Er den internationale retsorden i krise? · Astrid Kjeldgaard-Pedersen

Neutronstjerner er nærmest absurde stjerner, der presser fysikkens grænser til det yderste. En teskefuld af det stof, de er lavet af, vejer det samme som samtlige mennesker på kloden. “Og hvad så?”, kunne du spørge, men uden neutronstjerner var du her slet ikke. Deres tyngdekraft er ekstrem, og når neutronstjerner spiralerer mod hinanden og smelter sammen, udløser eksplosionerne så voldsomme kræfter, at selve universets tid og rum bølger, og nye grundstoffer bliver smedet på millisekunder. Også en del af dem, der er nødvendige for at bygge et menneske. I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ forklarer professor Darach Watson fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet, hvad neutronstjerner egentlig er, hvordan de opstår, og hvorfor kollisioner mellem dem er noget af det mest interessante, fysikken kan studere. Hør også om et helt andet mysterium i det tidlige univers: de såkaldte little red dots, som James Webb-teleskopet har afsløret i store mængder. Først lignede de noget, der ikke burde kunne eksistere. Nu peger Watson og hans kolleger på, at de sandsynligvis viser sorte huller i en tidlig og usædvanlig vækstfase – indhyllet i tæt, varm gas og set på et tidspunkt, hvor universet stadig var meget ungt. Mød Darach Watson i samtale med Jonas Kuld Rathje, chefredaktør på Ingeniøren, om neutronstjerner, gravitationsbølger, tunge grundstoffer, sorte huller og nogle af de spørgsmål, astronomien stadig ikke har besvaret. [ENGELSKSPROGET EPISODE] DARACH WATSON er professor i astrofysik ved The Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Han modtog i december 2025 sammen med fem kolleger i den internationale forskergruppe ENGRAVE en af verdens største forskningspriser, den europæiske Into Change Award. Han bliver interviewet af journalist JONAS KULD RATHJE, chefredaktør for Ingeniøren, tidl. Illustreret Videnskab, og forfatter flere populærvidenskabelige bøger om universet.   Absurd Stars and a Mystery from the Universe’s Youth Neutron stars are almost absurd objects that push the limits of physics to the extreme. A single teaspoon of their material would weigh as much as all the people on Earth combined. “So what?”, you might ask – but without neutron stars, you wouldn’t be here at all. Their gravity is extreme, and when neutron stars spiral towards each other and merge, they release explosions so powerful that spacetime itself ripples, and new elements are forged in milliseconds – including some of those needed to build a human being. In this episode professor Darach Watson from the Cosmic Dawn Center at the Niels Bohr Institute explains what neutron stars really are, how they form, and why collisions between them are among the most interesting phenomena physics can study. The conversation also turns to a very different mystery in the early universe: the so-called little red dots revealed in large numbers by the James Webb Space Telescope. At first, they appeared to be something that shouldn’t be able to exist. Now, Watson and his colleagues suggest they likely represent black holes in an early and unusual phase of growth – shrouded in dense, hot gas and observed at a time when the universe was still very young. DARACH WATSON is Professor of Astrophysics at the Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institute, University of Copenhagen. In December 2025, he and five colleagues in the international research group ENGRAVE received one of the world’s largest research prizes, the European Into Change Award. He is interviewed by journalist JONAS KULD RATHJE, editor-in-chief of tech media  Ingeniøren, and author of several popular science books about the universe. