Stolthed og fordom

Til pride-sæsonen har vi på Ufortalt lavet to tvillingeafsnit om de indre og ydre kampe, som LGBT+ere kæmper gennem livet. I afsnittet her får du fortællingen om Filippa på 24, der i dag er out and proud og bruger sig selv som rollemodel for lesbiske på Instagram og Tiktok, fordi hun ikke selv kunne finde nogen at spejle sig i, da hun voksede op. Men selv om hun i dag er "meget lesbisk", som hun siger, og er vokset op med to mødre, viser det sig, at Filippa gennem otte år kæmpede med følelser af at være ulækker og forkert, og boksede med en rå, internaliseret homofobi. Du finder tvillingeafsnittet om 80-årige Lucy under titlen Stolthed og fordom.

Til pride-sæsonen har vi på Ufortalt lavet to tvillingeafsnit om de indre og ydre kampe, som LGBT+ere kæmper gennem livet, og at det, som ligger bag de mange parader, som løber gennem byer i Danmark og i 102 lande verden over. I afsnittet her får du fortællingen om Lucy, der med sine 80 år har hele historikken med i sin bagage. Fra sin fattige opvækst på Vesterbro i København lærte hun tidligt om vigtigheden af klassekamp. Senere blev det kvindekampen og siden kampen for LGBT+rettigheder, hvor Lucy har gået med i parader over hele verden. Du finder tvillingeafsnittet under titlen Stolthed og skam.

Før der fandtes et ord for homoseksualitet, fandtes der billeder. Billeder af kærlighed, begær og intimitet. Men kan billeder vide noget om os, før sproget kan sætte ord på det? Og er kunsten blot et spejl af verden – eller har den været med til at skabe den måde, vi forstår os selv på? I dette afsnit af Ufortalt er Lasse Soll Sunde rejst til Kunstmuseum Basel, hvor han besøger den anmelderroste udstilling The First Homosexuals – The Birth of a New Identity, 1869–1939. Sammen med udstillingens kurator, Len Shaller, bevæger han sig gennem næsten 90 værker, der udfordrer vores forestillinger om køn, kærlighed og identitet. Undervejs møder vi japanske erotiske træsnit hvor de biseksuelle står tydeligt frem, et norsk soveværelse der damper af sex, nøgne badende kroppe, danske kunstnere og glemte historier om mennesker, der levede længe før ord som "homoseksuel" og "queer" fandtes. Hvert billede åbner en ny dør – og bag den venter flere spørgsmål end svar. Tilbage i studiet forsøger Niels Bjørn og Ane Skak at finde hoved og hale i de mange indtryk. Kan billeder skabe identiteter? Var fortiden virkelig mere undertrykkende, end vi forestiller os? Og hvad fortæller udstillingen egentlig om Europas plads i den globale queerhistorie? En podcast om kunst, identitet og de billeder, der måske har været med til at forme os, længe før vi havde ordene for det.

Tom har boet nogle årtier i København men har nu bygget sig et tiny house og er flyttet til en økolandsby på Fyn. "Jeg har prøvet at leve et småborgerligt bøsseliv i byen med lejlighed og byture," siger Tom, "men der er ingen tilfredsstillelse i det. Jeg vil gerne have frihed til SELV at forme en tilværelse." Men hvordan er det at flytte tilbage til den egn, han voksede op, og blive konfronteret med det, han kalder et traume, fordi han som bøssedreng ikke oplevede at passe ind? Hvad er det for en frihed, han finder på landet, og findes der et hemmeligt samfund af lesbiske landmænd, som Tom - hvis han er heldig - kan blive venner med?  

