Et træ af et digt

Der stod en notits om et mærkeligt paradoks i en amerikansk avis: "Elmetræerne i Sydparken i Pittsburgh må fælles, fordi de kommer i vejen for statuen af Joyce Kilmer"

Teaterstykket af Athur Miller: 'En handelsrejsendes død', fortæller en trist historie om en mand, som kun var optaget af én ting; nemlig at blive god til sit arbejde.

Dette skete i en tid, hvor batteridrevne radioer betød meget for folk, som boede i ødemarken, uden strøm og langt fra andre mennesker.

Familien var rejst til en hytte på bjerget. Den lille pige var ikke helt tryg. Lige efter, at familien havde sagt: "Godnat", råbte hun: "Mor, kom".

En mand havde lige købt en fin, ny sejlbåd. Da hørte han, at en kraftig storm var på vej. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, for tænk om han mistede sin værdifulde investering.

En tegneserie viser en advokat, som kundgør sin klients sidste vilje. Han læser testamentet for en gruppe forventningsfulde slægtninge.

For tusinde af år siden spurgte en ung kinesisk kejser en af familiens mest betroede rådgivere: "Kære vismand. Du har givet råd til min far og bedstefar, hvad er det vigtigste råd, du har at give mig, når jeg skal styre dette land?"

Da Dronning Elizabeth var ung prinsesse, sagde hun: "Jeg er en prinsesse, og fordi jeg er en prinsesse, vil jeg gøre alt det, jeg har lyst til at gøre".

En britisk missionær, som hed Timothy Richards fortalte denne oplevelse fra Kina. Han havde mødt en intellektuel kineser i Shanghai, som sagde, at han havde læst hele Det Nye Testamente tre gange.

Digteren Robert Louis Stevenson var nået til slutningen af sit liv. Han var syg og længtes efter at komme ind til det evige liv.