er overordnet et filosofisk spørgsmål, siger en af landets mest anerkendte forskere i biodiversitet og økosystemer, Jens-Christian Svenning. Jorden er rigere på liv end nogen anden planet, det endnu er lykkes os at finde, og det er en værdi i sig selv at bevare dette særkende. Og så er der det moralske perspektiv: Har vi ret til at udrydde andre arter, direkte eller indirekte, som det passer os?Biodiversitet er ikke blot et spørgsmål om at bevare arter, fx jaguarer, bare fordi ’de findes’. I en fremtid med omfattende klimaforandringer får vi brug for den størst mulige vifte af måder at bedrive landbrug og skovbrug og fødevareproduktion på, for vi ved endnu ikke, hvad – og hvem – der klarer mosten, og hvor nytænkningen bliver nødvendig hvornår. Hør også Jens-Christian Svenning – der er professor i biodiversitet ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet – fortælle om sin forskning i, når påvirkningen går også den anden vej: Har du en formodning om, at det er ’sundt for børn at bo tæt på naturen’? Jens-Christian Svenning véd det med sikkerhed. I denne episode får du beretningen om, hvordan han og kollegaerne i 2019 kortlagde sammenhængen mellem godt mentalt helbred senere i livet og en opvækst i et grønt nabolag. Ved at sammenholde sundhedsdata fra knap en million danskere med satellitfotos af de steder, de voksede op, fandt Svenning og co. solide argumenter for, at en barndom og ungdom tæt på natur styrker din mentale sundhed senere i livet. Og lyt med, når Svenning fortæller om at bevare optimismen og arbejdsglæden i skyggen af stadigt dårligere nyheder om biodiversitetstab, og del hans begejstring for at botanisere alle vegne, også på Manhattan! *Jens-Christian Svenning er leder af ECONOVO, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere. Han har modtaget mange priser for sin forskning, bl.a. EliteForsk-prisen 2014, Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2016, Ernst Haeckel Prize 2022 og senest Carlsbergfondets Forskningspris 2023. Medlem af Videnskabernes Selskab. Hvordan ser feltarbejde ud for en biolog? Tag med Jens-Christian Svenning til Argentina her >>> https://youtu.be/2fbGqRVG8f8?si=Z6LR7a-UxRzSyfS4*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Jens-Christian SvenningRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.*Lyst til at lytte til mere videnskab? Så kan vi anbefale at finde podcastserien Periodisk, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system.  Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om videnskabelige opdagelser, afgørende begivenheder og om hvert enkelt elements betydning for vores klode, natur og univers.  Lyt her >>>  https://lnkfi.re/periodisk   

Mennesket tager normalt 20 år om at udvikle nye materialer, men så lang tid har vi ikke til den grønne omstilling, det ved ethvert skolebarn. Hvad gør vi så? Kombinerer kunstig intelligens med robotter!Materialefysiker Tejs Vegge forsker i udviklingen af selvkørende laboratorier, der kombinerer kunstig intelligens med computersimuleringer, synteserobotter, eksperimentel karakterisering og test. Et arbejde, hvis udbytte vil påvirke os allesammen: Målet er nemlig at accelerere udviklingen af nye energimaterialer til den grønne omstilling, fx bæredygtige batterimaterialer og katalysatorer til power2X. Hør også Tejs Vegge – der er professor ved DTU Energy – fortælle om, hvordan man gennem internationale samarbejder kan løse problemer, der er for store til at én enkelt forsker nogensinde ville kunne løse dem alene, og om, hvor mange overraskelser, man kan møde ind til om morgenen, når ens ’kolleger’ i laboratoriet er algoritmer og robotter, som udvikler videre, mens du selv sover. Og hvad er ’true discovery’ på Nobelpris-niveau? Det ved du om lidt. *Tejs Vegge er sektionsleder ved DTU Energy ved DTU og leder af Pionercenteret CAPeX, kort for  Pioneer Center for Accelerating P2X Materials Discovery. Han har skrevet mere end 200 videnskabelige artikler, hvoraf en af de seneste er om udviklingen af en ’ChatGPT for materialer’. Tejs Vegge blev i 2019 udpeget som ’Mission Innovation Champion’ i et globalt initiativ, Mission Innovation, der samler innovative forskere fra universiteter og industri for at accelerere udviklingen af bæredygtig energiteknologi. Han har siddet i regeringens kommission for grøn omstilling af personbiler, været Årets Ph.D-vejleder på DTU og er medstifter virksomheden PhaseTree, der leverer Cloud-baserede løsninger til accelereret materialedesign*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Tejs VeggeRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

