Magten podcast

Wammen i rollen som Musk

26.6.2025
0:00
54:59
Spol 15 sekunder tilbage
Spol 15 sekunder frem
Jacob Bruun har glædet sig, for i dagens udgave af Magten skal vi både tale om opjusteringen af det økonomiske råderum og den plan for besparelser i den offentlige administration, som regeringen har lagt frem. To knastørre temaer, der rummer flere perspektiver. For hvad kan regeringen bruge svimlende 58 milliarder kroner til? Bør det få Venstre til at kræve skattelettelser? Og bliver det nu nemmere for regeringen at lave en økonomisk plan? Det ser vi nærmere på i dag, hvor vi også vender besparelserne i staten, der får Bruun til at tegne et billede af finansminister Nicolai Wammen, som en anden Elon Musk, der aldrig rigtig lykkes med at komme i mål. For sandheden er, at det er en ekstrem svær manøvre, som regeringen lægger op til. Men er planen nok til at lukke munden på kritikerne, der mener, der er blevet ansat for mange kolde hænder i staten? Medvirkende: DRs politiske analytiker Pia Glud Munksgaard, Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver for statsminister Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i PrimeTime og tidligere rådgiver for statsminister Lars Løkke Rasmussen, Jacob Bruun, der i dag har Bruun Advisory. Tilrettelægger: Theodora Renard.

Flere episoder fra "Magten"