Liebhaveri på Christiania

Efter otte års sværdslag, har EU nu vedtaget en migrations- og flygtningepagt, som skal fordele flygtninge mere solidarisk og samtidig gøre det lettere at afvise ansøgere. At den er blevet vedtaget netop nu, kan have noget at gøre med, at der er parlamentsvalg til sommer, hvor den yderste højrefløj står til markant fremgang. Ingen er tilsyneladende glade for den, og om det vil være nok til at stoppe debatten er tvivlsomt. Men hvorfor bliver flygtninge- og migrantspørgsmålet ved med at dele os i Europa? I dagens Udsyn taler vi med professor i migrations- og flygtningeret Thomas Gammeltoft-Hansen om, om det overhovedet er muligt at forestille sig varige løsninger, inden for rammerne af flygtninge- og menneskerettighedskonventionen? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi hører igen og igen, at vi har en høj grad af tillid i Danmark. Samtidig lever vi et af de mest gennemregulerede lande i verden. Men hvorfor har vi brug for så mange regler, hvis vi grundlæggende har tillid til myndighederne? Eller er det netop de mange regler og kontrolinstanser, der skaber tillid? Under alle omstændigheder er tilliden i Danmark lavere end den har været længe, og tonen i debatten bliver stadig hårdere. Politikere og debattører modtager dagligt voldsomme hadbeskeder. Sammen med professor i statskundskab og leder af Magtudredningen 2.0, Michael Bang Petersen, ser dagens Udsyn på, hvad der er på spil, når tilliden i samfundet falder, og hvordan kan udviklingen vendes? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Børsen var andet og mere end sin blotte funktionalitet. Den var et vartegn for København, og som andre historiske bygninger, var den også en tidsportal, der åbnede for en levende fortid. Børsen gjorde vores historie dybere og København og Danmark smukkere. I dagens Udsyn taler vi med lektor i urban landskabsarkitektur Svava Riesto om, hvorfor visse bygninger er vigtigere end andre, hvornår en bygning er en del af vores identitet og kulturarv, og hvad det overhovedet betyder? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

NATO fylder 75 år, og umiddelbart virker alliancen endnu vital. Men lige under overfladen lurer en dyb og eksistentiel splittelse. USA, der fra begyndelsen har udgjort den strategiske og militære kerne i NATO, vakler i medlemskabet. Hvad betyder det, hvis vi ikke længere kan regne med USA's og NATO's beskyttelse? Selv hvis Europa opruster voldsomt i de kommende år, kan det være svært at se en fælles europæisk militærledelse for sig. Hvilken europæisk leder skal sidde med fingeren på den røde knap, hvis Europa angribes? I dagens Udsyn spørger vi professor Sten Rynning, om NATO, som vi kender det, er en saga blot, og vi nu skal vænne os til at leve uden beskyttelse fra verdens stærkeste militæralliance? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Uligheden stiger i hele den vestlige verden. De unge har ikke råd til at finde et sted at bo. Klimakrisen buldrer derudad. Der er krig i Europa og en konstant hybridkrig på nettet. Der er problemer nok, og man skulle derfor tro, at venstrefløjen oplevede en voldsom fremgang i hele Europa, men sådan er det ikke - slet ikke. Tværtimod er venstrefløjen i tilbagegang, mens højrefløjen oplever en markant fremgang med en antimigrations, nationalistisk og klimaskeptisk agenda. Faktisk er udviklingen så markant, at det ser ud til, at EU parlamentet efter valget den 9. juni kan komme til at se radikalt anderledes ud. I dagens Udsyn spørger vi politisk kommentator Lars Trier Mogensen om, hvad der er sket med venstrefløjen og hvorfor den har så svært ved at komme med fortællinger og løsninger, der ræsonnerer i den brede befolkning? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Selvom humaniora er blevet næsten halveret i løbet af de seneste ti år, mener politikerne stadig, at der bliver uddannet for mange humanister. Men nu vil humaniora svare igen, og derfor har Syddansk- og Københavns Universitet i fællesskab skabt "Nordic Humanities Center", som er et tværfagligt forskningscenter, hvor den: "humanistiske forskning kobles op på konkrete problemstillinger for at tydeliggøre dets store samfundsmæssige værdi." Men har humaniora overhoved en væsentlig rolle at spille i en tid, hvor vi mangler varme hænder, STEM-uddannede, hvor der er krig i Europa og en voksende global klimakrise? I dagens Udsyn taler vi med dekan på Arts på Aarhus Universitet, Maja Horst, om hvorvidt humanister overhovedet kan bidrage til at løse de store problemer, vi som samfund står over for? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Christiania har siden sin fødsel befundet sig i en konfrontatorisk armlægning med staten, men nu ser det for første gang ud til, at de to parter er blevet enige om en fælles fremtid. Pusher Street skal endegyldigt lukkes, mere grønt skal indføres i området og der skal opføres 15.000 kvm. almene boliger på stedet. Med den nye plan, vil Christiania blive integreret i den omkringliggende by. I dagens Udsyn ser vi, sammen med seniorforsker og historiker ved Nationalmuseet Mikkel Thelle på, om Christiania, på trods af normaliseringsplanen, stadig vil kunne fastholde sin aura af modkultur eller om det er begyndelsen til enden på fristaden, som vi kender det. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I årtier har vi talt om kvinders manglende repræsentation i kunsten - om manglende hovedroller, klichéer og underbelyste historier. Det var derfor en velkendt diskussion, der blev gentaget ved dette års Oscaruddeling, hvor mange var fortørnede over, at "Barbie" blev forbigået. Men måske tiderne nu for alvor er ved at ændre sig, anført af streamingtjenesternes muligheder for større mangfoldighed. Sammen med forfatteren Iben Albinus ser dagens Udsyn på, om kvinderne i kunsten endelig er på vej ud af skyggerne? Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Det kan virke ret overvældende: Klimakrise, globale tipping points, smeltende isbjerge og brændende skove. Fremtiden har måske aldrig set så faretruende ud, men alligevel er vi nødt til at forsøge at finde den håbefulde vej, mener musiker og forfatter Kristian Leth. I dagens Udsyn fortæller han om sit årelange forsøg på at indkredse, hvordan vi kan finde håb for fremtiden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Grønlands forhold til omverdenen er i gang med at ændre sig. Den smeltende indlandsis kan åbne for nye handelsruter og råstoffer i undergrunden, og opmærksomheden fra stormagterne stiger. Samtidig har samtalen om identitetspolitik og afkolonisering ændret sig internationalt, og det påvirker også de danske politikere. I dagens Udsyn fortæller Ulrik Pram Gad, seniorforsker på DIIS, om hvor det stiller kampen for selvstændighed. Vært: Kaspar Colling Nielsen.