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Wegovy lyder som et enkelt svar på et komplekst problem: mindre appetit, mindre vægt, færre sygdomme. Men hvad er det egentlig, der bliver “skruet på” i kroppen – og hvad følger med, når man gør et tarmhormon til verdens mest omtalte medicin? Tag med forskeren bag opdagelsen, professor Jens Juul Holst, helt ned i maskinrummet bag GLP-1: et hormon, der først aktiveres, når maden er kommet langt ned i tarmen – og som fungerer som en slags biologisk bremse. Det påvirker ikke bare sult, men også kroppens måde at håndtere energi på. Samtidig flytter samtalen sig væk fra den rene vægtlogik: Fedme og type 2-diabetes hænger sammen med en lavgradig betændelsestilstand i kroppen, og GLP-1-stoffer ser ud til at påvirke mere end tallet på vægten – også risikoen for hjertekarsygdomme. Så hvad er det for en “kropsforståelse”, der er ved at ændre sig her? Og så er der det, man sjældent får med i overskrifterne: Hvem virker medicinen på – og hvem gør den ikke? Hvad ved vi om bivirkninger, når millioner behandles? Og hvis det her ikke bliver enden på fedme-epidemien, hvad bliver det så begyndelsen på? JENS JUUL HOLST er professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, hvor han forsker i tarmhormoner. Han bliver interviewet af ANNA VON SPERLING, journalist på dagbladet Information. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Psykedelisk terapi og MDMA-terapi gennemgår i disse år en vild renæssance. Efter at de har været forbudt og tabuiseret i adskillige årtier, er vi igen begyndt at undersøge, om stoffer som MDMA, svampe, ketamin, LSD og DMT kan hjælpe mennesker med så forskellige udfordringer som depression, PTSD, spiseforstyrrelser, angst, parforholdsproblemer og andre personlige kriser. Men kan vi gøre stofferne til medicin, og i så fald hvordan? Jesper Andreasen er neurobiolog med fokus på psykiske lidelsers biologi og effekterne af psykoaktive stoffer, herunder klassiske psykedelika og MDMA. I denne udgave af ’Verden forsøgt forklaret’ fortæller han om, hvordan forskning på mus og rotter kan bidrage til bedre at forstå stoffernes effekter på mennesker og deres terapeutiske potentiale. Hør Jesper Andreasen tale om, hvad stofferne gør i hjernen og diskutere hvilke anvendelser, der kan forbedre livskvaliteten, og hvilke, der er risikable. Fælles for disse stoffer er, at de ikke bare ’fikser hjernen’. Men de kan understøtte en psykoterapeutisk proces. Episodens vært er journalist Kasper Lundberg, der i efteråret ’25 udkom med bogen ’TRIP’, hvori han beskriver sine egne oplevelser med ulovlig psykedelisk terapi. Lyt med, når forskeren forklarer forfatteren, hvad han egentlig udsatte sin hjerne for i løbet af det år!  Hør også, hvad denne terapiform kan, og hvordan den kan blive et paradigmeskifte i, hvordan vi individuelt, i fællesskab og som samfund håndterer mistrivsel. JESPER ANDREASEN er neurobiolog med fokus på psykiske lidelsers biologi og effekter af psykofarmaka. Han er lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet.  Han bliver interviewet af journalist KASPER LUNDBERG, som er forfatter til  “TRIP – et år med psykedelisk terapi” (People’s, 2025). I bogen beskriver han bl.a. sine egne terapeutiske oplevelser med MDMA, ayahuasca, LSD og psilocybin. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Er et nederlag bare et nederlag? Ikke ifølge Anna Sandberg og Sine Krogh, som i en ny bog – ”Nederlagets ekko”– undersøger den ånds- og kulturhistoriske betydning af det knusende danske nederlag i 1864. Tabet af menneskeliv og landområder satte sig dybe spor, men blev også afsæt for åndelig oprustning og en ny national selvforståelse. Hør i dette afsnit af ’Verden forsøgt forklaret’, hvordan 1864 var et spejl for, hvordan krige lever videre i billeder, litteratur og nationale fortællinger – og hvordan skyld, skam og heltemod bliver diskuteret længe efter, slaget er tabt. Kulturkommentator Anne Sophia Hermansen interviewer de to forskere om, hvordan fortællinger kan trøste, samle og mobilisere – men også forsimple og fordreje. Kulturen har siden nederlaget skabt og udfordret forståelserne af krigens betydning på en måde, der gør at vi kan spejle fortiden i nutiden. En samtale, der kobler traumet fra 1864 til nutiden: åndelig oprustning, kulturel modstandskraft og spørgsmålet om, hvad der faktisk kan samle os i en urolig tid med en ny krigstrussel. Få et kulturhistorisk blik på nederlagets efterliv – og på hvorfor 1864 stadig er en kampplads for, hvordan vi forstår os selv.   