‘Lav risiko, højt afkast’ er normalt succesformlen for en investor. Men noget er skiftet på aktiemarkedet: Grønne og bæredygtige investeringer står højt på ønskelisten hos mange investorer, og det stiller nye spørgsmål til økonomiforskningen. For kan de grønne investeringer betale sig? Og på hvilke parametre, hvis ikke kun afkast? Der er brug for nye teorier og nye analyser af data, og det er Lasse Heje Pedersens speciale.Overordnet handler forskning i finansiering om, hvad der afgør priserne på aktier og obligationer og om, hvordan de priser påvirker den virkelige verden. Lasse Heje Pedersen opstiller derfor både teoretiske matematiske modeller og kigger på empirisk data fra tusindvis af aktier og obligationer verden over for at se, om teorierne holder vand.  Lige nu forsker han i grønne investeringer: Giver de ’grønne’ højere eller lavere afkast end ’brune’, og hjælper de med at gøre økonomien og samfundet grønnere? Hør også Lasse Heje Pedersen – der er professor i finansiering på CBS – forklare, hvad han har gjort for at kunne sammenligne så forskellige enheder som effekten af CO2-beskatning med effekten af grønne investeringer. Grundig granskning, som kan kvalificere de politiske diskussioner både i regeringer og kantinekøer. Den virkelige verden er Lasse Heje Pedersens foretrukne fokus, teorier og matematiske modeller er hans måde at forstå og forklare den på, og i denne episode får lytterne også en fornemmelse af, hvad det vil sige at skrive en videnskabelig artikel i en tilstand af flow. Hvis du stadig venter svar på en mail til en forsker, kán det være, fordi vedkommende sidder foran skærmen med tunnelsyn, bliver økonomen og astrofysikeren hurtigt enige om. Men lige nu er der hul igennem til dem begge – god fornøjelse!*Lasse Heje Pedersen er centerleder for grundforskningscentret Big Data in Finance – BIGFI. Han har en Ph.d. fra Stanford og har haft en stor del af sin akademiske karriere i USA som professor ved New York University Stern School of Business. Han bestred i samme periode en lang række tillidsposter, blandt andet i The American Finance Association, økonomiske advisory boards hos NASDAQ og FTSE og en række redaktionelle udvalg på tidsskrifter som Journal of Finance og Quarterly Journal of Economics.Lasse Heje Pedersen har modtaget en lang række priser for sit arbejde, bl.a. Germán Bernácer Prize to the Best European Union Economist Under 40 Years of Age og senest Journal of Finance's Best Paper award og Swiss Finance Institute Outstanding Paper Award. Han er forfatter til ’Efficiently Inefficient – How Smart Money Invests and Market Prices Are Determined’ (Princeton University Press, 2015). Hør Lasse Heje Pedersen fortælle om sin baggrund – og om ’meme-aktier’ og hvordan sociale medier påvirker de finansielle markeder – i podcasten ’Rig på viden’ lige her >>> https://open.spotify.com/episode/5WA1tFuX5n2Fwr15uRNE5LHvad er ’grønne investeringer? Hør Lasse Heje Pedersen forklare det her >>> https://www.youtube.com/watch?v=0YCwMhy5l_k*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Lasse Heje PedersenRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. *Lyst til at lytte til mere videnskab? Så kan vi anbefale at finde podcastserien PERIODISK, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system. Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers – fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkapløb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Find PERIODISK lige her >>> https://lnkfi.re/periodisk

