
106. Ugens Snak: Når Færre Arbejdstimer Giver Større Værdi med Loui Lam
Her kan du sende os en besked eller personlig hilsen!
Gæsten i denne uges afsnit er Loui Lam, der som 'Den Cyklende Murer' har valgt at gøre tingene på sin helt egen måde.
Med ladcyklen som transportmiddel og en arbejdsuge på bare 1-3 dage har Loui skabt en alternativ karrierevej i en branche præget af tradition og hårdt fysisk arbejde.
Fra skoletræt teenager til murerlærling drevet af penge-ambitioner, til filmen 'Fight Club' der ændrede hans livssyn, og var med til at plante de første frø til de valg han senere har truffet i forbindelse med sit arbejdsliv. Det tager vi en snak om og dykker ned i de praktiske aspekter af at drive en succesfuld håndværkervirksomhed på minimalistiske præmisser, hvor Loui ærligt deler om økonomien bag at arbejde mindre, om kundetyper der foretrækker hans tilgang, og hvordan han balancerer familieliv med at være selvstændig - herunder en syv måneders barsel.
Louis filosofi om at "leve under evne" og prioritere tid højere end materielle goder giver stof til eftertanke for enhver, der drømmer om et mere balanceret arbejdsliv.
Uanset om du selv er håndværker, overvejer at blive selvstændig, eller bare søger inspiration til at gentænke dit forhold til arbejde, vil denne episode give dig konkrete indsigter og et frisk perspektiv på, hvordan succes kan defineres.
Følg Loui for mere inspiration, og hans kommende boglancering - nedenfor de to bøger/personer han selv finder inspirerende for tiden:
Simon Squibb - What's Your Dream?
Robert Pirsig - Zen and The Art of Motorcycle Maintenance
Tak fordi du lytter med - husk at følge podcasten, det vil støtte os til at skabe mere relevant indhold.
Flere episoder fra "Rundt om Byggeriet"
Gå ikke glip af nogen episoder af “Rundt om Byggeriet” - abonnér på podcasten med gratisapp GetPodcast.