Hvem tager lorten, når strømmen går - teknisk set?

Vært Henrik Heide Medvirkende Martin Mundus, driftleder ved højskolen Bosei Mathis Backen, stifter og ejer af firmaet Varmstrøm Michael Rotheborg, redaktør Wastetech Ulrik Andersen, redaktør Buildingtech I denne uges Teknisk set I beredskabsplanerne skal vi samle vores afføring i en pose, hvis strømmen og dermed vandforsyningen forsvinder. Men hvilke poser? Hvor skal vi gøre af dem? Hvem skal indsamle dem? Det sidste er ikke bare noget, renovationen kan tage sig af, fordi det kan udgøre et livstruende arbejdsmiljøproblem at smide millioner af poser med afføring i skraldebiler, hvor teknikken komprimerer dem. Vi udfolder og forklarer hele problematikken i denne uges Teknisk set, hvor vi til gengæld øjner en chance for at genbruge træ fra gamle huse i nyt byggeri.

Vært Henrik Heide Medvirkende Søren Peter Johansen, Technology Manager for Robotics and AI, Teknologisk Institut Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren I denne uges Teknisk set »Når jeg er ude og vise TI1H frem og skubber til den for at demonstrere dens balanceevne, kommer folk op til mig og siger, at det er synd for den.« TI1H er Søren Peter Johansens humanoide robot, der følger ham på jobbet som Technology Manager ved Danmarks Teknologiske Institut. Her er han specialist i robotics og AI og har derfor anskaffet sig den kinesisk producerede Unitree G135. Men han kalder den TI1H - Teknologisk Instituts første humanoide. Lige nu er der mere hype end realitet i humanoide robotter. Ingen danske virksomheder har dem i produktionslinjen endnu. Men på Rockwool har man allerede prøvet at styre en robot på en dansk fabrik fra et sted i Polen. »Kina har sat fart på udviklingen og planlægger nu den første "dark factory" udelukkende betjent af humanoide. Men de har også brug for dem, fordi mange års etbarns politik har skabt en kollossal efterspørgsel på arbejdskraft. Herhjemme vil vi have 100.000 af dem iblandt os på virksomhederne om 10 år,« spår Peter Søren Johansen, der går tur med sin robot i denne uges Teknisk set. Det bliver ikke blot til en snak om teknik og perspektiv for de humanoide, men også en snak med TI1H om dens ønsker. Og så begyndte den ellers at lede efter andre humanoide robotter på konferencen Digital Tech Summit.

Vært Henrik Heide Mie Stage Medvirkende Kristian Jersing, vildmarksguide og forfatter Jens Ramskov, videnskabsjournalist, Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør, ResilienceTech I denne uges Teknisk set »Det handler om at blive komfortabel med det ukomfortable.« Nogenlunde sådan lyder det overordnede budskab, når vildmarksekspert Kristian Jersing går i gang med at fortælle om, hvordan han både mentalt og praktisk har indrettet sig, så han og familien både kan klare sig 72 timer, 14 dage eller endda mange uger uden dagligdagens luksus. Selvom han er manden, der har gjort prepping til en ekstremsport, så kan hans betragtninger og gode råd bruges af alle. Vær med, når vi pakker hans preppertaske ud. Hør også om den store rummission til Merkur samt en ny genvej til droneovervågning, der dribler uden om Starlink og afhængigheden af Elon Musk.

