Meta & Fysikken: Afsnit 105: Liv i rummet - igen

Vi fortsætter vores meget spændende tema om liv andre steder i universet, med vores gæst Uffe Gråe Jørgensen. Husk også at lytte til afsnit 106, hvor Uffe også var med! Vi kommer ind på det Uffe kigger efter, når han og kollegaerne spejder efter tegn på biologisk liv i universet. Vi kommer også ind på muligheden for “ikke-biologisk” liv, altså teknologisk liv. Hvad er nu det for noget?Og vi taler lidt om, hvor langt videnskaben er nået, og hvordan vi hele tiden mindes om hvor lidt vi faktisk ved.

I dagens afsnit følger vi op på forrige afsnit, og taler om potentielt liv på exoplaneter. Og så har vi tid til en række andre spændende emner, som planet X/planet nummer 9, rumarkitektur, nedfaldende rumskrald og meget mere. Herunder at jorden har fået en sort boks!Her er Karina’s notater til dagens afnsiot:1:Tegn på liv på Exoplanet K2-18b (?)K2-18b er en Exoplanet der kredser om stjernen K2-18, som er en rød dværg stjerne (124 lysår væk i stjernebilledet Løven). Den blev opdaget fordi den passerer foran sin stjerne i vores synsvinkel. K2-18b er i den beboelige zone omkring stjernen med et omløb på 33 dage. Den får cirka lige så meget lys fra sin stjerne som Jorden får fra solen. K2-18b har en radius der er 2.6 gange så stor som jordens radius og 8.6 gange tungere. Den er den første exoplanet som vi har undersøgt atmosfæren af. Det kann man ved at se på dens stjernes lys når det passerer igennem planetens atmosfære.Tidligere observationer med først Rumteleskopet Hubble og senere James Webb havde allerede afsløret, at K2-18 b har en atmosfære, der bl.a. indeholder vanddamp samt de kulstofholdige molekyler kuldioxid og metan – sidstnævnte populært kaldet naturgas. Ud fra disse resultater havde forskerne vurderet, at K2-18 b er en såkaldt hycean-planet – en planet med en atmosfære der er rig på hydrogen (brint) og har et globalt ocean af vand. Allerede de tidligere observationer med James Webb havde antydet forekomsten af DMS i atmosfæren på K2-18 b, men først med yderligere observationer er forskerne nu mere sikre i deres sag. De påpeger dog selv nødvendigheden af at foretage yderligere observationer med James Webb for at forekomsten af DMS og/eller DMDS kan definitivt bekræftes.DMS / DMDS:Det handler konkret om svovlforbindelserne dimethylsulfid (DMS) og/eller dimethyldisulfid (DMDS). Her på Jorden frembringes DMS og DMDS kun af levende organismer – primært mikrober som planteplankton i havet. Det er dog vigtigt at sige, at det på det foreliggende grundlag ikke kan bekræftes, at gasserne i K2-18 bs atmosfære er af biologisk oprindelse.Abiotisk oprindelse er også mulig!*****  OPDATERING d. 3. maj 2025:En uafhængig analyse af James Webb-observationerne af K2-18 b ser ikke klare tegn på svovlgasserne DMS og/eller DMDS i planetens atmosfære. Yderligere observationer med James Webb er nødvendige for at afgøre om gasserne, der kan ses som et tegn på liv (en såkaldt biosignatur), er til stede på K2-18 b.Kilde:https://arxiv.org/html/2504.15916v1#bib.bib7 En anden dybere artikel:https://bigthink.com/starts-with-a-bang/evidence-biosignatures-k2-18b-flimsy/The problem with the detection:The “detection” of DMS in the near-infrared portion of the spectrum was very, very flimsy: at only 1-sigma significance, which means there’s greater than a ~30% chance that the detection is a fluke. In all sub-field of physics and astronomy, a “1-sigma detection” is known as a non-detection; there is no meaningful signal seen here.While DMS on Earth may primarily arise from biological production mechanisms, it is found all throughout the Universe and, in those environments, is produced entirely by non-biological means. It’s been found in the interstellar medium, including in the galactic center’s large molecular cloud G+0.693-0.027. It’s been produced abiotically in the laboratory right here on Earth (including since 1995) by simple processes, and can be made photochemically elsewhere in the Universe. And it’s been found on comets as well, including on the famous comet 67P/Churyumov-Gerasimenko, which was the target of ESA’s Rosetta mission.Hvad kan man egentlig med JWST?En artikel har undersøgt JWST's nøjagtighed og mener ikke at det teleskop er i stand til at give definitivt bevis for noget som dette. “Characterizing rocky or sub-Neptune-size exoplanets with JWST is an intricate task, and moves us away from the notion of finding a definitive “silver bullet” biosignature gas. Indeed, JWST results necessitate us to allow “parallel interpretations” that will perhaps not be resolved until the next generation of observatories.” https://arxiv.org/abs/2504.12946--------------------------------------------2: Hvornår er det okay at trykke på 'BIG NEWS' knappen?Back in 2021, the astrobiology community held a workshop on standards of evidence for biosignatures, which led to a community report discussing responsible standards of evidence and quantifying seven different levels of confidence for announcing biosignatures, with the lowest-confidence levels going to detections that cannot discriminate between different scenarios and mid-confidence levels going to definitive detections that cannot rule out abiotic pathways. To announce “we’ve found a biosignature” would require multiple, independent, unambiguous signatures of molecules that cannot be produced abiotically at all.Kilde:  https://arxiv.org/abs/2210.1429317. April: I en Astronom Facebook gruppe:" This is an appeal. I am very sorry to bring this up in these difficult times, but I think that this latest astronomy news on extraterrestrial life goes very far beyond what in my opinion is responsible science communication. You could argue that this generates excitement in the public that is very much needed, but I think it is very damaging in the long run. Our colleagues from other fields will not take us serious anymore if we go on like this. We are doing fantastic stuff, also the group that has pushed this news. We don’t need this, also not now."Og så blev der ellers diskuteret!Hvad jeg mener: Hvis man får opmærksomhed får man funding. Men når man overvurderer et resultat, så skader det troværdigheden. ----------------------------------------------------------------------------------3: Planet X eller Planet 9.Vi har måske fået vores første rigtige glimt af Planet Nine! Eksperter siger, at et mystisk objekt, som netop er blevet opdaget i to infrarøde himmelundersøgelser, er det hidtil stærkeste bevis for Planet 9. Planet 9 blev første gang foreslået i 2016 for at forklare de mærkelige baner for islegemer uden for Neptun, og man mener, at den er en massiv, fjern verden - måske mere end ti gange Jordens masse - som lurer langt uden for Pluto. Nu har astronomer under ledelse af Terry Long Phan fra National Tsing Hua University identificeret et svagt objekt i data fra rumteleskoperne IRAS (1983) og AKARI (2006), som ser ud til at have bevæget sig lige akkurat nok til at antyde, at den kredser om solen fra omkring 700 astronomiske enheder væk - ca. 65 milliarder kilometer. Baseret på dens infrarøde lysstyrke ville denne kandidat være mere massiv end Neptun og kan befinde sig i et vildt langstrakt kredsløb, der tager tusindvis af år at fuldføre.Selv om objektets identitet endnu ikke er bekræftet, skiller denne opdagelse sig ud, fordi den er synlig i begge datasæt - noget, som tidligere Planet Nine-kandidater manglede. Der er planlagt opfølgende observationer ved hjælp af kraftige teleskoper som Dark Energy Camera i Chile. Hvis den er ægte, kan Planet Nine give en hidtil uset indsigt i vores solsystems tidlige dage, herunder muligheden for, at den blev dannet nær de gigantiske planeter og blev kastet udad - eller blev indfanget fra et helt andet stjernesystem. Med næste generations observatorier som Vera C. Rubin-observatoriet og Nancy Grace Roman Space Telescope, der kommer online, siger astronomerne, at Planet Nines skjulesteder hurtigt forsvinder.https://arxiv.org/pdf/2504.17288https://videnskab.dk/rummet/hvor-taet-er-vi-paa-at-finde-planet-9/Bedste billede er sandkorn på en højtaler, der lægger sig i mønstre alt efter resonans frekvens af lyden der bliver afspillet. På samme måde hiver og trækker de store ydre planeter i de mindre objekter (planeter, asteroider, kometer) i solsystemet. Disse resonanser kan have afgørende for dannelse af liv som Uffe var inde på. De kan nemlig være afgørende for hvornår det sidste store bombardament skete.

