Sandra Willumsen

Martin Hauberg-Lund Laugesen er lektor på Syddansk Universitet og forsker bl.a. i uddannelse for bæredygtig udvikling. Han er tilknyttet Center for Grundskoleforskning, hvor han leder centerets fokusområde indenfor bæredygtighedspædagogik og er centralt medlem af CUHRE: Center for Understanding Human Relationships with the Environment (SDU), hvor han pt. leder forskningsprojektet “Kultiveret vild natur”."I denne episode kan du høre Martin fortælle om, hvorfor vi flytter os længere væk fra naturen på trods af at vi siden 70’erne har forsøgt at naturdanne i skolerne. Ifølge Martin er nogle af grundene:At det ikke er politisk prioriteret og heller ikke bliver det i de fagbeskrivelser, som netop er på vej.Det meste undervisning er stadig fanget i simulering - vi taler om det. I stedet for at gøre, mærke eller opleve.Martin ser et stort potentiale i at flytte undervisningen ud i landskaberne, hvor eleverne gør i stedet for at simulere og hvor vi skaber intense oplevelser -gerne “tonet lidt i mørke nuancer”, som han siger. For når vi mærker noget med hoved, hånd og hjerte, så husker og lærer vi bedre.Lyt med og hør Martin folde sit begreb Dunkel Pædagogik ud, og fotælle mere om, hvordan vi går fra (natur)læring til (natur)dannelse.

Maj Horn er billedkunstner og hun væver kunst, økologi, økokritisk tænkning og samskabende processer sammen, når hun skaber sine værker.Lyt til Maj, når hun åbner op for havet, fortæller om duen som prisme for dyb tid og kunstens mulighed for at være nysgerrig og genfortælle vores historier om naturen og os selv som mennesker.- Hvordan kunsten kan skabe fællesskab, viden og relationer mellem os mennesker og de mere-end-menneskelige liv i havet.- Hvordan tang kan lære os at sanse og være nysgerrige på naturen på ny og om havenes forbundethed.- Hvordan kunstnere sammen med forskere kan skabe magi; vi kan se på fortiden - med fx duen, der levede for 23 mio. år siden er vidne til fortidens landskab - og kan måske bruges til at lade os begribe fremtiden? - Være nysgerrig, stille store spørgsmål frem for at komme med store konklusioner, rum for at dele bekymringer og skabe rum for det - det kan kunsten og kulturen.Foto: Rebecca Erkenstam

MICKEY GJERRISHvad nu hvis naturkrisen ikke kun handler om CO₂ og teknologi – men om vores antagelser af, hvad et menneske er? Og hvordan vi skal give det gode kropI vores nyeste podcast for Naturkonfirmationen ReGeneration taler vi med bioetiker og teolog Mickey Gjerris om etik, natur og det svære spørgsmål: 👉 Hvordan lever vi gode liv inden for planetens grænser?Vi taler bl.a. om: – hvad etik egentlig er – og hvorfor den handler om mere end ’rigtigt’ og ’forkert’- hvordan vores ønske om “bare at have det godt” nogle gange gør os blinde for det, vi burde gøre- hvorfor viden om naturen er nødvendig – men skal forankres i praktisk erfaring for at kunne mærkes- hvad det betyder at udvikle “løsninger” på problemer, vi selv har skabt-håb, mørkt håb og det, Mickey kalder det håbløse håbSamtalen bevæger sig fra regnorme og grundvand til kristendom, forbi den Kardemommeloven og mere‑end‑menneskelig empati – og ender et sted, hvor spørgsmålet ikke er, hvad naturen kan bruges til, men hvordan vi er en del af den.

Julie Herfelt Holck er noget så sjældent psykolog og naturvejleder og har arbejdet i PPR -altså i Pædagogisk psykologisk rådgivning i kommunerne. Det er dem, som understøtter skoler og institutioner, så børnene trives og udvikler sig.Julie peger på, at børn gerne vil lære og være en del af fællesskabet – men uro, larm og følelsen af ikke at lykkes udfordrer dem. Samtidig ser hun en sammenhæng mellem mistrivselskrisen og de økologiske kriser: Når vi mister forbindelsen til naturen, mister vi også noget i os selv.Når undervisningen flytter udenfor, sker der noget særligt:
🌱 Elever får øje på nye sider af sig selv
🌱 Fællesskaber bliver tryggere
🌱 Der opstår plads til forskellige styrker og måder at lære på
🌱 Lærere og elever møder hinanden på nye måderLyt med, når Julie fortæller om sine tværfaglige oplevelser med børn ude under åben himmel. 

