‘Mod til at lede': Bosses Boldgade, gæst Uffe Elbæk.

Skuespilchef ved det Kongelige Teater, Morten Kirkskov, er gæst hos Katrine Hertz Mortensen i dette afsnit af ‘Mod til at lede'. Morten Kirkskov er skuespiller, men har taget springet ind i ledelse samtidig med, at han har beholdt sit virke som skuespiller. Men hvordan bevarer man et professionelt forhold til mennesker, som man både skal lede og have et ligeværdigt kollegialt forhold til på scenen? Det kan du blandt andet høre om i podcasten, hvor du også kan høre om Mortens største styrke og svaghed som leder, nemlig hans hang til at blive rørt.“Man bliver nødt til at finde sig i, at der er nogen, der ikke kan lide en. Det hedder voksen efter min mening” – Morten Kirkskov

Nana Bule er CMO, COO hos Microsoft i Danmark, og i dette afsnit er hun gæst hos Katrine Hertz Mortensen for at tale om at lede i en multinational virksomhed, og om hvordan man bedst tackler at være i modvind. Nana Bule fortæller om sine styrker og svagheder og om sit ønske om altid at være til rådighed for sine medarbejdere.Til trods for modgangen, eller måske på grund af den, har Nana Bule udviklet et klart billede af, hvad det kræver at lede. Alt det og mere kan du høre om i dette afsnit af ‘Mod til at lede’ med vært Katrine Hertz Mortensen.

I dette afsnit har Stine Bosse inviteret Uffe Elbæk, politisk leder af partiet Alternativet, i studiet til en snak om ledelse og politik – og hvordan man bygger et parti op fra bunden. 

Hjalte Aaberg er direktør for Region Hovedstaden indtil årets udgang, hvor han skal ud i det private. Dermed sættes et punktum for en lang karriere i det offentlige, der har budt på både op- og nedture. Senest har implementeringen af sundhedsvæsenets debatterede it-system, ‘Sundhedsplatformen', bragt Hjalte Aabergs organisation i kraftig modvind.I denne podcast fortæller han om, hvordan han gennem sine år i regionen har forsøgt at ændre kulturen til at være mindre fokuseret på fejl. Hør også om, hvordan det gik med at få nedbragt regionens 30.000 regler.

Hvordan er det at arbejde med et produkt, som er ekstremt udskældt?Rekha Grover er vicepræsident i Scandinavian Tobacco Group og forsøger hver dag at lede i en branche, som er under konstant kritik, og som år efter år bliver pålagt nye direktiver, der indskrænker branchens handlefrihed. Rekha vil dog ikke på nogen som helst anden måde have det anderledes. Hun elsker at arbejde i en branche, som er dynamisk, og hvor man konstant bliver udfordret på sine evner som leder.

Kulturminister Mette Bock fortæller om, hvad der gør en god leder. Bock har utallige stillinger på sit CV, men én ting, der går igen, er, at hun gentagne gange har været at finde på ledelsesgangen i de stillinger, som hun har besat. Hun er, og har været genstand for kritik, og der er sågar en af hendes tidligere ansatte ved Jydske Vestkysten, som har sagt til hende, at hendes opførsel viste "tegn på sindssyge".Til trods for modgangen, eller måske på grund af den, har Mette Bock udviklet et klart billede af, hvad det kræver at lede. Alt det og mere kan du høre om i dette afsnit af ‘Mod til at lede' med vært Katrine Hertz Mortensen.

I dette afsnit har Asger besøg af undervisningsministeren Merete Riisager.Merete Riisager fik en opdragelse, der gav hende selvtillid og mod på et ambitiøst arbejdsliv. Meretes far belærte hende om, at hvis man stikker næsen frem for at få sol på den, er der også risiko for en blodtud, men det må man tage med. Som undervisningsminister er Merete Riisager kaptajn på den første del af den fødekæde, der skal føre flere kvinder ind i direktionskontorerne. Hun er en stærk modstander af kvoter og ønsker at flere kompetente kvinder forlader flinkeskolen og søger en ledelseskarriere. ” Flere kvinder skal turde række fingeren op”, siger Riisager, som føler sig sikker på, at de unge kvinder, der kommer ud af universiteterne i disse år, er mere ambitiøse og karrierebevidste end tidligere generationer. Merete Riisager har tillid til, at vi i de kommende år vil se kvinder på rigtig mange top-lederposter i dansk erhvervsliv.

I dette afsnit har Asger besøg af Kurt Larsen.Kurt er som bestyrelsesformand og tidligere administrerende direktør for DSV en særdeles erfaren topleder i dansk erhvervsliv. DSV er i dag en global transportvirksomhed med aktiviteter til lands, til vands og i luften. DSV, der tidligere var et macho-vognmandsfirma, har i dag slået dørene op for kompetente kvinder, der beklæder en række ledende poster i virksomheden. Kurt Larsen går ind for, at det er de faglige egenskaber og kompetencerne, der skal være afgørende for kvinders vej til direktion og bestyrelse og ikke kønnet. Kurt Larsen ser gerne flere dygtige kvinder i erhvervslivets top, men er inderligt imod kvindekvoter i ledelsen, som vil gøre enhver kvinde i en bestyrelse til en kvotekvinde.

I dette afsnit har Asger besøg af Per Holten-Andersen.Per Holten- Andersen er som rektor for CBS en vigtig person i den karrieremæssige fødekæde, der kan føre til direktion og bestyrelse i dansk erhvervsliv. CBS uddanner lige så mange kvinder som mænd på cand. merc.-studierne, men det er en kendsgerning, at kvinderne slår op i banen, når de har fået børn og finder derfor ikke vej til direktionsstillingerne i et omfang, som Holten-Andersen finder naturligt. CBS rektoren ser gerne, at erhvervslivet øger indsatsen for at motivere og facilitere flere kompetente kvinder til at gå helt til tops i virksomhederne.

I dette afsnit har Asger besøg af Kirsten Drejer.Der er ikke mange iværksættere i Danmark, og der er næsten ingen kvindelige iværksættere. De få, der er, etablerer hovedsagelig neglesaloner og modebutikker. Undtagelsen er Kirsten Drejer, der forlod en tung ledelseskarriere på Novo-Nordisk for at etablere biotekselskabet Symphogen,  der i dag har 111 ansatte og 6 produkter i udvikling især rettet mod kræftsygdomme. Kirsten Drejer har i næsten 20 år været selskabets topchef og sidder nu i bestyrelsen. Hun ønsker flere kvinder i ledelse og bestyrelse, men er imod kvoter, der lukker ukvalificerede kvinder ind i direktions- og bestyrelseslokalerne. Derimod er Kirsten Drejer en stærk fortaler for, at samfund og virksomheder økonomisk og administrativt ( au pair, rengøringshjælp, børnepasning, indkøb) støtter kvinder, der er på vej op gennem hierarkiet.