
I sidste uge afbrød streameren Rasmus Søndergaard vores interview, da vi begyndte at spørge kritisk ind til hans Red Bull-sponsorat. I denne uge er vi tilbage i streamer-land med en anden stor spiller i branchen, Jaxstyle. Han har nemlig gjort det til sin mission at gøre noget ved ulovlig markedsføring blandt sine kolleger. Men er han selv ren?
Kommer vi hele vejen rundt med Frihedsbrevets afsløring af sko-dronningen fra Roccamore, Frederikke Schmidt? Hun fremstilles som en chef-djævel i stilletter, men hvorfor har Frihedsbrevet ikke talt med de nuværende ansatte? Det spørger vi chefredaktøren om i dag.
Så er der udbrudt krig mellem Liberal Alliance og Dansk Journalistforbund. Baggrunden er en video, hvor Alex Vanopslagh kritiserer Danmarks Radio for at være røde lejesvende. Det har nu fået Journalistforbundets formand til at kaste sig ud i et modsvar, der gør præcis det, de beskylder LA for, lyder kritikken.
Og vi så skal vi tale endnu mere DR. For beskæftigelsesminister Kaare Dybvad er rasende over, at DR – tilsyneladende – ikke har researchet deres påstand om, at en kontanthjælpsmodtager fra Fredericia, der er enlig forsørger til fire, kun har 20 kroner om måneden til mad. Fattig-Carina 2.0?
Afslutningsvis runder vi en Instagram-video, der har fået en del opmærksomhed i ugens løb. Nemlig den, hvor kendisfrisøren Dennis Knudsen søger en gammel, velhavende mand eller kvinde, som vil gifte sig med ham – hvis bare han bliver gjort til arving.
Vært: Henrik Qvortrup
Medvært: Sune Bang, kommunikationsrådgiver
Journalist: Maria Asmine Dam
Gæster:
Jacob 'Jaxstyle' Krull , streamer
Jeppe Findalen, chefredaktør på Frihedsbrevet
Kaare Dybvad, beskæftigelsesminister
Katrine Daugaard, kulturordfører for Liberal Alliance
Formand i Dansk Journalistforbund, Allan Boye Thulstrup
Dennis Knudsen, kendisfrisør og makeup-artist
Heidi Højmark Helveg, advokat med speciale i markedsføringsret
Producer: Frederik Riis-Jacobsen og Maria Asmine Dam
Skriv dig op til nyhedsbrevet Q&CO via linket herunder. Så får du Henrik Qvortrups gennemgang af de mest diskuterede historier om medierne direkte i din indbakke:
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Flere episoder fra "Q&CO på B.T."



Gå ikke glip af nogen episoder af “Q&CO på B.T.” - abonnér på podcasten med gratisapp GetPodcast.