ANNA SANDBERG er lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og leder forskningsprojektet ”Danish-German Cultures (1773-1864): Conflict and Cohesion”.  Kunsthistoriker SINE KROGH er postdoc ved samme projekt, og sammen er de forfattere til ”Nederlagets ekko” i serien ”100 danmarkshistorier” (Aarhus Universitetsforlag, 2025).  ANNE SOPHIA HERMANSEN er kulturkommentator og radiovært på DR.   I episoden omtales tre malerier: ”Danske infanterister trækker en kanonlavet ved tilbagetrækningen fra Dannevirkestillingen 1864” af Niels Simonsen (1864). Se det her: https://app.smartify.org/da-DK/objects/danske-infanterister-traekker-en-kanonlavet-ved-tilbagetoget-fra-dannevirke-stillingen-1864 ”En helt fra 1864” af Frants Henningsen (1901). Se det her: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Henningsen_En_helt_fra_1864_1901.jpg ”En såret dansk kriger” af Elisabeth Jerichau Baumann (1865). Se det her: https://open.smk.dk/artwork/image/KMS852 VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Da Donald Trump sagde, at “tarif er det skønneste ord i ordbogen”, talte han arabisk. Det gjorde politikeren Mai Mercado også, da hun for nylig skrev:  ”Dansk er dansk. Arabisk er arabisk. Hold det adskilt”.Arabiske ord fra ‘abrikos’ og ‘alkohol’ til ‘skak’, ‘kaffe’ og ‘kalifat’ er nemlig gennem mange generationer rejst ind i vores sprog. I en ny bog fortæller professor Jakob Skovgaard-Petersen i 28 små essays, hvordan nogle af de vigtigste og mest almindelige af ordene har bevæget sig ind i dansk – og om den udveksling mellem nord og syd, øst og vest, der har båret ordene med sig.Hvert ord fortæller ikke så lidt om forbindelserne mellem to verdener, nogle betragter som komplet inkompatible: Den vestlige og den arabiske. Måske fortæller de endda en del af vores egen historie, der er blevet glemt i historiebøgerne. JAKOB SKOVGAARD-PETERSEN er professor i islam i den arabiske verden ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og forfatter til en række bøger, senest 'Lille leksikon med arabiske ord på dansk' (Informations Forlag, 2025). Han bliver interviewet af LOTTE FOLKE KAARSHOLM, cand. mag. og redaktionschef for Opinion på Politiken. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvad nu hvis det ikke er profit, der driver drømmene hos topcheferne i Silicon Valley – men et romantisk, eksistentialistisk drive om at “maximize my impact” og ændre spillereglerne for, hvad det vil sige at være menneske?Professor Anders Søgaard forsker i store sprogmodeller og kunstig intelligens, og i sin nyeste bog bruger han utopien som nøgle til at forstå tech-industriens fremtidsdrømme: ikke som science fiction på afstand, men som politisk-filosofiske strømninger, der gør det fristende at drømme om samfund uden begrænsende institutioner, regler og demokrati.Hør, hvad en utopi egentlig er, hvorfor sprogmodeller gør det let at projicere “intelligens” over i software, og hvad der kan gå galt, hvis man begynder at erstatte organisk voksede forvaltningsprocesser og offentlige institutioner med AI – ud fra forestillingen om, at samfundets kompleksitet i sidste ende kan reduceres til noget, der “sidder inde i hjerner”.I selskab med journalist Iben Maria Zeuthen fortæller Anders Søgaard i denne episode om, hvordan AI er et tveægget sværd, der kan udvide mulighederne for nogle (fx ordblinde, blinde eller minoritetssprogede) og samtidig ramme skævt og skabe nye sårbarheder – og hvorfor den vigtigste kamp lige nu kan være at sikre, at vi alle sammen er med i samtalen, før AI rulles ud i skala i hverdagsinfrastruktur som Aula, e-Boks og velfærdssystemer.ANDERS SØGAARD er professor