”Det bedste ved at være statistiker er, at man får lov at lege i alle andres baghaver”, sagde den amerikanske statistiker John Tukey engang, og dagens gæst, Susanne Ditlevsen, citerer ham, når hun udlægger spændvidden i det fag, der driver hende  – fra feltarbejde med grønlandshvaler til dommedagsberegninger af havstrømme. Susanne Ditlevsen forsker i matematiske modeller for biologiske processer, især modeller, der tager højde for tilfældigheder i systemet, og så udvikler hun statistiske metoder for disse modeller. Et arbejde, der kun lyder tørt, hvis man ikke endnu ikke har hørt netop den her professor tale begejstret om det. Teorierne anvender hun i samarbejder med fysikere, læger, neurovidenskabsfolk, psykologer og biologer, dem med hvalerne. Hør også Susanne Ditlevsen – der er professor i statistik og stokastiske modeller på Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet – fortælle om sin forskning i, hvorfor hjernen på det mikroskopiske niveau viser sig at rumme en hel del tilfældighed, mens den på det makroskopiske niveau kører velsmurt. Er det en fejl – eller en evolutionær forbedring? Og få svar på, om statistikere er populære bordherrer, hvordan de klarer en påskefrokost med påståelige familiemedlemmer, og hvorfor tavler vinder over whiteboards. *Susanne Ditlevsen er leder af forskningsgruppen CUSP – Statistical Inference for Coupled Stochastic Processes with Multiple Timescales and Changing Environment, som er støttet af et ’ Distinguished Data Science Investigator’-legat fra Novo Nordisk Fonden. Susanne Ditlevsen er kåret som ’Årets underviser’ ved SCIENCE på KU i 2017 og medlem af og vicepræsident i Videnskabernes Selskab. I sommeren 2023 stod Susanne Ditlevsen sammen med sin bror Peter Ditlevsen, der er professor på Niels Bohr Instituttet, bag en videnskabelig artikel, som skabte overskrifter over hele kloden. Og med god grund: De to søskende havde regnet sig frem til, at de havstrømme, som styrer afgørende dele af vores klimasystem – den termohaline cirkulation, også kaldet AMOC – med 95% sandsynlighed vil kollapse mellem 2025 og 2095 og mest sandsynligt i 2057, hvis udledningen af klimagasser fortsætter. Det er langt tidligere, end IPCC’s klimarapporter har forudsagt, og du kan høre Susanne Ditlevsen fortælle om de bekymrende beregninger i podcasten Science Stories lige her >>> https://www.sciencestories.dk/da/artikler/havstroemme-kan-aendre-klimabalancen*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Susanne DitlevsenRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Når mennesker går i krig mod hinanden, er det ikke kun politik, der driver værket og bestemmer, hvem og hvordan vi angriber. Kulturen påvirker også militær tænkning, fordi kulturen former militære lederes forestillinger om verden og dem selv. Siden Napoleon er krig blevet betragtet som en slags kunstform, hvor kreativitet, intuition og generalernes eventuelle geni påvirker slagets gang, og den tænkning lever videre på militærakademierne i dag. Det kalder på moralsk eftertænksomhed, siger litterat Anders Engberg-Pedersen, som er internationalt anerkendt for sin forskning i krigens litteratur-, kultur- og idéhistorie. For ham er krig en katalysator, der påvirker en lang række felter: Statistik, kortlægning, filosofi og kultur hele vejen fra brætspil til bestsellerromaner. Han pløjer sig ned i arkiver verden over, skønlitteratur, militære doktriner, sikkerhedsscenarier og litteratur om litteratur, når han sætter spot på forholdet mellem krig og kultur – for hvordan påvirker de hinanden?Hør også Anders Engberg-Pedersen ­­– der er professor i litteraturvidenskab ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på SDU – fortælle, hvordan Napoleonskrigenes intensitet kunne overvælde samtidens forfattere så meget, at de ikke kunne finde ord for den. Få også indblik i krigsteori, ’dual use’, den nye genre ’den nationale sikkerhedsroman’ og Tom Clancys bijob som marketingchef for det amerikanske militær.