16. Skønhed som erfaring

Tiden er oprunden: Stemmer fra Apsis er ved vejs ende. Vi har nemlig ramt vores egen tid - den, man ofte kalder for den postmoderne tid. Men hvad har nutidens skønhedsbegreb egentlig at bidrage med? Og hvad var årsagen til, at der skete så meget mærkeligt på museerne i det 20. århundrede? Hvad er en ekfrase? Og hvad har postmoderne kunst at gøre med middelalderen?

Vi fortsætter, hvor vi slap - med udgangspunkt i skønhedsbegrebet fra oplysningsfilosofien - men også med vægt på ét af dets modsvar: Romantikkens skønhedsbegreb. Men hvorfor talte romantikerne mere om det sublime end om det skønne? Og hvad er verdensånden? Kan man bruge kunst til noget? Og hvorfor opstod faget kunsthistorie?

Ikke blot reformationen fik det traditionelle skønhedsbegreb til at vakle. En muligvis endnu mere omfattende nytolkning kom på banen i 1700-tallets Tyskland - en såkaldt oplyst én af slagsen. Men hvad har den med det menneskelige at gøre? Og hvorfor er den interesseløs? Bliver mennesket egentlig klogere og klogere med tiden? Og har det noget med skønhed og kunstværker at gøre?

Meget ændredes på kort tid i 1500-tallets Europa - bl.a. det gamle syn på skønhed, som blev gevaldigt udfordret i kraft af reformationen. I dette afsnit af Stemmer fra Apsis præsenteres to reformatoriske skønhedsbegreber samt det katolske modsvar. Men hvad har illusioner med den sag at gøre? Og hvad er adiafora? Hvorfor kunne Luther godt lide musik? Og hvorfor kunne katolikker godt lide at snyde, når de lavede arkitektur?

I de næste fire afsnit af Stemmer fra Apsis skal vi rejse op gennem tiden - fra 1400-tallet til nutiden - og undersøge, hvad man i disse århundreder har tænkt, at skønhed er. Vi starter i 14-1500-tallets Italien og stiller spørgsmål såsom: Hvorfor taler historikere om, at der her blev revet et slør bort fra menneskets øjne? Har det noget med matematisk perspektiv at gøre? Hvem var Giorgio Vasari? Og hvem er homo universalis?

Vi er nu på den anden side af påskenat, og det betyder, at den højeste Skønhed er opstanden! Men hvad betyder det? Og hvad kan Jesu sårmærker sige om den sag? Hvorfor har en vagina tænder? Og hvorfor taler den første stemme fra apsis om, at han vil spise stegt fisk?

Det er blevet langfredag, og derfor er dagens tema naturligvis døden. Men hvorfor taler vi egentlig stadig så meget om Jesu død? Og hvorfor elsker konfirmander at synge om sår? Hvad er det, der gør, at vi har så svært ved at lade være med at kigge på ulækre ting? Og hvordan læser man et sår?

Dette første afsnit i en lille påsketrilogi om Kristus handler om inkarnationen og rummer et væld af spørgsmål: Kan man male billeder af den immaterielle Gud? Kan man fotografere ham? Hvad er et acheiropoieton? Og hvorfor har kristne i århundreder været helt pjattede med en række mystiske klæder?

Som det blev konkluderet i afsnit syv, ja, så er skønhed dybest set noget immaterielt, og den højeste skønhed er Gud selv. Det sætter imidlertid pludselig al jordisk, materiel skønhed i et nyt lys: For har den slags så overhovedet værdi? Og hvad skal vi bruge vores sanser til? Hvorfor siger vi, at vi "ser klart", eller at vi "indser noget"? Og hvad har det med The Matrix at gøre?

Hvis man har fulgt med i de første seks afsnit af Stemmer fra Apsis, er man ikke i tvivl om, at de gamle tænkere ville mene, at lys og proportioner er skønne. Men måske man undrer sig: For hvorfor er lys og proportioner egentlig skønne? Og hvorfor bliver damen i mine høretelefoner ved med at tale om immaterialitet? Hvem er Bernhard af Clairvaux? Og HVAD ER SKØNHED?