S7E9. 1940: Anna er fanget i den spæde børnepsykiatri

Septembersolen skinner, insekterne summer og kvarterets hunde gør om kap. Ser man på det lille hus udefra, ser alt fredeligt og harmonisk ud på den her tidlige efterårsdag i 1940. Men inde i huset er der uro og kaos. Anna; en ung pige på 17-18 år er fuldstændigt ude af sig selv. Midt i dagens opgaver med rengøring og madlavning hos hendes tidligere plejer, Fru Lang, er det hele gået galt. Anna råber op, river sit tøj i stykker og truer med at drukne sig selv. Dagens historie foregår på Middelfart sindssygehospital i starten af 1900-tallet. På det her tidspunkt indlægges børn i psykiatrien side om side med voksne patienter. Én af de børn er Anna. Hun er panisk, urolig og voldsom og ryger ind og ud af hospitalet. Lykkes det Anna at få sig et liv udenfor hospitalets murer?Af hensyn til Annas familie og privatliv, har vi valgt at anonymisere hende og kalde hende Anna.I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Jennie Junghans, ph.d. i medicinhistorie. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Kilder til episoden: Uddrag af Annas journalFor-interview med Jennie Junghans

Søvndrukne vælter trætte skikkelser ud af sengene og tager deres arbejdstøj på. Det er tidlig morgen på Livø i sommeren 1930. I pavillonen bor 25 såkaldt ‘moralsk åndssvage’ drenge og mænd, som alle gør sig klar til dagens behandling: Hårdt arbejde. Men der mangler én: Den 32-årige fynbo Hans Anton er væk. Først ud på natten gør øens vægter en opdagelse på afdelingens toilet: Her står Hans Anton, fuldt klædt i dametøj; lige fra undertøj, til strømper og kjole og hvid kappe på hovedet. I dag skal vi til Livø i starten af 1900-tallet. Den gang var øen indrettet som anstalt til de ’moralsk åndssvage’, som på den ene eller anden måde skilte sig for meget ud for normen. Sådan én er Hans Anton, men desværre for Hans Anton skiller han sig også ud på Livø. Lyt med og hør om Hans Antons skæbne på øen.I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Poul Duedahl, Professor i historie ved Aalborg Universitet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Kilder til episoden:'Afvigernes ø' af Poul Duedahl og Maria Clement Hagstrup med efterskrift af Poul Nyrup Rasmussen, Gads Forlag, 2023For-interview med Poul Duedahl

Skrig og raslen mod metalstole spreder sig gennem stuerne og ud på de lange gange. Jens Peter Jensen ligger træt og udmattet i en hospitalsseng på Jydske Asyl i 1915. Han svæver ind og ud af bevidsthed og åbner og lukker skiftevis sin tunge øjenlåg. En skikkelse kommer til syne i Jens Peters synsfelt. Det giver et sæt i ham. Der står han igen, “Den Sorte Læge”, med kanylen i hånden, dryppende med den helvedes væske, som flyder i Jens Peters årer. I dag besøger vi patienten Jens Peter Jensen på Jyske Asyl i starten af 1900-tallet. Jens Peter lider af et senstadie af syfilis kaldet ”Dementia Paralytica”. Som noget nyt kommer han under en voldsomt smertefuld behandling af den eksperimenterende overlæge Hallager. Vil Jens Peter blive kureret og kan han holde til forsøget?I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Klaus Nielsen, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Kilder til episoden: ”Den sorte læge kommer” i Patientstemmer fra Asylet af Klaus Nielsen, Line Keller Ottosen og Signe Düring, Aarhus Universitetsforlag, 2026For-interview med Klaus Nielsen

