Adapt - ny indsats for at mindske alkoholbrug og fremme trivsel i folkeskolen

Mange kvinder, som har et problematisk forbrug af rusmidler, opdager først sent, at de er blevet gravide. I sundhedssystem, familieafdelinger, på bosteder osv. møder de så jordmødre, sygeplejersker, socialrådgivere og pædagoger, som skal hjælpe dem med at skabe et familieliv, hvor rusmidler fylder mindre. Mange af kvinderne lykkes med at stoppe eller nedsætte deres forbrug af alkohol og stoffer. Men det er hårdt og kræver et tæt samarbejde med fagpersonerne. Hør Line Helland Boelskiftes artikel fra hendes ph.d.-projekt.

Vi har afprøvet en ny indsats - kaldet Adapt - til at mindske alkoholbrug samt fremme trivsel blandt elever i folkeskolens ældste klasser - og den ser ud til at virke. Metoden er baseret på viden om teenageres sociale evner og udvikling af kritisk tænkning og selvrefleksion. Adapt udføres gennem gruppesamtaler med de unge og et dialogmøde med deres forældre. Fokus er på at støtte de store skoleelever i at bidrage til et godt fællesskab, hvor alle trives. Artiklen er skrevet af Kristine Rømer Thomsen, Natascha Hareskov Jensen og Sarah Feldstein Ewing

Lovgivningen om stofindtagelsesrum siger, at det lokale politi skal definere et område ’i umiddelbar nærhed’ af et stofindtagelsesrum, hvor besiddelse af stoffer til eget brug normalt ikke vil forfølges af politiet, ’hvis den pågældende er fyldt 18 år og som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer har en stærk afhængighed af det pågældende stof’. I København er hele Indre Vesterbro defineret som et sådant område. Men stofbrugerne, der bruger stofindtagelsesrummene er usikre på, hvornår politiet behandler dem som kriminelle. Og når man taler om muligheden for at indføre afkriminalisering af besiddelse af stoffer, er det vigtigt at inddrage erfaringer fra stofbrugere. Deres hverdagsoplevelser med, hvordan politiet opfatter og behandler dem, giver afgørende indsigter i konsekvenserne af det at blive betragtet som en kriminel borger grundet eget stofbrug.

Risici ved rusmiddelbrug fokuserer ofte på negative sundhedsmæssige konsekvenser, men hvad der opfattes som risici, varierer, afhængigt af hvem man er, og hvilken situation man befinder sig i. Det er vigtigt at få indsigt i forskellige perspektiver for at kunne udvikle rette forebyggelses- og behandlingstiltag.

Både danske og internationale forskere er aktuelt ved at undersøge brug af psykedeliske stoffer til behandling af PTSD og andre psykiske lidelser. Interessen findes dog ikke kun i forskningskredse. Undergrundsterapi med psykedeliske stoffer vinder frem, og nogle af de mere erfarne behandlere oplever forandringer i, hvad klienterne efterspørger.

Opioid-overdoser er et alvorligt problem i Danmark, men der er opnået gode erfaringer med det såkaldte RED LIV-program, som har til formål at uddanne stofbrugere og mennesker omkring dem i brugen af livreddende behandling ved overdoser. RED LIV er dog konstant truet på sin eksistens. Der er behov for en centralt styret indsats.

Danmark har ikke nogen nationale retningslinjer for udredning og behandling til unge med samtidig psykisk lidelse og rusmiddelproblemer. Hvis man på et tidspunkt skal i gang med at lave nogle sådanne, vil man blandt andet kunne hente inspiration fra Norge, Australien og USA, hvor der findes retningslinjer.

Gruppebehandling tilbydes på mange af landets rusmiddelcentre, og effekten i forhold til individuel behandling har ofte været diskuteret. En gennemgang af den eksisterende forskning viser dog, at der er nogle fordele ved gruppebehandling, men at mange faktorer er afgørende for effekten.

Der er overlappende faktorer mellem psykisk sårbarhed og rusmiddelbrug, men sammenhængen er kompleks. En øget forståelse for de fælles genetiske, neurale, personlige og miljømæssige faktorer kan føre til bedre behandling for mennesker med samtidig rusmiddelafhængighed og psykisk lidelse.

’Dit valg!’ er en sundhedsfremmende indsats til at nedbringe fuldskabsorienteret druk og relaterede negative konsekvenser blandt unge. Indsatsen er afprøvet på et gymnasie, og samtaler med grupper af unge medvirkede til, at flere af eleverne begyndte at tænke mere over deres drikkevaner, og en del drak mindre alkohol.