
Det er ikke mange år siden, at den identitære højrefløj fristede en randtilværelse i europæisk politik. I dag er dens rabiate ideer om remigration og befolkningsudskiftning flyttet helt tæt på den etablerede midte. Mathias Sindberg har været til Remigation Summit i Porto og aflægger rapport fra en bevægelse, der kan fejre, at tingene bevæger sig i deres retning. Hurtigt.
Ansatte i embedsværket skifter i stor stil til private lobbyvirksomheder, hvor de kan bruge deres insiderviden til at påvirke dansk politik. Danmark er blevet et lobbyland – men er det også et demokratisk problem? Og bør vi regulere svingdøren mellem politik og lobbyisme bedre? Natalie Barrington Rosendahl fortæller om Magtudredningens seneste udgivelse.
Filminstruktør Wim Wenders har besluttet at gøre sin 50 år gamle film – ’Forkert bevægelse’ – utilgængelig. Det sker efter, at skuespilleren Nastassja Kinski har kritiseret ham for ikke at passe godt nok på hende under optagelserne. Hun var blot 13 år gammel, da filmen blev lavet, og i en scene får hun både en lussing af en voksen mand og optræder topløs. Sagen rejser et principielt spørgsmål: Hvordan skal vi forholde os til gamle film med problematisk indhold? Skal de fjernes helt, censureres, eller bevares med kontekst? Informations filmkritikere Christian Monggaard og Lone Nikolajsen tager debatten.
Flere episoder fra "Radio Information"



Gå ikke glip af nogen episoder af “Radio Information” - abonnér på podcasten med gratisapp GetPodcast.