Inde bag de hvislende trækroner ved Roskilde Fjord sidder en kvinde på sit værelse. På væggen hænger broderede malerier og tøjlapper. Året er 1912 og kvinden hedder Karoline. Hun har været indlagt på Sct. Hans hospital i 27 år. Hun har brugt tiden på at producere sine mange kunstværker, og har skabt sig et univers, der er rart og udholdeligt. Men ikke alle læger er begejstret for Karolines kunstproduktion. En dag træder en læge ind på værelset. Han forstår ikke de underlige motiver og symboler, og han forbyder hende at lave kunst. I dag skal vi til Sct. Hans hospital ved overgangen fra 1800- til 1900-tallet. Karoline har snart været indlagt størstedelen af sit liv på hospitalet, men udholder indlæggelsen med at lave kunst. En kunst som ikke alle forstår. Hør med og find ud af om Karoline nogensinde bliver udskrevet og om hendes kunst bliver værdsat. I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Jesper Vaczy Kragh, Ph.d. i medicinhistorie, og professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør er Rikke Caroline Carlsen.Kilder til episoden:’Elske vil jeg og leve glad’ (1885) i Sct. Hans 1816-2016 af Jesper Vaczy Kragh og Jette Møllerhøj (red.), 2016For-interview med Jesper Vaczy Kragh

Jubel og glædesskrig gjalder mellem bygningerne i København. Overalt står glade borgere i gaderne. Det er d. 18. januar 1772. Alle vil have et glimt af kong Christian 7. i sin paradevogn. Seks prægtige heste fører den gennem byen omgivet af ridende hofmænd. Men Christian er bleg som et lig. Folk råber efter ham, vifter med lommetørklæder og hatte, og nogle kaster sig i eufori mod vognen. Alle er i ekstase. Bare ikke hovedpersonen selv. Ser man godt efter, så afslører Christians ansigt hans sande tilstand: Han er skrækslagen og angst. Tag med til hoffet hos kong Christian 7. i 1700-tallet. Efter en hård barndom præget af angst og urolighed har Christian endelig mødt en mand, der forstår ham. Men på én nat bliver han taget fra ham. Lyt med og hør om Christians forhold til livlægen Struensee, og hvordan han klarer sig, da forholdet bryder sammen.I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale.Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Ulrik Langen, professor i historie ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Kilder til episoden: ’Den afmægtige’ – en biografi om Christian 7. af Ulrik Langen, Jyllands-Postens Forlag, 2008For-interview med Ulrik Langen

Den kolde vind siver ind ad sprækkerne mellem de fasttømrede træplanker. Lene Andersdatter ligger sammenkrøbet på en lille briks med et klæde over sig, og forsøger at holde varmen. Lene bliver holdt indespærret i en dårekiste ved Helsingør Hospital i december 1764. Kisten er lige præcis bred nok til at hun kan ligge derinde, men heller ikke bredere end det. Lene kan lige akkurat stå oprejst, men kan ikke bevæge sig rundt. Det er fuldstændigt ulideligt. Hun er bange. Skrækslagen. Aldrig har Lene følt sig så alene i verden. I dag besøger vi borgerne i Helsingør i 1700-tallet. Lene har overfaldet en kvinde i byen. Nu sidder hun i dårekisten, mens myndighederne diskuterer hvorvidt hun er ’ondsindet’ eller ’afsindig’. Hvad bliver Lenes skæbne?I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Benjamin Brandt Christiansen, postdoc ved SAXO-instituttet på Københavns Universitet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Kilder til episoden:”Den måske afsindige, måske ondsindede Lene Andersdatter: En dårekistesag fra Sjællands stiftsøvrighedsarkiv” af Benjamin Brandt Christensen i Kirkehistorie fra Neden, Rasmus H. C. Nørtoft Dreyer og Nanna Eva Nissen (red.), København: Selskabet for Danmarks Kirkehistorie, 2025 For-interview med Benjamin Brandt Christensen

En samling af rådmænd med borgmesteren i midten sidder spredt i den store rådstue. Vi befinder os på Ribe Rådhus 11. december 1613. Forsamlingen ser alvorligt til, imens en ældre kvinde føres ind i salen. Hun hedder Anna Lorups, og hun skal nu bekende sine gerninger. Hun bliver lagt op på en stige og bundet på hænder og fødder. Mænd i hver ende af stigen strammer rebene om hendes lemmer. Desperationen viser sig i hendes ansigt. Hun ved, hvad forsamlingen vil høre. Hun kender de ord, der skal til for at lette smerten. I dag tager vi tilbage til Ribe i 1600-tallet. Annas opførsel i byen har ført til, at hun nu står anklaget for trolddom. Lykkes det Anna at stå fast på sin uskyld?I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Maria Østerby Elleby, Ph.d. og formidlingsinspektør på Rudersdal Museerne. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Kilder til episoden:Retsprotokoller fra sagen om Anna LorupsFor-interview med Maria Østerby Elleby, Ph.d. og formidlingsinspektør på Rudersdal Museerne.

