95. Hvad er sorg?

Mennesker sørger ikke kun, når de mister en nær person, men også ved alle mulige andre former for tab. I dette afsnit diskuterer vi alle fire en teori om sorg udviklet af Mai-Britt Guldin og Carlo Leget, der baseret på eksistentialister som Yalom og Kierkegaard, ars moriendi, klinisk erfaring mm. prøver at indfange en bredere vifte af sorgprocesser. Vi kommer frem til at Freud måske havde ret (igen). Kontakt: [email protected] Musik: Alfred Egede

I dette afsnit læser vi Racecraft af de amerikanske sociologer Barbara Fields og Karen Fields. I bogen introducerer de begrebet racecraft, som er svært at oversætte til dansk, men som er inspireret af det engelske ord "witchcraft" (hekseri) samt idéen om at race er noget vi skaber. Fra et synspunkt der ligger sig op ad historisk materialisme forklarer de, hvordan det er racisme og racecraft, der kontinuerligt skaber race og ikke omvendt. Vi sammeligner også Fields og Fields' analyse af racisme med Frantz Fanons fra sidste afsnit. Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabelMusik: Alfred Egede

Langt om længe dykker vi ned i Sort hud, hvide masker af Frantz Fanon. Fanon stiller spørgsmålet, hvad det gør ved et folk at blive koloniseret og analyserer dette problem gennem beskrivelser sortes oplevelser og eksistentielle forhold i de franske kolonier i Antillerne. Teoretisk sker analysen gennem en unik blanding af eksistentiel fænomenologi, psykoanalyse og marxisme samt personlige oplevelser og kunstværker, som både trækker på, kritiserer og udvider de førnævnte traditioner og tænkere som Sartre, Merleau-Ponty og Freud. Kontakt: [email protected]: Alfred Egede

Jonas og Gustav er tilbage med en diskussion tredje del af første bind af Kapitalen af Karl Marx, som vi snart er nået igennem! Det meste af tredje del omhandler Marx' udlægning af den industrielle revolution, og hvorfor maskiner og teknologi i kapitalismen ikke befrier masserne, men overflødiggør arbejderne, sænker lønnen, forlænger arbejdsdagen og skaber kriser. Vi finder også en interessant formulering af ideologi i lønformen og en diskussion af menneskets sociale væren.Vi læser den danske oversættelse af Kapitalen, oversat af Johannes Witt-Hansen ig udgivet af Rhodos i 1970-1972. I dette afsnit har vi læst bind 3 af 1. bog samt de to sidste kapitler af bind 2.Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabel. Musik: Alfred Egede

I dette afsnit snakker vi om Jacques Ranciere og hans politiske filosofi som et alternativ til Habermas - pga. et lytterhenvendelse om netop dette. Vi tager udgangspunkt i de første par kapitler af Disagreement fra 1995. Rancière starter ved Aristoteles' karakteristik af mennesket som det politiske dyr og udvikler en teori om politik, det han kalder politiet og lighed. Deres sammenhæng vil måske overraske dig. Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabelMusik: Alfred Egede

I dette afsnit af Babelsbbibliotekets sommerspecial om Kapitalen af Karl Marx begynder vi at karakterisere hans menneskesyn. For Marx er mennesket et samfundsmæssigt væsen med behov og rationalitet, og som via sin krop og redskaber omformer naturen for at tilfredsstille disse behov. Vi tager udgangspunkt i Marx' analyser af de engelske arbejderes klassekamp om arbejdsdagen på fabrikkerne. Staten spiller en tvetydig rolle, og det hævdes, at forbedringerne på arbejdsforholdene ikke skyldes "parlamentariske spidsfindigheder" men klassekamp.Vi læser den danske oversættelse af Kapitalen, oversat af Johannes Witt-Hansen og udgivet af Rhodos i 1970-1972. I dette afsnit har vi læst det meste af bind 2 af 1. bog.Musik: Alfred EgedeKontakt: facebook.com/studerendeibabel eller [email protected]

Jonas og Gustav har læst de næste 200 sider af Kapitalen og går videre i Marx analyse af kapitalismens dynamikker, og det store spørgsmål om hvordan værdi skabes. Ifølge Marx skaber kun menneskeligt arbejde værdi. Det har den noget dystre konsekvens, at produktionsmidlerne skal suge merværdi ud af arbejdskraften i det såkaldte merarbejde, til der ikke er mere arbejder tilbage - for at maksimere vareproduktionen så meget som muligt. Det er lidt af et nørdeafsnit.Vi læser den danske oversættelse af Kapitalen, oversat af Johannes Witt-Hansen og udgivet af Rhodos i 1970-1972. I dette afsnit har vi læst det meste af bind 2 af 1. bog.Kontakt: [email protected] eller facebook.com/studerendeibabelMusik: Alfred Egede

Hvad er det særlige ved kapitalisme som samfundsform? Det er det spørgsmål, vi åbner op via denne omgang af Kapitalen af Karl Marx. Hvor man på markedet i tidligere tider udvekslede varer for at få andre varer, søger kapitalisten at købe varer med penge for at tjene endnu flere penge penge. Hvordan er det muligt? Svaret er merværdi, skabt gennem køb af arbejdskraft.Vi læser den danske oversættelse af Kapitalen, oversat af Johannes Witt-Hansen og udgivet af Rhodos i 1970-1972. I dette afsnit har vi læst resten af bind 1 af 1. bog. Kontakt: [email protected] eller HerMusik: Alfred Egede

”En vare synes ved første øjekast at være en ganske simpel og triviel ting. Analysen af den viser, at den i virkeligheden er en meget kompliceret ting, der er fuld af metafysisk spidsfindighed og teologiske nykker.” Sådan skriver Karl Marx i Kapitalen, som vi åbner i løbet af sommeren 2026, og du kan stadig nå at læse med. Vi starter med 1. kapitel af 1. bind, hvori Marx foretager en analyse af vareformen, den mest basale enhed i kapitalismen. En vare har nødvendigvis brugsværdi og bytteværdi, og denne dobbelthed er udgangspunktet for Marx dialektiske analyse. Det har den mærkværdige konsekvens, at menneskers sociale relationer i den kapitalistiske samfundsformation erstattes med sociale relationer mellem ting, også kendt under begrebet varefetichisme. Vi introducerer også Marx mere generelt: historisk materialisme, dialektisk materialisme og hvorfor marxisme er relevant den dag i dag.Vi læser den danske oversættelse af Kapitalen, oversat af Johannes Witt-Hansen og udgivet af Rhodos i 1970-1972. I dette afsnit har vi læst kapitel 1 af bind 1 af 1. bog.Musik: Alfred EgedeKontakt: facebook.com/studerendeibabel eller [email protected]

I dette afsnit tager vi udgangspunkt i 'Tilbage til Reims' af den franske sociolog Didier Eribon og diskuterer, hvorfor arbejderklassen i stor stil har forladt venstrefløjen til fordel for højrefløjen: Front National, Dansk Folkeparti, AFD osv. Kapitalisten er blevet skiftet ud med de fremmede som arbejdernes fjende. Hvorfor? Nok noget med Francis Fukuyama, Tony Blair og Bjarne Corydon, men som Walter Benjamin engang sagde skyldes ethvert frembrud af fascisme en fejlslagen revolution. Musik: Alfred Egede