Vært Henrik Heide Medvirkende Jakob Clod Asmund, major i flyvevåbnet og militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer Ditte Hjort, projektleder for naturindsatsen i Sund & Bælt Henning Mølsted, redaktionschef Ingeniøren Natacha Houlind Petersen, journalist Ingeniøren I denne uges Teknisk set Trump og Elon Musk beskylder hinanden for at stå bag den manglende satellitdækning til de kæmpende ukrainere, mens missilerne regner ned over landets største byer. Det har ikke uden grund rejst en del bekymring, at en lunefuld techmilliardær kan påvirke og måske afgøre væbnede konflikter efter for godt befindende. Men satellitter, jordstationer, servere, software og terminaler skal et system som Starlink håndteres af tusindvis af eksperter. Når systemet indgår i en væbnet konflikt, er det ikke længere et navigationssystem. Det bliver et våben. Og her er det ikke nødvendigvis toppen af organisationen, der afgør udfaldet: »Et eller andet sted i det her store system med præsidenter og CEOs sidder der en programmør, der kan have en ide om, hvem systemet skal henvende sig til. Så i virkeligheden kan han ændre bare to tal i en kodelinje - så har han ændret den strategiske virkelighed,« fortæller major i flyvevåbnet Jakob Clod Asmund i denne uges episode af podcasten Teknisk set. Som militæranalytiker ved Center for Luft- og Rumoperationer oplever han, hvordan herredømmet i Rummet er blevet afgørende for herredømmet på jorden. Eksempelvis har US Space Force for nylig bekræftet, at USA har placeret både forsvars- og angrebsvåben på lokationer i rummet: »Man skal ikke forestille sig rumkrig, hvor man ødelægger hinandens satellitter. Det vil bare skabe en masse rumskrot, der vil ødelægge rummet for begge parter. Det er våben, der kan begrænse de andres støtte fra Rummet. Man kan lave de her reversible angreb, hvor alt vender tilbage til det normale efter angrebet. Hvis amerikanerne for eksempel vil ændre våben på nogle af sine skibe, så kan de blænde russernes satellitter imens. Russerne vil vide, at det er sket. Men de ved ikke hvorfor det er sket.« »Det er det vi ser lige nu, hvor en russisk satellit har bevæget sig meget tæt på en ukrainsk satellit, der med sin radar kan se gennem skyer og mørke og dermed levere information om russiske styrker på jorden. Det er noget, russerne har planlagt i land tid.«

Vært Henrik Heide Medvirkende Frederik Therkildsen, journalist Ingeniøren Mats Magnussen, journalist Ingeniøren Morten Andersen, journalist Ingeniøren Liv Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech I denne uges Teknisk set Da hackergruppen Fulcrumsec brød ind hos Danmarks største virksomhed, havde de rigtig god tid. Den langstrakte operation, hvor angriberne frit kunne bevæge sig rundt i Novos cloud-infrastruktur, stod på i månedsvis, uden at Novo for alvor opdagede det. Alvoren gik først op for Novos ledelse, da hackerne henvendte sig med et krav om 25 mio. dollars for ikke at offentliggøre de 700.000 filer, de havde hentet ned. Beløbet var nøje udregnet ud fra den bøde og det tab, virksomheden risikerede at stå med. Hackerne havde nemlig udviklet en AI, der kan systematisere de enorme mængder data, forklare indholdet og anslå værdien. Ingeniøren har interviewet hackerne, der åbenhjertigt fortæller, hvor dårlig sikkerheden er hos Novo, hvordan angrebet foregår, og hvilket etisk kompas de mener at navigere efter i jagten på millioner af dollars. Det har i det hele taget være store hackeruge med det meget omtalte datatyveri fra cpr registeret. Men vi savner svar på det mest nærliggende spørgsmål - teknisk set: Hvorfor bruger vi overhovedet personnummeret til identifikation, når det oprindeligt slet ikke var tanken? Opgaven i 1968 lød på at få styr på den nye kildeskat og sikre sig, at det nu var den rette patient, der lå på operationsbordet. Noget gik galt undervejs. Ugens pletskud og kortslutning handler om rådnende hvaler og revnede togskinner, tør vi godt afsløre.