Var oldtidens grækere virkelig så frie og åbne omkring kærlighed og sex mellem mennesker af samme køn, som man får indtryk af ved at se på malerier på krukker, statuer i marmor og læse tekster af den store lesbiske godmother Sapfo og filosoffen Platon? Ufortalts Niels Bjørn er rejst til Athen for at finde svar på de spørgsmål. Afsøgningen sker i samtale - og på gåtur til Platons akademi - med forsker og vicedirektør på Det danske institut, Rasmus Sevelsted. Rasmus har oversat både Sapfo og Platon til dansk for at få al deres queerness med i oversættelserne. Han indskriver begge forfattere i queerhistorien og fortæller om, hvad det har betydet for ham selv som queer at finde to så gamle queer slægtninge. Undervejs tager samtalen nogle uventede drejninger. Afsøgningen af spørgsmålene sker også på omvisning på Glyptoteket i København med arkæologistuderende Rebecca Alkjær, der guider en feministisk og queer-rundvisning i oldtidens skulpturer. En stor tak til Det danske institut i Athen for ophold i forbindelse med optagelserne til afsnittet.

Noah Knudsen oplever, at han næsten altid puttes i en bestemt box, når han som transperson står frem i medierne. Han har oplevet mange gange, at der er nogle stereotyper, han skal passe ind i, eller at medier kun vil tale med ham, hvis han leverer saftige, private detaljer. I samtalen her, som er optaget live på Folkemødet 2026, gør Noah Knudsen status over hans erfaringer som offentlig debattør, reflekterer over, hvordan medierne behandler transpersoner. Han rådgiver andre, der overvejer at stille op, til at formulere klare krav til medierne, klare regler for sig selv, hvad man vil være med til, og siger entydigt, at man ikke skal stole på medierne: De har altid en anden dagsorden, end transpersonerne selv.

Adam Goslett er et powerhouse, manden bag podcasten "Helt igennem trans" og ofte i medierne for at repræsentere transpersoner. I dette afsnit af "Ufortalt - stemmer indefra" portrætterer vi Adam og låner et af hans bedste podcastafsnit, en samtale med jordemoder Cami Tved, der arbejder med queerfamilier og selv definerer sig som nonbinær og er forælder til et transbarn.

Hvordan hænger tro egentlig sammen med de måder vi taler om køn, seksualitet, identitet og kærlighed i dag? Mia Rahr Jacobsen er præst og arbejder med feminisme og LGBT+ spørgsmål i kirken – et sted, hvor mange måske stadig oplever, at der er grænser for, hvem man kan være?

Episode 2 af en miniserie på to afsnit. Perioden 1870-1920 var en fri periode for kvinder, der havde kærligheds- eller seksuelle forhold med andre kvinder. Det viser professor Rikke Andreassen i en ny bog, der samler hendes og hendes kollegers årelange graven og graven i arkiver. Det viser sig, at kvindernes liv i deres samtid ikke var skjult og faktisk var helt accepteret af deres omgivelser. I modsætning til homoseksuelle mænd, som i den tid var kriminaliseret og forfulgt, var kvinderne fri til at leve, som de ville. På cykeltur rundt til en række af de steder, hvor kvinderne levede sammen i kærlighedsforhold og hvor de dannede fællesskaber, arbejdsfællesskaber og bofællesskaber, levendegør Rikke Andreassen kvindernes historie, som i mange år var glemt men nu er genfundet.

Perioden 1870-1920 var en fri periode for kvinder, der havde kærligheds- eller seksuelle forhold med andre kvinder. Det viser professor Rikke Andreassen i en ny bog, der samler hendes og hendes kollegers årelange graven og graven i arkiver. Det viser sig, at kvindernes liv i deres samtid ikke var skjult og faktisk var helt accepteret af deres omgivelser. I modsætning til homoseksuelle mænd, som i den tid var kriminaliseret og forfulgt, var kvinderne fri til at leve, som de ville. På cykeltur rundt til en række af de steder, hvor kvinderne levede sammen i kærlighedsforhold og hvor de dannede fællesskaber, arbejdsfællesskaber og bofællesskaber, levendegør Rikke Andreassen kvindernes historie, som i mange år var glemt men nu er genfundet.