Sandra Villumsen er medstifter af den Regenerative Jordbrugsskole og Foreningen Regenerativt Jordbrug.Hun droppede medicinstudiet på 7. semester, selvom det havde taget lang tid at komme ind. I stedet tog hun en kandidat i Miljøvidenskab og Bæredygtighed på Lunds Universitet og blev siden ‘jordbrugs-serieiværksætter’. Først med Byhaven på Nørrebro i 2014 og siden som medstifter af Den Regenerative Jordbrugsskole og foreningen Regenerativt Jordbrug. Samtidig driver hun sit eget jordbrug, Kirsebær og Kørvel, i fællesskabet Farendløse Mosteri.Lyt med når Sandra fortæller om, - hvor vildt og magisk livet i jorden er- Hvordan man godt kan skabe forandring selv og stadig leve et fuldt og værdifuldt liv- og hvordan man kan forbinde sig til de andre arter, som Sandra har gjort det med sine tomater.

"For mig at se – og hvad al min forskning peger på – så sker al forandring i fællesskaber. (…) Det, der er brug for, for at leve mere bæredygtige liv, er, at vi forbinder os dybere til den natur, som hele vores eksistensgrundlag afhænger af – og at vi forstår, hvilken omsorg naturen har brug for."Sådan siger klimaforsker Freja Friis i vores seneste samtale i udviklingen af Naturkonfirmationen ReGeneration.I podcasten udfolder Freja bl.a.: 🌿 Hvordan bilen har “highjacket alt” – og formet vores normer, vaner og bevægelsesmønstre. 🌿 Hvorfor det er så svært at ændre forbrugsdrevet adfærd, når vores relation til naturen (og til “de andre derude”) er blevet så svag. 🌿 Hvordan unge faktisk kan leve et bæredygtigt ungdomsliv, når fællesskaber og natur får lov til at være drivkraften. 🌿 Og hvorfor utopier og forestillinger om bedre fremtider er nødvendige redskaber, hvis vi vil ændre hverdagspraksis og åbne for nye måder at leve på.Freja har en ph.d. i bæredygtig forbrug og praksisforandring. De senere år, har hun beskæftiget sig med positive visioner og forestillinger. I den forbindelse faciliterer hun fremtidsrejser, der skal åbne op for nye demokratiske samtaler, om hvordan vi lever gode liv i balance med naturens og planetens grænser. 

Anne Skare er fremtidsforsker, men oprindeligt uddannet biolog, så vi taler med hende om:  - Hvilken rolle får natur og naturforbindelse i fremtiden? - Hvad er det gode liv og hvilke evner skal vi sikre de unge naturkonfirmander får for at de kan træde dannede ind i voksenlivet?- Ville Jesus gå til Naturkonfirmation? - Kan aktivisme spille en rolle i et nutidigt overgangsritual fra barn til voksen?- Hvad har fejl med fremtidssans at gøre?- Og… Er verden af lave eller ved at blive lavet?

Hvor går du hen med din bekymring for verdens tilstand?Mange unge sidder alene med den.Scroller nyheder. Bliver overvældede. Mister håbet.Men håbet forsvinder sjældent, fordi vi ikke vil gøre noget.Det forsvinder, fordi vi står alene.Lyt til vores samtale med forfatter og klimaaktivist Esther Michelsen Kjelddahl, vi har meget i Naturkonfirmations rådgivende panel. Her bliver det tydeligt:👉 Håbet vender tilbage, når vi mødes.👉 Når vi deler det, der er svært.👉 Når vi begynder at handle, sammen.For det er i fællesskabet, at noget skifter.Det, der føles tungt og uoverskueligt alene, bliver til energi, kreativitet – og mod – sammen med andre.Og måske er det netop det, mange unge mangler lige nu:Et sted hvor de ikke skal “fikse sig selv” eller have alle svarene.Men hvor de kan:mærke deres egen stemmefå en mere bred naturdannelsedele både håb og håbløshedopdage, at de ikke er aleneog finde modet til at handle🌿 Det er præcis det, vi skaber i Naturkonfirmation.Et overgangsritual ind i voksenlivet –hvor unge ikke bare bliver klogere på vores indre og ydre natur,men også lærer at stå i verden med håb, fællesskab og handlekraft.👉 Læs mere og find plads her: www.naturkonfirmation.nu