11: Afkald

At være eller ikke at være nærværende? Det er sagen.Ordet nærvær bliver smidt rundt i mange sammenhænge.Det kan komme til at stå som et krav til os, noget insisterende - du skal være nærværende. Men er det modsatte så fraværende eller ikke værende?Nedenunder ligger der måske det at være nær.Når vi er nærværende deles vi om ansvaret ved at det bygger på en relation.Vi undskylder at vi nok kommer til at foretage et karaktermord på monologen i denne podcast.

Vi var lidt forbeholdne over at tage fat i "Afkald", endnu et af de ord der er blevet foreslået til Ordkløveriet.Der er noget tungt og pathosfyldt over ordet. Men der er også noget fint i, at vi giver afkald nærmest som en gave enten til os selv eller andre. Der er måske noget større, der kalder og derfor giver vi afkald. Det er nogle af tankerne i denne podcast.

Da Ordkløveriet gik i luften spurgte vi i vores netværk, hvad de gerne ville have der skulle undres over.Betina Noe Lodahl skrev til os, at hun i lang tid havde undret sig over, hvornår noget bliver juridisk?Det blev hun nødt til at komme ind i studiet og undre sig over sammen med Ordkløveriet.Betina er tidligere advokat, uddannet mediator og arbejder nu hos Navigators, hvor hun hjælper med aftalestyring, der bygger på tillid i stedet for kontrol og jura.Læs evt. mere fra Betinas hånd her: https://www.linkedin.com/pulse/glem-de-lange-kontrakter-hvis-du-vil-handle-p%C3%A5-vestjysk-lodahl/

Kan vi undgå at fortolke? Skal vi undgå at fortolke? Eller er fortolkninger er noget vi laver hele tiden? Hvordan er det muligt at være objektiv, hvis vi hele tiden fortolker? Er objektivitet egentlig blot den ramme som vi tolker indenfor? Er vi i vores tilstræbelse på objektivitet i virkeligheden ved at tale det fortolkende subjekt (os mennesker) ud af ligningen? Og hvis det er tilfældet, hvad så?

Har du haft en god ferie?Hvordan er det at komme tilbage på arbejde?Vores første podcast efter ferien handler netop om at komme i gang efter ferien. Ferien som er det dejlige afbræk fra hverdagen, men som måske gør det hårdt at genfinde motivationen og lysten til at vende tilbage til trummerummen.Skal vi sige som Dan Turell "jeg holder af hverdagen" eller skal vi nyde ferien og leve med dilemmaet med at komme i gang igen?

Hvad betyder det at arbejde efter en metode?Er metoden noget der lukker sig om sig selv, noget du skal følge slavisk? Eller giver det dig en sikkerhed, som et kort giver dig sikkerhed til at bevæge dig i et landskab?Er det noget godt eller skidt? Denne gang taler vi om, hvordan vi oplever det, når der findes en metode.

Skal vi se på gentagelser som noget kedeligt og noget der skal undgås og overstås?Eller er gentagelser noget vi skal omfavne, som en givende del af livet? Måske selve livet?Og er gentagelser bare ensformighed eller ligger der en stor variation i gentagelsen, for kan man overhovedet gentage noget præcist?Det er nogle af overvejelserne i dette afsnit.

Dilemmaer kræver valg, der bliver foretaget på baggrund af refleksion. Men det valg du foretager dig har ikke én løsning. Hvis vi ser det som problemer, så er der én løsning.Måske ville vi få en større ro ved at tænke de udfordringer vi får, som dilemmaer i stedet for problemer. Vi foretager et valg mellem mange mulige, hvorimod problemet kun har én mulighed.

Det er ikke et let ord vi undrer os over denne gang. Vi er blevet bedt om at undre os over ondskab. Vi kommer rundt om en russisk klassiker og det inderste af et menneske i form af et motiv.Samtalen om det onde var svær, men vi må sætte samtalen og vores undren forrest. For ondskaben forsvinder ikke, ved at vi ikke taler om den. Den er der stadig, men hvis vi taler om den kan vi måske håndtere den.

Det er vel meget naturligt, at vi bliver nød til at undre os over at undre sig.