*Anders Engberg-Pedersen er centerleder for Nordic Humanities Center, som er et nyt samarbejde mellem de humanistiske fakulteter på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Centret skal bidrage med perspektivering, nye forståelser og handlemuligheder over for store samfundsudfordringer som for eksempel klimakrisen, pandemier, krig, ulighed og kunstig intelligens. Chair of Humanities ved DIAS – Danish Institute of Advanced Study – SDU's interdisciplinære eliteforskningscenter. Modtager af EliteForsk-prisen i 2021 og medlem af Videnskabernes Selskab og Academia Europaea. Redaktør på en lang række antologier og forfatter til ‘Empire of Chance. The Napoleonic Wars and the Disorder of Things’ (Harvard University Press, 2015) og den kommende ‘Martial Aesthetics. How War Became an Art Form’ (Stanford University Press, 2023)*Den ’faktafiktionsbog’ om 3. verdenskrig, Anders Engberg-Pedersen omtaler i dette afsnit, kan du bestille her >>> https://www.saxo.com/dk/ghost-fleet-a-novel-of-the-next-world-war\_pw-singer\_paperback\_9780544705050Mod på at lytte til mere humanistisk forskning om krig? Find podcasten ’War and Representation’, som Anders Engberg-Pedersen har udgivet sammen med Oxford University, lige her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/war-and-representation/id1486320447?l=daVærter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Anders Engberg-Pedersen Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.*Kan du ikke få nok af videnskabspodcasts? Så kan vi anbefale at lytte til serien Periodisk, som er 118 fascinerende fortællinger om det periodiske system.   Systemets grundstoffer er nemlig også vilde historier om hvert enkelt elements opdagelse og betydning for vores klode, natur og univers – fra de tre grundstoffer i Big Bang til uran, der satte gang i verdensmagternes atomkapløb og nu igen har sneget sig ind i energidebatten. Fra opdagelsen af lithiums egenskaber som psykofarmaka til hvordan ruthenium kan fortælle os noget om, hvordan vand er kommet til jorden og en masse anden spændende viden. Du finder Periodisk lige her: https://lnkfi.re/periodisk

Blødt, men godt. Kulturjournalistik behøver ikke stå i skyggen af sine hårdere søskende, politik og samfund, for dens rolle er en anden. Kulturstoffet skaber sammenhængskraft, siger Nete Nørgaard Kristensen. Hun forsker i medier og kultur, navnlig nyhedsmediernes dækning af, journalistik om og kritik af kultur i bred forstand. Kulturjournalistik er andet og mere end dækning af, hvad der foregår i kulturlivet og kritik af kunstarterne: Det er vigtig journalistik, der debatterer tidens tendenser og perspektiverer sin samtid. Som medieforsker trækker hun både på humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver, og får sin data fra bl.a. kvalitative interviews med aktørerne i feltet – kulturjournalister, kulturredaktører og kulturkritikere, nationale og internationale befolkningsundersøgelser og avisarkiver. Hør også Nete Nørgaard Kristensen – der er professor i medievidenskab ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet – fortælle om, hvordan den historiske forandring af kulturbegrebet viser sig i journalistikken, hvad fremkomsten af ’amatør-anmeldere’ på digitale platforme betyder for kulturkritikken og det clash mellem to paradigmer, som er kulturjournalistikkens grundvilkår: det æstetiske paradigme, de kunst- og kulturuddannede fagjournalister kommer ud af, og den logik og praksis, som kendetegner den klassiske nyhedsjournalistik. *Nete Nørgaard Kristensen er leder af Sektion for Medievidenskab ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet og har redigeret en række bøger med fokus på kulturjournalistik og kulturkritik, bl. a. ’Rethinking Cultural Criticism: New Voices in the Digital Age’(Springer Verlag, 2020), ’Cultural Journalism in the Nordic Countries’ (Nordicom, 2017) og ’Cultural Journalism and Cultural Critique in the Media’ (Routledge, ). Medforfatter til ’Kulturjournalistik – journalistik om kultur’(Samfundslitteratur, 2011).Interesseret i kulturjournalistik i et digitalt medielandskab? Læs mere om den internationale monografi, Nete Nørgaard Kristensen arbejder på, her >>> https://www.carlsbergfondet.dk/da/Forskningsaktiviteter/Bevillingsstatistik/Bevillingsoversigt/CF22_0756_Nete-Noergaard-Kristensen*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Nete Nørgaard KristensenRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.  