Denne gang med gæst Uffe Gråe Jørgensen, hvor vi snakker om sandsynligheden for at finde liv i rummet. Vi når desværre ikke ret meget af det vi havde tænkt at snakke om, fordi Uffe er en dygtig formidler af dette spørgsmål, og vi kommer i dybden med mange af udfordringerne og ikke mindst den almindelige opfattelse af, at vi da ikke kan være så unikke. Men Uffe’s forklaring på hvorfor vi måske er det, rykker ved opfattelsen.Følg med - det er spændende og vi har allerede aftalt at vi tager samtalen op igen på et senere tidspunkt!

Vi tager i dette afsnit et emne op, som vi havde for præcis 100 afsnit siden: Er der liv i rummet?

Vi gør status på den vilde verden vi lever i anno 2025.

I denne uge tager vi lige en snak omkring det faktum, at fakta ikke længere tages for gode varer. Hvordan har videnskaben det med det?Og vi dumper Musk.Og så tager vi lige et par nyheder…

Hvad sker der i 2025 indenfor den del af verden vi beskæftiger os med her i podcasten:

Velkommen til 2025, hvor vi lægger ud med at gøre lidt status på forskningens vegne. I en tid hvor politik bliver stadigt mere dominerende i alle sammenhænge, er det lidt hårdt at se forskningen og videnskaben blive skubbet til side for lobby-organisationernes dagsordener. Og viden bliver latterliggjort til fordel for politiske punch-lines.Vi lufter ud og kommer med et par betragtninger. Bær over med os!

Vi runder en skarp milepæl med vores afsnit nummer 100! Men vi var ikke helt klar til et jubilæumsafsnit, så vi tager en normal runde med det nyeste og mest interessante indenfor videnskab og forskning.

I dag tager vi et “deep dive” og Ander’s forstand testes til det yderste! Det er kompliceret stof, det er niveauet over “rocket science”, ja nærmest Stephen Hawkings’ke højder!Men vi gør hvad vi kan for at få det hele ned i øjenhøjde.