Sig det højt med Lissa Paustian podcast

Emma Thomsen (Akavet Emma)

0:00
58:22
Spol 15 sekunder tilbage
Spol 15 sekunder frem

For Emma begynder det hele ikke med kroppen – men med livet, der ramler. Et dårligt arbejdsmiljø, økonomisk pres og stress får hendes mentale helbred til at vakle. Hun får en stemme i hovedet, der dikterer alt, hvad hun må og ikke må – og den stemme bliver begyndelsen på en alvorlig spiseforstyrrelse og et sammenbrud, der ændrer alt.

Emma bliver indlagt, får hjælp og begynder langsomt at forstå, hvad det hele egentlig handler om. For hende har spiseforstyrrelsen aldrig handlet om at ville være tynd – det har handlet om at få ro i hovedet og finde mening i kaos. Og det er først, da hun tør bede om hjælp, at noget begynder at ændre sig.

I denne episode fortæller Emma ærligt og usentimentalt om mørket, hun har været i – men også om lyset, hun har fundet. Om at være syg i tre år og beslutte sig for, at livet er for dyrebart til at blive spildt. Hun deler, hvordan corona blev hendes redning, hvorfor hun nægter at skamme sig over sin historie, og hvordan hun i dag lever et liv med frihed, glæde og styrke.

Hvis du, eller en du kender, har brug for hjælp, er Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her for dig. Vi tilbyder anonym og gratis rådgivning. Ring på 7010 1818 eller skriv på spiseforstyrrelse.dk/raadgivning.

Hvis du, eller en du kender, har selvmordstanker, kan du kontakte Livslinjen på 70 201 201

Medvirkende: Emma Thomsen
Vært: Lissa Paustian
Tilrettelæggere og redaktører: Fie Mørch Colding & Oline Bagi Bech

Udgivet af Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Produceret af Kontekst & lyd

Flere episoder fra "Sig det højt med Lissa Paustian"