Det spanske eksperiment med Ahlam Chemlali

“En ny tid, der kan blive vores, hvis blot vi tør række hånden ud og gribe den.” Sådan sagde den amerikanske præsident Ronald Reagan kort efter sit møde med den russiske præsident Mikhail Gorbatjov i 1988. Fra et vestligt perspektiv markerede mødet et skifte, en vej mod bedre tider og en sejr for de vestlige værdier. Fremtiden var lys, historien slut. Siden er Vestens afsluttede historie blevet genaktiviteret. Irakkrigen blev Vestens maskefald, men først nu forstår vi, at verdensherredømmet ikke var naturgivent.I sæsonens sidste episode af Verdensblik har vi inviteret Charlotte Flindt Pedersen ind til en snak om den udvikling, hun selv har været igennem, og om de udenrigspolitiske forandringer, hun har set udfolde sig på tæt hold.Gæst: Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab.

Der er i dag 10 millioner flere kvinder end mænd i Rusland. Den forventede levealder for mænd er faldet til cirka 65 år, og ifølge officielle statistikker dør russiske mænd seks år tidligere end mænd i Bangladesh og hele 18 år tidligere end mænd i Japan. Rusland befinder sig i en demografisk tragedie, som krigen i Ukraine kun har forværret. På de år, der er gået, siden Rusland indledte sin fuldskalainvasion, er over 500.000 russiske soldater blevet dræbt og endnu flere er blevet såret. Alligevel fortsætter de russiske mænd med at drage i krig. Gæst: Valentyna Shapovalova

2026 har været et år uden lige. Det sagde vi nok også om 2025 og 2024, men det er næsten ikke til at fatte, hvad der er sket de sidste seks måneder. Siden februar har krigen i Iran rystet verdens finansielle markeder, oliepriserne er røget til himmels, og frygten for en global recession breder sig. Oveni kommer Trumps toldkrig, der efterhånden har slået fast, at globaliseringen, som vi kender den, er slut.Gæst: Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School

I de tidlige timer en martsmorgen i 2028 trænger russiske brigader ind i den estiske grænseby Narva. Frygten for krig lammer NATO, der beslutter sig for ikke at aktivere Artikel 5. Dermed spiller alliancen fallit, og Rusland vinder krigen. Sådan lyder scenariet i den tyske politolog Carlo Masalas bog Hvis Rusland vinder, der sidste år slog alle bestsellerrekorder – for hvad nu hvis?  NATO’s østlige flanke er blandt tidens sværeste sikkerhedspolitiske dilemmaer. Derfor har Det Udenrigspolitiske Selskab besøgt Baltikum for at forstå, hvordan modstandskraft, civilsamfund, hybridtrusler og forholdet til Rusland påvirker hverdagen. Gæst: Mathilde Louise Nielsen, cand.mag. i Europastudier og projektleder i Det Udenrigspolitiske Selskab.

Vi scroller Instagram, tjekker Facebook, vi googler, og vi chatter. Vi har hørt om Cambridge Analytica, og vi ved godt, at vi burde takke nej til cookies, men det er, som om det er svært at slippe ud af den amerikanske datasky.Alt vores data bliver indsamlet, arkiveret og analyseret af gigantiske techfirmaer på den anden side af Atlanten. Samtidig er deres platforme og systemer blevet så indlejrede i vores hverdag, at Europa knap nok kan fungere uden dem. Men sådan skal det ikke være i fremtiden. Europa har indset, at vores sikkerhed er koblet op på de teknologier, vi er afhængige af. Vi er på vej mod digital suverænitet, i hvert fald på papiret, men hvordan går det egentlig med at finde europæiske alternativer?Gæst: Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og leder af CAISA.

 Lars Løkke børster tænder i sæbe, Inger Støjbergs hund hedder Ludvig, og på valgaftenen var vi med DR hjemme hos Martin Lidegaard, der i ro og mag stod og baksede en broccolitærte sammen. Ved det netop overståede folketingsvalg var det ofte personen frem for politikeren, der var i centrum. Når vi rejser længere ud er der også trådt højlydte personligheder og ufiltrerede meningsudvekslinger ind i det udenrigspolitiske rum, der før var præget af glatte diplomater. Hvad gør alt den personlighed ved udenrigspolikken? Gæst: Alberte Bové Rud

Over hele Vesten er unge begyndt at drikke kogt vand, spise dim sum og dyrke tai-chi, mens de smykker sig i kinesisk æstetik. På de sociale medier vil alle være kinesere, og det er helt sikkert ikke tilfældigt. For mens amerikansk kultur tog verden med storm i 90’erne, er vi i dag trådt ind i et nyt århundrede. USA’s globale rennomé styrtdykker, og måske popmusik i fremtiden bliver sunget på kinesisk. Gæst: Casper Wichmann, sinolog og medstifter af Sinolytica

“Hvornår blev anerkendelsen af individets rettigheder noget radikalt? Hvornår blev empati noget exceptionelt?” Sådan spurgte den spanske premierminister, Pedro Sánchez, da hans socialistiske regering i starten af året godkendte et dekret, der giver 500.000 udokumenterede migranter lov til at blive i Spanien. Dermed indtager den spanske regering en radikalt anden linje end mange andre EU-lande, herunder Danmark, der havde migrationspolitik og styrket kontrol ved EU’s ydre grænser blandt de absolutte hovedtemaer ved det netop overståede EU-formandskab. Gæst: Ahlam Chemlali, postdoc ved Aalborg Universitet

Igennem årtier udsatte Epstein unge piger helt ned til 13-års alderen for seksuelle overgreb og trafficking, idet han introducerede dem til et større netværk af magtfulde mennesker verden over. Siden er magtfulde mænd blevet sat frem i lyset for deres medvirken i Epsteins prostitutionsnetværk – men hvad med alle kvinderne? De ofre, der blev sendt tværs over kloden for at tilfredsstille elitens behov? Gæst: Sine Plambech, antropolog, forfatter, filminstruktør og seniorforsker ved DIIS.

Grønland er ikke til salg. Om og om igen har den grønlandske regering, naalakkersuisut, sagt det samme op imod supermagten USA, der presser sig på med kasketter, pengegaver, løfter om teknologisk og økonomisk innovation og invitationer til Michelin Restauranter. Og senest. Et skib fyldt med læger og hospitalsudstyr. Men Grønland vil bare gerne være sig selv. Derudover vil man gerne være en del af rigsfællesskabet, selvom alle problemer langtfra er løst der. Gæst: Martin Breum, journalist med speciale i Arktis.