Vært Henrik Heide Medvirkende Mads Oddershede, journalist Ingeniøren Katrine Juel Friis, journalist Ingeniøren Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren Michael Rothenborg, redaktør WaterTech Sebastian Christensen, redaktør MobilityTech I denne uges Teknisk set Det lyder som en diskussion i en gammelt Monty Python-sketch: Jorden er af en eller anden grund begyndt at dreje hurtigere, hvor den førhen drejede langsommere og langsommere. Så nu må vi vælge mellem at fjerne et sekund eller lægge en time til. Men den er god nok. For 500 mio. år siden roterede Jorden så hurtigt, at døgn kun varede 21 timer og 47 minutter. Så derfor har man gennem årene måttet tilføje et skudsekund, så vi kunne være sikre på at have Solen højest på himlen ved middagstid, og astronomerne kunne hitte rede i, hvor de skulle pege kikkerten hen. Forklaringen er, at Månen fjerner sig fra Jorden med fire centimeter om året. Forklaringen på, at Jorden nu sætter farten ned, skal ikke findes på Månen. Problemet er her nede hos os selv. I ugens Teknisk set leder vi efter forklaringen. Vi skal også høre om, hvordan to regioner herhjemme har fodret en amerikansk AI med data fra børnepsykiatrien uden at sikre data på forhånd. Og vi skal høre, hvorfor i alverden man ikke bare kan lave en app, hvor ejere af elbiler kan booke en parkeringsplads med ladestander. En sær paragraf i færdselsloven forhindrer det.

Vært Henrik Heide Medvirkende Louise Olifent, journalist Ingeniøren Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech Luna Thomsen, Journalist ingeniøren I denne uges Teknisk set AI-modellers udvikling er så fremskreden nu, at der er en reel chance for, at de udsletter menneskeheden. Eller som Elon Musk siger, så svarer udviklingen af overmenneskelig intelligens svarer til "at tilkalde dæmonen." Sådan lyder opråbet fra en række af de største og mest magtfulde techbosser i verden. Først og fremmest Anthropics topchef Dario Amodei, verdens rigeste mand Elon Musk og OpenAI-boss Sam Altman. De melder sig nu klar til at sænke farten i udviklingen af kunstig intelligens og taler om behovet for lovgivning, kontrolmekanismer og transparens. Og alt det ville for så vidt være fint, hvis ikke det var fordi, at de selvsamme techbosser hidtil har bekæmpet alt, der hindrer udviklingen af deres modeller. Og i deres oplæg har især Elon Musk talt om, hvordan AI vil helbrede sygdomme, læger ikke kan få bugt med - eller hvordan alle på kloden ligefrem bliver velhavende. Så hvorfor advarer de pludseligt mod alt det, de hidtil har fremhævet som vores redning? Det handler om penge, og det handler om at flygte fra ansvaret. Vi forklarer, hvordan det hænger sammen i denne uges Teknisk set, hvor vi også skal besøge de mennesker rundet om i landet, der kan se frem til at blive naboer til gigantiske, elslugende datacentre. Til sidste ugens pletskud og ugens kortslutning. Det kommer til at handle om droner over danske vandløb og helikoptere over russiske fregatter.

Vært Henrik Heide Medvirkende Kasper Riising, fotograf Ingeniøren Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Ulrik Andersen, redaktør BuildingTech Michael Rothenborg, redaktør WaterTech I denne uges Teknisk set (Tidligere Transformator) Det er blevet standard, at man med en ny bil også får en ny app til mobilen. Her kan du styre opladningen, opvarmningen på kolde vinterdage eller bare se, hvor den holder. Men den holder også øje med, hvordan bilen har det, og hvornår den trænger til at komme til service. Det sørger producenten for. Men nu viser det sig, at bilsælgerne herhjemme sætter en dobbelt datatransmission op fra nye biler. Det opdagede en af af kollegerne på redaktionen, da han smed et udskrift af 'Terms and conditions' i en sprogmodel for at få opklaret, hvad det var værkstedet havde tilbudt ham. Til sin store forbavselse opdagede han, at værkstedet havde sat en dongle i bilen, der kunne sørge for datatransmissionen. Hør hele historien og få en forklaring på, hvad værksted, fabrik og forhandler kan få ud af de mange data. Og hør hvordan man undgår det i ugens episode af Teknisk set. Både ugens pletskud og ugens kortslutning kommer fra byggeriets verden. På havnen i Lemvig har de bygget et hus, hvor det ikke handler om at holde vandet ude, når stormfloden kommer. Her er et bud på et hus, hvor vandet lukkes ind, når det stiger. Knap så smart er det på Østerbro, hvor en ny og smart brolægning skulle klimasikre området og samtidigt redde træerne i vejkanten. I stedet fik beboerne vand i kælderen.

