Dyrket rod

Den smager af ristet sesam og hønsekød og står dermed i første række, når vi skal finde alternativer til kød. Men maitakesvampen kan langt mere end det. Sammen med de andre svampe spiller den en hovedrolle, når vi skal klare klimakrisen, bremse nedgangen i biodiversitet og brødføde stadig flere mennesker. Natur og Miljø, september 2026 Af: Eva Frydensberg Holm Læst op af: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm Musk: Maja Grys Brøns

På Refshaleøen producerer Thomas Kyle fremtidens bæredygtige alternativ til kød. På hylderne i store containere gror svampe som maitakesvamp, koralpigsvamp og enokisvamp. Og interessen for de aromatiske, kødfyldte svampe er voksende.   Natur og Miljø, september 2026 Af: Eva Frydensberg Holm Læst op af: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm Musik: Maja Gry Brøns

Kan man lave store anlægsprojekter og samtidig tage hensyn til biodiversiteten? Spørger man eksperter og kigger rundt i landet, ser svaret ud til at være ja. Men det kræver, at vi ændrer den måde, vi tænker naturen ind. Og så skal der sættes økonomisk værdi på naturen og kompenseres langt klogere, når biodiversiteten lider tab. Natur og Miljø, september 2026. Af: Eva Frydensberg Holm Læst op af: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm Musk: Maja Grys Brøns

Livskvaliteten er højere på landet end i byen, men de stadig større industrielle landbrug truer idyllen. Små landbrug kan til gengæld være med til at øge livskvaliteten ved at skabe fællesskab og adgang til sunde, lækre grøntsager. Og der er masser af smådriftsfordele at hente, hvis man formår at sno sig i et rigidt politisk landskab.   Natur og Miljø, september 2026. Af: Rikke Bolander. Oplæsning: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm. Musik: Maja Gry Brøns

Landbrugsjorden udgør 60 pct. af Danmarks areal, men det er ikke længere Jens Hansen og kompagni, der ejer hvert sit lille stykke. I dag er landbrugsjorden præget af en uigennemsigtig blanding af ejerskabsforhold, hvor størstedelen er på meget få hænder. Heldigvis er gode – og pengestærke – kræfter samtidig i gang med at ”lappe et system, der ikke virker”. Natur og Miljø, september 2026. Af: Rikke Bolander Læst op af: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm Musik: Maja Gry Brøns  

Hvordan ser det gode liv på landet ud? I dag er det præget af en udvikling, hvor flere og flere små gårde bliver nedlagt og samlet i kæmpeproduktioner, hvor færre og færre mennesker arbejder. Hvordan kom det så vidt, og hvilke konsekvenser har det for de mennesker, der gerne vil bo tæt på naturen?   Natur og Miljø september 2026. Af: Rikke Bolander Oplæst af: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm Musik: Maja Gry Brøns

Der var ærter, æbler, solbær, bønner, grønkål og blomkål, og Danmark var stort set selvforsynende med grøntsager. For 60 år siden. I dag er billedet vendt på hovedet. De danske grøntsager er næsten forsvundet fra vores marker, supermarkeder og mad, og vi importerer langt det meste frugt og grønt fra udlandet. Hvad skete der? Natur og Miljø september 2026. Af: Johanne Gabel. Læst op af: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm Musik: Maja Gry Brøns 

Delfiner er uhyre intelligente. De lever i komplekse sociale systemer og kommunikerer på højt plan. Flere delfiner er begyndt at komme til Danmark, men spørgsmålet er, om de bliver. Der er nemlig særligt ét problem, som potentielt kan skræmme dem væk igen. Tekst: Jonas Meldal. Oplæsning: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm. Musik: Maja Gry Brøns.

Glem alt om firkantede marker og afgrøder i lige rækker. På Permakulturgaarden dyrker Mira Illeris og Esben Schultz grøntsager, frugt og ’det gode liv’ i, hvad der ligner et stort rod. Men der er orden i kaos, og det alternative landbrug kan ifølge dem både modvirke verdens kriser og øge biodiversiteten. Natur og Miljø, juni 2026. Tekst: Kamilla Husted Bendtsen. Oplæsning: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm. Musik: Maja Gry Brøns.

Engang var Danmark dækket af moser og enge, men efter årtiers intensiv dræning og udtørring er der kun ganske få tilbage af de helt særlige højmoser, der både lagrer store mængder CO2 og er levested for nogle af vores allermest udsatte og sårbare arter. Men i Lille Vildmose har en del af højmosen overlevet landvindingen, og mere kommer til. Tekst: Rikke Bolander. Oplæsning; Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm. Musik: Maja Gry Brøns.