Rundt om Byggeriet podcast

76. Ugens Snak: Det nye Statens Naturhistoriske Museum med Mikkel Skipper

0:00
36:48
Spol 15 sekunder tilbage
Spol 15 sekunder frem

En enorm glaskuppel er gennem de seneste år skudt frem mellem de gamle, røde museumsbygninger i et hjørne af Botanisk Have i København. Den kan ses på afstand og er netop vartegnet for det nye Statens Naturhistoriske Museum. Et af de største museumsbyggerier i Danmark i nyere tid på ca. 30.000 m2, hvoraf omkring 15.000 m2 er placeret i eksisterende bygninger, skal samle Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum under ét tag. 

Når museet åbner dørene, kommer det til at have en af verdens største naturhistoriske samlinger på 14 millioner naturhistoriske genstande, der er indsamlet over hele verden gennem knap 400 år.

Et særligt byggeri, hvor der har skulle tages højde for mange faktorer som indeklima og sikkerhed herunder specielle krav til temperatur, luftfugtighed, luftskifte i underjordiske magasiner og udstillingsområder, brandsikkerhed m.m. Den opgave samt projektering af museets underjordiske del har EKJ Rådgivende Ingeniører stået for. 

I denne uges episode tager vi en snak om projektet og dets særlige omfang med projektleder og gruppeleder i teknik og el-afdelingen hos EKJ, Mikkel Skipper.  

Det nye Statens Naturhistoriske Museum er tegnet af Lundgaard og Tranberg Arkitekter og arkitekt Claus Pryds og er finansieret med støtte fra Villum Fonden, Det Obelske Familiefond, Novo Nordisk Fonden samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Derudover har Københavns Universitet og staten bidraget til finansieringen - et byggeri med en budgetramme på ca. 1,2 mia. kr.

Lyt med her!

Din vært: Carina Løvenfald Christiansen
Ugens gæst: Mikkel Skipper

Denne uges sponserede indhold er i samarbejde med FOG - hos Fog er du godt hjulpet. De støtter med både kompetence og erfaring og så har de en leveringssikkerhed på 98%. Det holder i længden!

Flere episoder fra "Rundt om Byggeriet"