173: Validering

Kære lyttere! Vi har netop udgivet vores sidste afsnit i Psykologen Podcast. Vi er, efter længere tids overvejelse, kommet frem til at afvikle podcasten i dens nuværende form og stoppe på toppen. Vi har i 3,5 år udgivet podcastepisoder indenfor psykologien, og vi har nydt at udgive hvert eneste afsnit. Igennem disse år er der også sket udvikling for os, både i forhold til fuldtidsarbejde, familie, venner m.m., og det har medført en naturlig ændring i prioritering af podcasten, samt motivation for at udgive episoder. Vi har derfor valgt at afvikle podcasten imens vi stadig har motivation til at udgive episoder, og ikke mindst levere et produkt med en høj faglig kvalitet, som vi kan stå inde for. Igennem disse 3,5 år har vi udgivet episoder indenfor psykologien, og alle i kære lyttere har været med på denne rejse. Det vil vi gerne give et personligt tak for! I har uden tvivl været med til at holde vores motivation oppe for at udgive episoder med jeres gode kommentarer og feedback, om det så har været via email, Facebook eller ratings på diverse platforme. Så tusind tak for jer! Psykologen Podcast har udgivet sin sidste episode, men vi lader alle episoder ligge på de platforme, hvor du lytter til podcast. Derved kan du altid gå tilbage og lytte (igen) til alle de episoder, som vi har udgivet. Vi vil endnu en gang takke alle jer kære lyttere for jeres støtte til podcasten. Og et særligt tak skal især lyde til vores trofaste støttere på 10’er.dk. I har været med til, via jeres donationer, at udvikle podcastens kvalitet. Så tak for jer og jeres støtte. Med venlig hilsen Lukas, Nicklas og Alexander

Validering er anerkendelse og accept af den andens følelser, tanker og adfærd ud fra den kontekst de er i. Forskellige aspekter af validering har været beskrevet i diverse terapeutiske retninger, men den valideringsproces, der er konceptualiseret bedst i psykologien, er inden for Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) -og den vender vi tilbage til.

I dag tager vi fat i Martin Seligmanns forskning i depression og mestring. Det modsatte af tillært hjælpeløshed er empowerment. Hvad er det egentligt, hvad står i vejen, hvorfor er det godt og hvordan kan det opnås?

Vi har tidligere talt om målsætning, men i dag tager vi lige et spadestik dybere. Vi skal tale om noget, der måske kan forekomme lidt mindre tydeligt(/eksplicit for os i vores dagligdag. Nemlig værdier. Når vi sætter målstæninger, spørger vi os selv hvad vi skal gøre. Når vi klarlægger vores værdier, kan vi spørge os selv hvorfor, vi gør det vi gør.

Mentalisering er evnen til at forstå mentale tilstande. Det kan være at forstå sig selv, sine følelser, tanker og adfærd, og det kan være evnen til at kunne sætte sig ind i andre menneskers bevæggrunde og mentale tilstande. Lyt med når vi udforsker et centralt psykologisk begreb.

Den bio-psyko-sociale model er en teoretisk tilgang, der anerkender kompleksiteten af ​​sundhed og sygdom og integrerer biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Modellen har sin oprindelse i det medicinske felt, men har siden spredt sig til andre områder, herunder psykologi, socialt arbejde og sundhedspleje.

Forskellige kulturelle kontekster former vores sprog og personlighed forskelligt, og dette er særligt fremtrædende hos tosprogede.

De fleste har hørt om diagnosen PTSD. Bogstaverne står for Post-traumatic Stress Disorder og er en lidelse, som traditionelt udløses af det, vi kalder choktraumer. Choktraumer er afgrænsede traumatiske hændelser, så som voldsomme krigsoplevelser, alvorlige ulykker og vold. Men ikke alle traumer er choktraumer.  Komplekse traumer refererer til et bredere spektrum af traumer: kan for eksempel være udviklingstraumer (kaldes også barndomstraumer -at man udsættes for urimelige og overvældende hændelser ift. ens udviklingstrin. kronisk fejlafstemning), tilknytningstraumer (gentagne afvisninger/neglicering fra primære omsorgspersoner (mor og far)), relationelle traumer (traumer fra voksne. kan vores fysiske og/eller seksuelle overgreb), kulturelle traumer (tabuer i tilpasning og splittelse i identitet ift. kultur/religion) eller transgenerationelle traumer (traumer der videregives mellem generationerne). Ved choktraumer er der ofte tale om, at et menneskes liv er i fare. Ved komplekse traumer er der i stedet tale om, at vores selv/identitet/sjæl, er i fare.  Når vi taler om komplekse traumer, skal ordet ”traume” forstås i bredere forstand, end det typiske ville blive defineret, når vi taler om choktraumer -hvor det handler om akut livsfare…

“Den kognitive diamant” er en grundmodel i kognitiv adfærdsterapi, der anvendes til at hjælpe personer med at nedbringe angstsymptomer. Modellen er en visuel fremstilling af den komplekse sammenhæng mellem vores tanker, følelser, krop og adfærd, og hvordan disse elementer påvirker hinanden.

Opdelingen af os alle i A- og B-mennesker er en kunstig inddeling i døgnrytmer. Vi bruger ikke betegnelserne A- og B-mennesker, men taler om kronotyper som udtryk for de små forskelle, der er i døgnrytmer. Undersøgelser viser nemlig, at de fleste af os – omkring 90 procent – har vores søvn placeret inden for nogenlunde samme tidsrum. Så A- og B-menneskers døgnrytmer er som kronotyper de ekstreme tilfælde,