#146. Den uendelige rejse

Et velkendt dogme siger, at vi må elske os selv, før vi kan elske andre … men er det rigtigt? Jeg møder indimellem mennesker, som virker meget afklarede og i fred med sig selv … måske i så meget fred med sig selv, at det kan forveksles med selvtilstrækkelighed. Kunne det være mennesker, der lærte at elske sig og så glemte at komme videre?Jeg tænkte … måske bør vi vende dogmet om? Måske er det ved at vise kærlighed, at vi lærer at elske os selv?Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Denne ode er en slags resumé over mine seneste syv års spirituelle rejse.Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi er i september måned 2023. Jeg er på min anden retræte nogensinde ... denne gang på Løgumkloster Refugium. Vi er syv plus Sofie ... vores lærer. Vi er syv, der føler, at skriveriet kan hjælpe os videre i livet ... hjælpe os med at forstå mere ... skabe mere orden i tanker og følelser.Vi blev bedt om at fortælle, hvad Gud er for os ... vores egen helt private oplevelse af Gud. Tove sagde: ”Gud er en hvisken” ... den sætning ramte mig lige mellem øjnene. ”Selvfølgelig tænkte jeg ... det er præcis sådan, jeg oplever Gud”. Og så var det jo ikke langt til denne ode.Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg havde planlagt denne ode længe, men kunne ikke ’fås has’ på den. Jeg ville fortælle om min voksende trang til at anerkende andre mennesker … fortælle dem, at jeg lagde mærke til dem og indimellem, at jeg elskede dem … altså elske som i ’omsorg’ … ikke som i ’kæreste’.I starten af september drog jeg til Løgumkloster Refugium på en skrive retræte. Efter et par dage, der var lidt forvirrende for mig, fordi de fokuserede på alt andet end det, som jeg fokuserede på … fx. idé generering, nonstop skrivning med mere … lykkedes det mig at finde et lille frirum fuld af inspiration …. og så skrev jeg denne ode.Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Pludselig en dag opdagede jeg, at mit liv havde ændret sig. Og da jeg fik tænkt lidt over det og mærket efter, måtte jeg konkludere, at jeg var nået frem … jeg havde nået den tilstand, som jeg havde søgt efter i syv år. Det var ikke, som jeg havde forventet .. ikke det, jeg havde troet … nej, det var bedre.Og da jeg havde været lidt i det … vænnet mig til det … og begyndt at forstå noget mere … måtte jeg med et smil erkende, at det blot var den første milepæl på en rejse med et uendeligt antal milepæle. Sikke en fantastisk tanke.Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er ikke nemt at håndtere store forandringer i livet … de kommer ofte pludseligt og uventet, og de er hyppigt afløser for tilstande, som vi har levet med igennem masser af år. Uanset om det er indre eller ydre forandringer, så sætter de spor i vores måde at se og nærme os verden på … vi skal til at lære at være her på en helt ny måde.Midt i alle de udfordringer minder jeg mig selv om, at forandring er af det gode … forandring er udvikling … og udvikling er det, som jeg ønsker, at mit liv skal handle om.Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Døden er forbundet med frygt og sorg … også selvom alle nærdødsoplevelser beskrives som smukke og dejlige oplevelser, ja ofte øjeblikke, som skaber ønsker om at få lov til at blive. Jeg fik lyst til at forsøge at beskrive øjeblikket … dødsøjeblikket … dødsoplevelsen … for at se, om …… om der måske i virkeligheden er noget at glæde sig til … noget at se frem til. Måske handler det slet ikke om ’farvel’, men om ’velkommen hjem’?Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg mærkede en indre følelse af glad forventning … følte, noget godt var på vej. Jeg studsede … den slags sker ikke hver dag … og slet ikke for mig, der altid har så travlt med at komme videre og med at forstå alt det, som måske slet ikke skal forstås.Jeg mærkede også, at jeg ikke skulle gøre noget for at få det … måske allerhøjest geare lidt ned … tage den lidt med ro … hvile i mig selv … være opmærksom og årvågen … især det sidste … det ville jo være ærgerligt, hvis det gode kom og gik uden at jeg bemærkede det. Men, det kom …Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg så en film ... ”The Awakening Mind”. Og efter alle de år. Efter alle de tanker, samtaler og oder tænkte jeg: ”Dette er sandheden. Denne forklaring holder vand”. Og selvom det ærgrede mig lidt, at jeg ikke selv havde nået den sandhed igennem alle mine ekspeditioner og tankeeksperimenter, så så jeg, at jeg havde været tæt på ... endda meget tæt på at nå frem.Men selvom dette står som sandheden for mig nu, så ved jeg ikke, hvad jeg synes i morgen eller om en måned. Men sådan er livet ... der er ikke noget mål ... der er kun rejsen ... og hver eneste ny erkendelse er blot en sten at træde på for at komme videre.Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg indså pludselig, at min fem år lange kamp for flere erkendelser og mere forståelse var en håbløs kamp. Der manglede både hjernekapacitet og tid til at komme bare marginalt videre ad den vej. Til gengæld viste min intuition mig en ny vej …… en vej, som det måske ikke krævede alverden at bevæge sig ud af, men måske en vej, som jeg kan tvivle på, at mennesket med dets behov for fakta vil lade sig nøje med.Læs her eller klik på pilen for at lytte. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.