Teaser for sæson 7,5

Hvor tydeligt taler du? Altså er der noget der står i vejen for ordene, fx en spændt kæbe, en slap tunge eller læber der stort set ikke bevæger sig? Hvis ja, så er der risiko for at du mumler og bliver beskyldt for ikke at være velartikuleret. Men det kan faktisk have sine fordele, hvis det gøres med omtanke.Dagens andet fokus er også indenfor artikulation og handler om læsp, altså når s'erne og t'erne støjer mere end vi er vant til. Det er ikke alle læsp som vi kan skrue op og ned for, men der kan være strategiske grunde til at læspe - og til at lade være.Lyt med når vi dykker ned i mumlen og læsp, hører eksempler på forskellige typer af læsp og ser på, hvorfor især s-lyden kan skabe udfordringer. Vi diskuterer også de psykologiske og sociale årsager til at tale mindre tydeligt. Mumlen kan fx signalere fælles forståelse, usikkerhed eller tilbageholdenhed, mens læsp i nogle sammenhænge kan være knyttet til kulturel identitet, sociale tilhørsforhold og sproglige forbilleder. På et ofte ubevidst plan er vores udtale nemlig et valg og noget vi tager til os fra dem vi spejler os i.Vi taler om hvordan tydelighed påvirker troværdighed, lederskab og relationer, og hvorfor det er vigtigt at kunne skrue op og ned for sin tydelighed afhængigt af situationen og dem man taler til. Til sidst får du konkrete øvelser og gode råd til at arbejde med din egen udtale.

Din stemme er lige så personlig som dit fingeraftryk. Den fortæller ikke kun, hvad du siger, men præger også, hvordan andre oplever dig: varm, skarp, rolig, usikker eller autoritativ. Men hvad giver egentlig stemmer deres særlige klang? Hvordan kan den samme stemme lyde både blød, kraftfuld og presset? Og kan man fylde mere i rummet uden at tale højere?I denne episode undersøger vi, hvordan kroppen former lyden, hvad klang og volumen gør ved kommunikationen – og hvad stemmen fortæller mellem linjerne.Undervejs lytter vi til eksempler med Pia Olsen Dyhr, Mathias Hammer og Frederik Cilius. Og vi videregiver vores favoritøvelser til at få mere frihed, fylde og variation stemmen.

Monotoni er ikke forbeholdt din tidligere underviser eller ham fra regnskab. Vi møder det alle mulige steder med varierende succes. For monotoni er nemlig ikke kun skidt. Det kan skabe seriøsitet, ro og autoritet. Omvendt kan en stemme der bruger flere toner og er mere varieret skabe begejstring, energi og engagement. Så hvad vil du? Hvad er rigtigt hvornår? Og hvad sker der ved at stemmen bliver for monoton eller får for mange udsving?I dette afsnit undersøger vi hvordan man bedst bruger sine toneudsving uden at lyde helt tosset, og hvad man får forærende ved ikke at gøre ret meget. Eksemplerne her er en nøgtern instruktionsvideo til softwareinstallation og et livligt børneprogram om insekter. Vi giver også forklaringer på hvorfor nogle stemmer bliver monotone. Det kan nemlig skyldes en lang række ting, bl.a. vaner og kultur, psykologi og humør eller neurologi og neurodivergens.Til sidst giver vi nogle øvelser til hvordan tonelejet bliver tilpasset budskabet, så oplægget går fra et jævnt »nå nå« til et begejstret »NÅÅÅÅÅ, WAUW!« - hvis det er det du gerne vil!

Tempo og pauser er nogle af de vigtigste greb, vi har, når vi vil skabe stemning, energi og kontakt med andre.I dette afsnit undersøger vi, hvad der sker, når vi skruer op eller ned for tempoet – og hvordan vores taletempo ændrer sig, når vi bliver pressede, nervøse eller engagerede. Hvor hurtigt eller langsomt taler du egentlig? Og hvad gør dit tempo ved dem, der lytter?Vi ser også nærmere på pauserne. For pauser fungerer som tegnsætning i det talte sprog: De hjælper os med at skabe sammenhæng, giver plads til at trække vejret og tid til at forstå det, der lige er blevet sagt. Og de kan åbne døren til dialog.Undervejs afspiller vi lydeksempler med blandt andre Margrethe Vestager, Mikael Berthelsen og Clement Kjærsgaard og undersøger, hvad deres brug af tempo og pauser gør ved vores oplevelse som lyttere.Til sidst får du konkrete øvelser og tips til, hvordan du selv kan blive mere bevidst om dit tempo og bruge pauserne mere strategisk – både når du vil skabe ro, nærvær og tydelighed, og når du vil sætte mere energi på.