Hvad leder vi efter, når vi leder efter liv på andre planeter? ”Forhåbentlig kommer vi ikke til at kunne genkende det, når vi først ser det, fordi forhåbentlig er det meget mere mærkeligt, end vi troede, det var, ” siger Uffe Gråe Jørgensen.Han forsker i planeter omkring andre stjerner, de såkaldte exoplaneter, og bruger bl.a. computermodeller til at lede efter tegn på liv – computermodeller så avancerede, at han stadig venter på færdigudviklingen af det teleskop, som kan lave målinger med så høj en detaljegrad, at modellerne kan bruges. Pris: 1 mia. euro. Hør også Uffe Gråe Jørgensen – der er professor i astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet – forklare, hvordan kæmpekikkerter i Andesbjergene i Chile bidrager til dansk forskning, og hvor meget information, man faktisk kan drive ud af én pixel på et foto af en fjern planet. Gå heller ikke glip af beskrivelsen af det hjemmebyggede laboratorium i kælderen under H.C. Ørsted Instituttet, hvor Uffes forskningsgruppe ’torturerer bakterier’ for at undersøge, hvordan de reagerer på forskellige temperaturer, bestråling og atmosfæresammensætninger. *Uffe Gråe Jørgensen er leder af Center for Extraterrestrisk Liv – CELS – som er et samarbejde mellem tre institutter ved Københavns Universitet, Niels Bohr Institutet, Institut for Biologi og Institut for Kemi. Forskningen fokuserer på undersøgelser af forholdene på Jorden, Mars og exoplaneter, og hvordan livet påvirker deres atmosfærer på storskala. Læs mere om centret her >>> https://cels.nbi.ku.dk/om-os/Hør Uffe Gråe Jørgensen fortælle om ’Sorte huller på springtur gennem galaksen’ i DR-podcasten Rumsnak fra oktober 2022 >>> https://share.fireside.fm/episode/HeT0UraV+az4VtC88Kan du huske, da en NASA-satellit med vilje kolliderede med en meteor i ’22 – som et eksperiment? Det forsøg deltog blandt andre Uffe i. Hør ham fortælle om det her >>> https://video.ku.dk/video/85204138/interview-med-prof-uffe-grae*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Uffe Gråe JørgensenRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang  Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Vi lever i et forbilledligt demokrati med borgere, der kender deres rettigheder, ikke? Not so much, siger samfundsforsker Marlene Wind og peger på sin data: Meget få danskere lægger sag an mod staten ved den overnationale EU-domstol, selvom det er en helt unik mulighed for at få prøvet sine rettigheder i retssystemet. Nærmest ingen danskere og de færreste politikere er bevidste om muligheden, fortæller Wind, og danske advokater svarer i en undersøgelse, at borgeren næppe ville få danske domstole til at bringe en sag videre til EU-domstolen – en kultur, de skandinaviske velfærdsstater står ret alene med i et Europa, hvor domstolene ellers står stærkt overfor parlamenterne. Marlene Wind undersøger i sin forskning, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den måde, vi blev demokratier på – særligt efter 2. verdenskrig – og så vores villighed til at acceptere det europæiske samarbejde og især EU-rettens forrang. Marlene Wind argumenterer for, at ja, det betyder meget – og at det danske flertalsdemokrati, hvor domstole spiller en meget lille rolle, og parlamenternes flertal betyder alt passer meget dårligt til det konstitutionelle demokrati, som kom til at karakterisere resten af EU efter 2. verdenskrig. For der er forskel på, om magtens tredeling handler om magtadskillelse eller om magtbalancering, som hun siger.Hør også Marlene Wind ­­– der er professor i ret og politik ved Institut for Samfundsvidenskab på Københavns Universitet og ved Juridisk Fakultet samme sted – forklare, hvilke konsekvenser vores flertalsdemokrati har og kan få for den enkeltes rettigheder og forholdene for mindretallet, og hvorfor hun peger på Tyskland som det mest velfungerende demokrati pt. En episode, der er velegnet til at puste liv i samtalen omkring snart sagt ethvert (familie-)frokostbord.*Marlene Wind er medstifter af grundforskningcenteret iCourts – Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Excellence for Internationale Domstole – Juridisk Fakultet, Københavns Universitet og leder af Center for Europæisk Politik på Institut for Statskundskab samme sted. Hun har siden 2021 fungeret som ’special advisor’ for EU's udenrigschef, Josep Borrell, og er fast kommentator i Weekendavisen, Politiken og Berlingske. Hun har bl.a. modtaget Columbus-prisen for i den offentlige debat at holde fast i ideerne om demokrati, ægte politisk engagement og betydningen af saglige argumenter, Europakommissions Europas Kvinders Pris for sin indsats for det europæiske samarbejde og var den første modtager af Tøger Seidenfaden-prisen for ”sin afdækning og beskrivelse af, hvorledes Europa ser ud i dag, og hvilke konsekvenser det får for dansk selvforståelse.” Marlene Wind er forfatter til bl.a. ‘Tribaliseringen af Europa’ (Gyldendal, 2020) og ’International Courts and Domestic Politics’ (Cambridge University Press, 2018) og medforfatter til ‘The Transformation of Europe – Twenty-Five Years On (Cambridge University Press, 2017) og ‘European Constitutionalism Beyond the State’ (Cambridge University Press, 2003).*Værter: Anja C. Andersen & Mette HolbækGæst: Professor Marlene WindRedaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’SouzaAssistent: Andrea Vang Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.