De 3 Fiktioner podcast

Pædofilsagen i Gribskov Kommune - Del 4

25.11.2025
0:00
52:50
Spol 15 sekunder tilbage
Spol 15 sekunder frem

RETTELSE!

To gange i løbet af podcasten udtaler jeg at det er juridiske fakta at den pædofildømte har lavet overgreb gennem 8 år på pigen. Det er forkert. De juridiske fakta er at han har tilstået pædofile overgreb fra 2016 til 2021, altså kun 5 år. Det er selvfølgelig logisk at mistænke, at der er foregået overgreb helt frem til anholdelsen i 2024, men det er ikke bevist i retten. Retssagen blev i sidste øjeblik lavet om til en tilståelsessag, hvor den pædofile fik en dom på 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel for pædofile overgreb mod 3 mindreårige piger.

Mødet på borgmesterkontoret 3. november 2021

Allerede i 2021, næsten tre år inden den pædofildømte bliver anholdt, finder der et møde sted i Gribskov Kommune. Mødet er forlangt af moren og hendes to bisiddere og foregår på borgmesterkontoret. Til stede på mødet er daværende borgmester Anders Gerner Frost, byrådsmedlem Trine Egetved, Centerchef for Sociale Indsatser Erika Tromp, moren til den pige som der er blevet begået pædofile overgreb imod, samt morens bisiddere Gert Lassen og Annette Aaskilde.

Mødet på borgmesterkontoret d. 3. november 2021 blev optaget, og jeg har lyttet til den timelange optagelse sammen med de to stiftere af Socialt Netværk Gribskov Peter Marqvart Otzen og Kit Blomsterberg.

Det er en dybt foruroligende optagelse som afslører at Gribskov Kommune har negligeret deres pligt til at handle for at stoppe overgreb på pigen (morens datter). Ja, det er næppe en overdrivelse at påstå, at kommunen dermed faciliterer de overgreb som sker i tiden mellem mødet i november 2021 og frem til anholdelsen i sommeren 2024, og helt frem til i dag, hvor et muligt fortsat overgreb finder sted.

Nedenstående er en opsummering af sagen af Helle Hansen i et Facebook opslag som hun har lagt op på hendes profil 14. september 2025:

Hvis du husker dette opslag og har set de 3 podcast der er lavet så har jeg lige en lille video som jeg gerne vil dele med jer 💔

💔 Når systemet vender ryggen til en mor i Gribskov kommune

En mor advarer om en spejderleder, der udviser grænseoverskridende adfærd over for børn.

Kommunen reagerer ikke.

Tre år senere bliver manden dømt for seksuelle overgreb – og moren får et tilhold.

Læs forløbet her, og spørg dig selv:

Hvem beskytter systemet egentlig?

📅 Forløbet – kort fortalt

2020 – Den første advarsel

En mor kontakter kommunen.

Hun er bekymret for en mand tæt på familien – en spejderleder med stor tillid i lokalsamfundet.

Hun beskriver hans grænseoverskridende adfærd over for hendes barn.

Manden er ven med hendes tidligere partner og får indsigt i hendes henvendelse.

Kort efter reagerer han – ikke på bekymringen, men med en underretning mod moderen, hvor han kalder hende en dårlig mor.

Kommunen vælger at tro på ham og indleder en §50-undersøgelse – men uden hjemmebesøg eller samtale med sønnen, som loven kræver.

2021 – Advarslerne når toppen

Sagen vokser i løbet af foråret og sommeren.

Moderen bliver mistænkeliggjort, mens spejderlederen fortsætter sit arbejde med børn.

Den 21. september 2021 bliver den sidste dag, moderen ser sin datter.

Kort før en retssag mod hende modtager hun et brev – ikke via e-Boks, men direkte i postkassen – hvor to lærere påstår, at hun “drikker med sit barn”.

Brevet går uden om forvaltningen, men bliver alligevel brugt som grundlag i sagen.

I oktober 2021 (red: rettelse 3. november 2021) – kort før kommunalvalget – deltager moderen selv i et møde om sagen på borgmesterkontoret.

Hun advarer igen, direkte til toppen af kommunen, om spejderlederen og de manglende reaktioner.

Mødet bliver afholdt, men ingen handling følger.

Spejderlederen fortsætter sit virke, og moderen står alene.

2022–2023 – Tavshed og fortrængning

Kommunen og politiet forholder sig tavse.

Ingen undersøgelse. Ingen undskyldning.

Dokumenter forsvinder, og moderen mister kontakten til sit barn.

December 2024 – Bekymringen bekræftes

Den mand, moderen advarede imod i 2020, bliver dømt for seksuelt misbrug af tre mindreårige piger.

Straffen: 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel.

Hun havde haft ret hele tiden.

Men i stedet for at blive frikendt og hørt, sker det utænkelige:

Allerede tre dage efter tilståelsessagen anbefaler kommunen et tilhold mod moderen.

Et tilhold – mod den person, der oprindeligt advarede.

2025 – Tavshed, tilsigelse og politisk modstand

Moderen vælger at engagere sig i lokalpolitik for at kæmpe for retssikkerhed.

Men politiet vælger først at udstede tilsigelsen om tilhold en måned efter, hun har stillet op politisk.

Et bemærkelsesværdigt sammenfald.

I mellemtiden søger stedfaren – som kommunen kalder “psykologisk far” – og hans nye kæreste om adoption af barnet.

Da moderen beder om aktindsigt, får hun afslag.

Hun har fået afvist al aktindsigt i politiets tilholdssag.

Ingen tager ansvar.

Ikke engang dem, der kendte sagen fra borgmesterkontoret før valget i 2021.

⚖️ Spørgsmål, der kræver svar

1️⃣ Hvorfor blev en mor, der advarede om en spejderleder, gjort til den mistænkte?

2️⃣ Hvorfor handlede ingen, da advarslen nåede borgmesterkontoret i 2021?

3️⃣ Hvordan kan udokumenterede breve og underretninger bruges til at fratage en forælder kontakten til sit barn?

4️⃣ Hvem besluttede at anbefale et tilhold tre dage efter en tilståelsessag – mod den, der advarede?

5️⃣ Hvorfor får moderen afvist al aktindsigt i sin egen sag?

❤️ Det handler ikke kun om én mor

Det handler om retssikkerhed, gennemsigtighed og ansvar.

Et system, der skal beskytte børn og forældre, må aldrig bruge sin magt til at skjule fejl.

Når en mor advarer om overgreb – får ret flere år senere – men stadig bliver straffet …

Så er det ikke bare en fejl.

Det er et svigt af os alle.

📣 Del, hvis du mener, at retssikkerheden i Danmark skal gælde for alle – også dem, der går systemet imod.

💬 Hvad tænker du?

Er det her et enkeltstående svigt – eller et tegn på, at systemet beskytter sig selv, når det virkelig gælder?

“Mit opslag om sagen i Gribskov er blevet fjernet i flere grupper 🤷‍♀️

Det må jo betyde, at det ramte plet.

Når man ikke kan tale åbent om retssikkerhed, bør vi måske spørge, hvem der egentlig har mest at skjule ?

Har du haft børn i Gribskov Trop 3480 Fredensborg ?

Du kan finde de tidligere afsnit om Pædofilsagen herunder:



This is a public episode. If you'd like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit flemmingblicher.substack.com/subscribe

Flere episoder fra "De 3 Fiktioner"