Vært Henrik Heide Medvirkende Astrid Galsgaard, teknopsykolog og blogger på ing.dk Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Ulrik Andersen, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator »Vi lærer ikke at cykle ved at læse om det. Vi må op på cyklen, falde, rejse os og prøve igen. Nogen kan bære cyklen op på bakken for os, men det lærer vi ikke at cykle af. Og dét er kernen i problemet med AI og læring: AI kan levere resultatet uden processen – men det er netop processen, den langsomme, ofte frustrerende kamp med et stof, der ikke vil makke ret, der former os.« Sådan skriver teknopsykolog Astrid Galsgaard i sin blog Teknopsykologens Briks her på sitet. Som forsker i menneskers relation til kunstig intelligens har hun i omfattende feltstudier set, hvad der sker for os som fagpersoner, når AI’en bliver en tæt samarbejdspartner. I denne uges Transformator fortæller hun om sine fund. En af overraskelserne herfra viser, at det slet ikke er angsten for at miste jobbet til en bot, der forfølger os ind i AI-alderen. Vi er bange for at blive overvåget. Men vi er især nervøse for, om vi som fagpersoner kan blive stillet til ansvar for beslutninger, når de helt eller delvist bygger på en algoritme, vi ikke forstår. Og for at gøre truslen mere nærværende, så vil samarbejdet med AI gøre det vanskeligere for os at tage beslutninger. Især for eksperter. For vi er i gang med at lægge alle de kedelige rutineopgaver over til AI’en. Men sagen er, at hvis ikke vi langsomt lærer os den komplekse faglighed ved at fuldføre de mange rutineopgaver, der ligger til grund for enhver kunnen, så kan vi ikke blive dygtige. Mennesker har brug for friktion. Det kan være i form af en kollega, der er uenig med os, eller en opgave, der er svær eller kedelig, og hvor vi føler lettelse og glæde, når vi har klaret den. Det er det, vi nu kan konturerne af i de nedtrykkende pisa undersøgelser, der udkom for den danske folkeskole i den forløbne uge. Hvis ikke man falder på cyklen nogle gange, så bliver man aldrig cykelrytter. Eller bare en cyklist, der klarer sig marginalt bedre end turister i den købenavnske trafik. Hør teknopsykologens diagnose af vores faglighed og vores børns evne til at lære i ugens Transformator, hvor vi også skal kåre ugens pletskud og ugens kortslutning.

Vært Henrik Heide Medvirkende Andreas Okholm, CEO KiteX Frederik Skovgaard, COO KiteX Live Bjerg Lillevang, redaktør EcoTech Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Frederik Marcher Hansen, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Det gik hårdt for sig under torsdagens afsluttende debat i Folketinget op til vedtagelsen af den nye gødskningslov, der skal bremse landbrugets udledning af kvælstof. Både inde i salen og udenfor på slotspladsen, hvor landmænd ankom i traktorkonvoj og grønne kasketter med påskriften FYRET AF STATEN. Egentligt er landspolitikernes sommerferie slet ikke slut. Men her var de indkaldt til den ekstraordinære og højlydte debat, fordi det juridiske fundament skulle på plads for at kunne vedtage loven med virkning fra 1. januar. Mange skarpe ord er faldet. Men mange falske eller bare fordrejede fakta er også drejet gennem spinmaskinerne. I denne uges Transformator samler vi lige op på, hvad der er op og ned i den her sag. Hvor meget forurener landbruget egentligt? Får vi nu rumænske indholdsfortegnelser på vores madvarer i køleskabet? Er det slut med danske gulerødder? Hvorfor kan landmændene ikke bare tage prøver på deres egen mark? Og hvad så nu? Vi skal også se på en meget lovende husstandsvindmølle, der lige nu står og snurrer DTU Risø Campus, og som snart kommer på markedet. For 165.000 kr. vil det være muligt indenfor en dag at købe og opstille en vindmølle på egen grund, der leverer 15.000 kWt årligt. Endelig introducerer vi et nyt element i Transformator. Vi skal kåre ugens pletskud og ugens kortslutning. Pletskud går til en god løsning på et reelt problem. Kortslutning går til en løsning, en dims eller et projekt, der bare er skudt helt ved siden af. Hør de første modtagere af de ædle priser.