Jordiske Aftener blev mit første skridt at finde andre, der deler min længsel om at høre til – og finde forbundethed til jorden og mening i både fortidige og oprindelige folks visdomstraditioner.
Dette er historien om, hvordan vi fandt hinanden – og hvordan vi sammen skabte det mødested, som vi selv savnede. Bare et sted, hvor vi kan mærke, at vi ikke er alene med vores længsler. Et sted, hvor vi kan minde hinanden om, at det ikke er os, der er sære. Det er blot fordi vi lever i sære tider.
Hvis du vil have invitationer til kommende Jordiske Aftener og høre mere om muligheden for at blive medvært, så kan du tilmelde dig Jordiske Afteners nyhedsbrev her
***
Mit speciale var baseret på mit feltarbejde blandt open source-programmører, der arbejdede sammen online omkring styresystemet Ubuntu Linux.
Vi var fire – Carina Lyall, Rune Hjarnø, Henriette Bachmann og jeg – der mødtes i foråret 2025 og udviklede konceptet og idéen til de Jordiske Aftener. I sidste ende var det dog primært Henriette og jeg, der påtog os værtskabet, eftersom Rune flyttede til Jylland og Carina i samme periode stod for samtale-rækken “Samtaler om forbindelse og forandring”, som fandt sted i Kulturhuset Islands Brygge umiddelbart inden hver Jordisk Aften. Og på den måde var hun også medvirkende til at trække folk med videre til fællesspisning og samtaler.
Citatet fra Robin Wall Kimmerer stammer fra dette interview.
Julebukparaden er et årligt tilbagevendende vinterkarneval med afsæt i nordisk animistiske traditioner.
Du kan læse mere om “Gratitude Feasts” i Adam Wilsons kommende bog “This Food is a Gift”, der udkommer i begyndelsen af 2027.
Du kan læse mere om tankerne bag Brian Eno begreb “scenius” i hans dagbog “A Year with swollen Appendices” (1996).
***
Til inspiration kommer her Samtalemenuen fra vores allerførste Jordiske Aften. Spørgsmålene er tiltænkt som inspiration til og afsæt for samtalerne. Det er ikke en check-liste, som man skal igennem. Man vælger bare lige det eller de spørgsmål, der vækker genklang. Og hvis der ikke lige er noget, der inspirerer, lægger man det bare menuen fra sig og snakker om noget andet.
SAMTALEMENU fra Jordisk Aften, torsdag d. 23. oktober 2025
Hvorfor er du kommet i aften?
Fortæl om en oplevelse du har haft, hvor du søgte eller oplevede forbundethed med den levende verden.
Hvad gør du for at finde forbundethed?
– Har du en praksis?
Er der bestemte visdomstraditioner, som du er særligt optaget af eller nysgerrig på?
– Hvorfor?
Hvad ville du ønske, at nogen havde lært dig?
***
Den afsluttende sang hedder “Jeg synger mig ind”, og er skrevet og komponeret af Susanne Schmidt, der også går under kunstnernavnet Kraftkvinden.
Du kan finde sangen med tekst og akkorder til download på hendes hjemmeside.
Stor tak til Susanne for at lade mig bruge sangen og optagelsen her.
***
Tak for at lytte med! Hvis du sætter pris på denne podcast, så hjælper det mig forbavsende meget, hvis du lige trykker på ❤️ eller skriver en kommentar. Alt indhold her på Rodfæste er gratis for alle. Men det er så rart at få at vide, når ens ord vækker genklang hos andre.
This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit www.rodfaeste.dk
Flere episoder fra "Rodfæste"



Gå ikke glip af nogen episoder af “Rodfæste” - abonnér på podcasten med gratisapp GetPodcast.








