Køkultur

I denne udsendelse tager vi fat i et af de helt store emner: Bliver man lykkelig af at blive rig? Det mener Torben ikke, og han har viden til at bakke det op. Men Marius ser anderledes på det, og han har en personlig plan, der indebærer at tjene en masse penge.

Torben synes ikke, at dem der spytter på gaden eller på perronen er så seje, som de selv lader til at tro. I virkeligheden er den foragt, de udtrykker, en selvforagt, idet det er deres eget spyt, de skiller sig af med. Marius synes kun det er et problem på perronen, ikke på gaden, og han mener måske også, der er noget forfriskende ved den fuck you-attitude, der præger de spyttende mennesker. Men når det kommer til stykket er de ikke så uenige igen.

Marius og Torben har en forskellig opfattelse af emojis. Marius bruger dem meget, Torben noget mindre, især i praktisk kommunikation. Det har betydet, at Marius har oplevet en del af Torbens beskeder som sure eller hårde, fordi der ikke var opblødende emojis. Kom med i onkel-nevø-terapi når de kigger nærmere på deres korrespondance og diskuterer de mere principielle aspekter af emojis.

Soundboks i offentlige rum – pest eller fest? Er en soundboks en kilde til fællesskab og glæde, eller bare irriterende lydforurening? Marius forsvarer musikken og det sociale, mens Torben kæmper for ro og naturens nydelse. Lyt med og hør, om vi når til enighed – eller bliver endnu mere uenige!

Man bør køre med cykelhjelm for en sikkerheds skyld, det burde være indlysende. Men Marius gør det alligevel ikke. I dette afsnit står han skoleret over for sin onkel og prøver at forklare, hvorfor der kan være andre hensyn end sikkerhed på spil.

Hvad gør man, hvis man står langt tilbage i en supermarkedskø og en ny kasse åbner? Et simpelt spørgsmål, der burde have et simpelt svar, men onkel Torben og nevø Marius er rygende uenige. Hvad gør du selv?

I denne første udsendelse kommer Torben med følgende påstand: Mærketøj og mærkevarer er en måde for umodende mennesker at købe sig til identitet og status, fordi de ikke har nok personlighed. Det er sat på spidsen, og ikke overraskende er Marius lodret uenig