Solens stråler spreder sig og opvarmer det dugvåde græs. En flok høns graver efter orme. Hestene vrinsker på folden. Børnene leger, mens de voksne går i marken. Det er en helt almindelig morgen i landsbyen Medelhuse i Nordsjælland i begyndelsen af 1200-tallet. Estrid står i sin have og graver roer op af jorden. Pludselig sætter hun sine tænder i de rå roer, og så er det som om en ond ånd farer i hende. Chokerede strømmer landsbyboerne til. De prøver at nærme sig hende, men hun er ustyrlig. Hvad er det, der sker? Er det djævelen, der er på spil? I dag tager vi tilbage til middelalderen i 1200-tallet, hvor den stakkels Estrid er som besat af en ond ånd. Hvad skal indbyggerne i Medelhuse stille op?I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt.Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Sisse Marie Kromann, Religionshistoriker og stifter af Kvindernes Religionshistorie. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.  Kilder til episoden:Udklip af Abbed Vilhelms Vita (Abbed Vilhelms Helgenbeskrivelse)For-interview med Sisse Marie Kromann, Religionshistoriker og stifter af Kvindernes Religionshistorie.

Det stormer over fjorden ved Borgarfjöður i det vestlige Island i 900-tallet. Regnen står ned, og havet raser. Et skib er blevet slugt af bølgerne, og ved kysten hiver Egil sin søns lig op på stranden. Han er ude af sig selv af sorg. Hele sit liv har han nedkæmpet alle udfordringer med vold og blod. Men det er ikke en mulighed nu. I dag tager vi tilbage til den sene vikingetid og sagaen om den voldelige og udadreagerende Egil Skallagrimsson. Han kæmper hele livet med at tøjle sin vrede, men bliver også hyldet for sine gerninger.I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”? Og hvem bestemmer, hvornår man er det – eller ikke er? Svaret har ændret sig igen og igen. Det, der engang blev set som forkert eller sygt, kan i dag være helt almindeligt. Eller omvendt. Gennem historien har man forsøgt at forstå – og kontrollere – dem, der skilte sig ud, og synet på dem har bevæget sig fra religiøse forklaringer og indespærring på asyler, hvor straf og tvang var en del af behandlingen, til nutidens fokus på medicin, terapi og samtale. Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør på Nationalmuseet. Medvirkende: Peter Pentz, museumsinspektør på Nationalmuseet. Tilrettelagt og produceret af Nikolai Sørensen for Nationalmuseets Mediehus Vores Tid. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Kilder til episoden: ’Egils saga’, Snorri SturlusonFor-interview med Peter Pentz

Fem pæle står fordelt ud over en vindblæst plads. På hver af dem hænger et menneske. Det er forår. Solen skinner og fuglene synger. Vi er i området Volewijck ved indsejlingen til Amsterdam. Året er 1664. En af personerne skiller sig ud. Hun er en ung kvinde. Kun 18 år gammel. Hendes navn er Else, og hun er en jysk bondepige. Hvad er hendes historie? Hvad laver en dansk pige fra Vestjylland så langt væk hjemmefra? Og hvorfor hænger hun her i udkanten af Amsterdam, til offentligt skue?   I løbet af 16- og 1700-tallet udvandrer tusindvis af unge danskere til Amsterdam. De kommer fra fattigdom og drømmer om et bedre liv i datidens store handelscentrum. Én af dem er den 18-årige Else. I april 1664 rejser hun af sted; alene og uden en mønt på lommen. Hvordan går det hende, når hendes skib lægger til i Amsterdams havn?Vært: Jeanette Varberg, arkæolog og museumsinspektør på NationalmuseetMedvirkende: Max Pedersen, antropolog og ansat ved Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og KonserveringTilrettelægger og producer: Nikolai SørensenRedaktør: Rikke Caroline Carlsen