i kunstig intelligens ved Københavns Universitet og forsker i datalogi og filosofi. I sin seneste bog “Pakkeliste til fremtiden – ti ting du får brug for i en verden med kunstig intelligens” (Gutkind, 2025) arbejder han med utopier som nøgle til at forstå tech-industriens visioner. Han bliver interviewet af journalist og radiovært IBEN MARIA ZEUTHEN.VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvorfor flytter vi? Og hvad sker der oppe i vore hoveder, når ingen af os længere bor, hvor vi er født? Det 20. århundrede bragte kolossale forandringer i menneskenes levevilkår. Vi gik fra, at langt de fleste boede og arbejdede på landet med landbrug, til det stik modsatte: Ni ud af ti bor nu i byerne og arbejder med alt andet en primærproduktion, og vandringen mod byerne fortsætter.Hvad har det gjort ved vores måde at se verden på? Hvordan har det forandret hverdagen og livsindstillingen for den, hvis familie flyttede fra Øster Velling til Aarhus eller fra Horbelev til hovedstaden?Sociolingvist og professor Pia Quist er leder af det nystartede tværfaglige humanistiske forskningscenter TRANSITION på Københavns Universitet. Her undersøger sprog, litteratur- og historieforskere sammen, hvordan det 20. århundredes store forandringer mellem by og land har formet menneskers liv, sprog og forestillinger om verden.Danmark har haft en enestående tradition gennem mange årtier at indsamle folkeminder og private borgeres oplevelser. Med blandt andet dét i ryggen vil TRANSITION forsøge at kortlægge, hvordan menneskene selv har oplevet de gigantiske forandringer. Pia Quist bidrager med sin sprogforskning, som blandt andet har undersøgt ungdommens sprog på Københavns Vestegn.I dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ taler den mangeårige vært bag ‘Klog på sprog’-programmet  på DR, Adrian Hughes, med Pia Quist om at lede et helt nyt tværfagligt forskningsområde, som tager udgangspunkt i et fænomen, de fleste mennesker har haft inde på livet: Nemlig det, at enten de eller deres familie har gennemlevet den moderne, grænseløse mobilitet.PIA QUIST er professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet og leder af det nye grundforskningscenter TRANSITION – Centre for Changing Urban and Rural Lifes. Hun bliver interviewet af journalist og tv- og radiovært ADRIAN HUGHES, der har behandlet kunst, kultur og sprog i en lang række udsendelser, senest P1’s populære ‘Klog på Sprog’. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvad betyder det egentlig, når den internationale retsorden siges at være i krise? Er det folkeretten, der er ved at bryde sammen – eller forestillingerne om, hvordan verden burde hænge sammen?I dette afsnit af VERDEN FORSØGT FORKLARET folder folkeretsprofessor Astrid Kjeldgaard-Pedersen folkerettens maskinrum ud. Hun forklarer, hvad international ret faktisk er, hvordan den bliver til, og hvorfor den fortsat spiller en rolle i en verden præget af krig, magtpolitik og pres på internationale institutioner.Samtalen med historiker Bo Lidegaard bevæger sig fra de store principielle spørgsmål til konkrete brændpunkter: menneskerettigheder, internationale domstole, statslederes immunitet og Danmarks rolle som lille stat i et globalt retssystem. Undervejs bliver det tydeligt, hvorfor der er forskel på at kritisere internationale domstole og på at underminere den internationale retsorden.Lyt med og få overblik over de dilemmaer, der opstår, når jura, politik og folkelig retsfølelse ikke længere bevæger sig i takt – og over, hvad der står på spil for et land som Danmark.Optaget foran et livepublikum i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. ASTRID KJELDGAARD-PEDERSEN er professor i folkeret ved Københavns Universitet og leder af Center for Ret og Sikkerhed – CERES –  på Det Juridiske Fakultet samme sted. Hun er chefredaktør for Nordic Journal of International Law og forfatter til bl.a. “The International Legal Personality of the Individual” (Oxford, 2018).Hun bliver interviewet af udenrigspolitisk analytiker BO LIDEGAARD, dr.phil i historie, forfatter og medstifter af det internationale rådgivningsfirma Kaya Partners. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvordan kan et stærkt kriminaliseret stof bevæge sig tusindvis af kilometer gennem verden – uden at blive ændret undervejs? Og hvad fortæller det om den måde, globaliseringen faktisk fungerer på?I dette afsnit af VERDEN FORSØGT FORKLARET følger vi kokainens korridorer: fra produktion i Latinamerika, gennem vestafrikanske transitlande og videre ind i Europa – helt ind i hverdagslivet i Danmark. Med afsæt i spildevandsmålinger, prisudvikling og renhed viser antropolog Henrik Vigh, hvordan kokain i dag bevæger sig gennem en ekstremt effektiv og stabil infrastruktur, som eksisterer parallelt med – og ofte under – den officielle globale logistik.Hør ham forklare begreber som narkostater, globale korridorer og samskrøbelighed: hvordan langvarig krise, konflikt og statslig skrøbelighed ét sted i verden kan få meget konkrete konsekvenser et andet. Ikke som undtagelser, men som en del af den måde verden hænger sammen på. Her bliver kokain ikke kun et rusmiddel, men en nøgle til at forstå forbindelsen mellem stat, kriminalitet og global orden.Hør om feltarbejde blandt militser og narkosmuglere og kriminologisk forskning i flow, logistik og systemer – og forstå hvordan kriser og konflikter, der opstår i lande langt væk, kan ende midt på dansegulvet til din egen fest. HENRIK VIGH er professor i antropologi ved Københavns Universitet og leder af Center for Global Kriminologi samme sted. Han bliver interviewet af KRISTIAN CEDERVALL LAUTA, prorektor og professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet.VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvad forstår vi egentlig ved sex? Og hvorfor bliver seksuelle problemer hurtigt gjort til spørgsmål om funktion – selv om det sjældent er dét, der fylder mest?Overlæge ved Sexologisk Klinik, professor Annamaria Giraldi, forklarer i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’,hvordan mennesker, der opsøger sexologisk behandling, ofte møder op med meget konkrete problemer – rejsning, lyst, udløsning – men ender med at tale om noget andet: nærhed, relation og muligheden for at tale sammen. Med afsæt i forskning og klinisk praksis beskriver hun, hvordan sygdom, stress, depression og medicin påvirker seksualiteten både biologisk, psykologisk og i parforholdet.I samtale med journalist og forfatter Amalie Langballe gennemgår Giraldi blandt andet, hvad der sker med lysten ved depression, hvordan hjernens kemi spiller ind, hvorfor bivirkninger ved medicin kan ramme seksualiteten, og hvorfor det ofte er vanskeligere at tale om sex netop dér, hvor sygdom fylder mest. Samtalen kredser også om forestillinger om normalitet, kønsforskelle i lyst og om, hvorfor et godt sexliv ikke kan måles i hyppighed eller præstation.ANNAMARIA GIRALDI er overlæge ved Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København, og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet. Hun bliver interviewet af AMALIE LANGBALLE, journalist ved Weekendavisen og forfatter, senest til romanen “Elskende” (Lindhardt og Ringhof, 2025).VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende  forskere, når de fra intimscenen i det historiske Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget.  Nye videnskabelige samtaler hver uge på >>>https://www.youtube.com/@verdenforsoegtforklarethttps://www.instagram.com/fiolstraedehttps://www.facebook.com/fiolstraedehttps://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-fors%C3%B8gt-forklaret/id1774692002?l=dahttps://open.spotify.com/show/32QdQ2YPuFxTqTnGzkv4zP?si=l5YZCaVPQayav24gPzEI7AProgramchef: Mette HolbækProgramansvarlig: Elisabeth NøjgaardVideoproduktion: Good Wind StudioLydproduktion: Marco DialloVERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.   Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.