I det her første afsnit af sæson 7,5 handler det om knirk og årsagen til knirk, nemlig den manglende støtte. Vi taler om hvad knirk er og afspiller eksempler på det fra to kendte podcasts. Så kigger vi på hvorfor det kan være både klogt, strategisk og meget naturligt at knirke ved at se på hvilke sproglige funktioner knirket har, hvordan det bidrager til ens identitet og hvordan det virkelig kan styrke og bekræfte relationer. Så det gælder altså ikke altid om at slippe af med knirket, men om at blive bevidst om hvordan og hvornår det opstår, så du kan bruge det som et virkemiddel når du har lyst.Og så giver vi nogle øvelser til vejrtrækning og støtte. Støtten er nemlig med til at styre knirket og skaber forbindelse mellem kroppen og stemmen. Når kroppen og stemmen arbejder sammen, får du flere muligheder for at bruge stemmen bevidst og nuanceret.

Velkommen til denne ekstra sæson hvor vi helt short and sweet redegør for hvordan man kan tale om stemmer og beskrive den lyd vi hører. Hvorfor lyder folk som de gør, og hvilken motivation kan der være for at ændre sin stemme?Dette er en opdateret udgave af sæson 1 med flere eksempler og tydeligere pointer.God fornøjelse!

Hvornår er det het fint, måske endda allerbedst, at udtale ”løvepark” som ”løwpag”? Det kan lyde som mumlen eller sjusk, men når vi reducerer ord, er det netop for at kunne formidle effektivt. I en sætning kan vi fremhæve de vigtige ord og reducere mange af de ord, der ikke er så afgørende for forståelsen – ligesom et foto hvor vi kan stille skarpt på motivet og sløre baggrunden.Vi har inviteret sprogforsker Ruben Schachtenhaufen ind til en samtale om hvilke strategier vi bruger for at gøre os forståelige i forskellige situationer og opbygge relationer gennem udtalen. Vi kommer bl.a. ind på, hvorfor og hvornår vi mumler, hvordan vi tilpasser udtalen i forhold til situationen og hvorfor unge taler mere utydeligt end ældre. Og så berører vi også den magt der ligger i udtaler og hvilke praktiske hensyn vi tage for at samtalepartneren kan forstå os. Og endelig spørger vi: "Hvad er problemet egentlig med at tale sjusket?God fornøjelse med denne sæsonfinale. Skriv til os med forslag til emner i sæson 8 på [email protected] eller på facebook.

Hvad sker der med kvinders stemmer i overgangsalderen, og hvorfor bliver der ikke talt mere om de forandringer? Det forsøger vi at gøre op med i dette afsnit. Hormoner, slid og træthed påvirker stemmen efterhånden som vi bliver ældre, og i nogle perioder kan den føles sårbar og lyde ustabil. Hvad gør vi i de perioder for at passe på stemmen og dens lyd? I dette afsnit undersøger vi hvad stemmeforandringer kan betyde for vores selvopfattelse, præstationer og relation til andre - og så fortæller vi selvfølgelig også hvad du selv kan gøre for at træne og passe på stemmen. Afsnittet sætter fokus på hvordan kønshormonerne ændrer kvinders stemmer fra puberteten, over overgangsalderen og ind i alderdommen. Endelig giver vi eksempler fra Dronning Margrethes taler og præsenterer tre forbilledlige performere over 75.

Hvordan kan stemme og højtlæsning styrke samværet med et menneske med demens? I dette afsnit har vi besøg af Lillan og Sussi Albeck, som deler deres erfaringer med at bruge højtlæsning som en vej til nærvær og kontakt. Vi taler om hvordan stemmen – med sin klang, sit tempo og sine pauser – kan skabe tryghed, vække sanser og åbne for følelser. En velkendt stemme med en kærlig intention kan gøre det lettere at være sammen i nuet og danne grobund for samtaler og fælles oplevelser. Højtlæsning kan samtidig aktivere erindringer og bringe minder frem, som ellers kan være svære at nå. Afsnittet giver også konkrete bud på, hvordan man selv kan gå til højtlæsning: hvordan man skaber en god situation, og hvorfor man ikke skal være bange for bare at gå i gang. På den måde kan det blive nemmere og rarere at være både dement og pårørende.

Sebastian Lynggaard er også kendt som Herlige Svend, retoriker i åbent kontorlandskab, hemmelig vært på en talekonkurrence og nu vært på Hjerteflimmer for voksne på DR. Sebastian har oplevet hvordan hans identitet, selvopfattelse og andres syn på ham har ændret sig flere gange og hvordan hans stemme er fulgt med. Derfor har vi inviteret ham i studiet til en snak om nærvær, sårbarhed og identitet i stemmen.Udover de succeser Sebastian har oplevet som forfatter til Mandsforræder og MUS, på Instagram og som vært, så har han også mødt afgrunden flere gange og er blevet utroligt god til at fucke up efterhånden. Vi taler med ham om hjernerystelsen der ændrede hans tempo, om ikke at have forberedt sig godt nok og om splittelsen i at indlæse sin egen bog som lydbog. Og selvfølgelig om at blive vært på sin egen yndlingspodcast. Sebastian skriver ikke bare om sårbarhed og ærlighed, men bruger også selv stemmen og stilheden til at få samtaler til at folde sig ud.Et afsnit om mod, tilstedeværelse og om at øve sig i at være menneske, mens man taler.