5. afsnit: Skyggen bag misbruget. Når du dækker over et misbrug og langsomt mister dig selv

Få et hurtigt overblik og smag for at høre de 10 første afsnit af Charlottes liv med psykiske udfordringer, psykisk vold, overgreb, medmisbrug, dobbeltdiagnoser, ADHD og som datter, søster, mor, kone, kæreste. Psykisk patient, fødselsdepression, vinterdepression. Oplevet selvmord, alkoholmisbrug, stofmisbrug tæt inde på levet.

Dette afsnit handler om: Ensomhed efter psykisk vold og medmisbrug.Efter de sidste afsnit om psykisk vold, kontrol og brud vender vi blikket mod livet bagefter. For når døren til det gamle er lukket, kan stilheden pludselig blive meget høj.Charlotte fortæller om ensomhed efter et voldeligt og dysfunktionelt parforhold. Om at være alene, men også om noget andet: at føle sig ensom, selv når man er sammen med andre. Om de stille aftener, weekenderne, hvor naboernes biler forsvinder, og følelsen af, at alle andre har nogen at komme hjem til.Vi taler om PTSD, traumer og et nervesystem i alarmberedskab. Charlotte beskriver, hvordan hun efter bruddet er blevet mere opmærksom på sine omgivelser og kan scanne mennesker, biler og situationer for tegn på fare. Selvom hun rationelt ved, at hun er et andet sted i dag, kan kroppen stadig reagere, som om noget er på vej til at ske.Men ensomheden handler også om at skulle lære noget helt nyt: at være sin egen tryghed.Charlotte har gennem livet ofte haft nogen at læne sig op ad. En forælder, en storesøster, en veninde eller en partner, som kunne hjælpe med at finde vej, tage beslutninger eller skabe struktur. Nu skal hun øve sig i selv at være den voksne, hun tidligere har søgt hos andre.Det betyder også at arbejde med tilknytningsmønstre, følelsesregulering og selvregulering. At opdage forskellen på at ønske nærhed og på at være afhængig af et andet menneske for at kunne finde ro.For man kan godt være alene uden at være ensom. Og man kan være i et parforhold, til en fest eller midt blandt 100 mennesker og alligevel føle sig helt alene.Vi taler derfor også om social isolation og fællesskab. Om modet til at sige højt, at man føler sig alene, række ud til andre og måske melde sig til noget nyt, selvom man ikke har nogen at følges med. Og om hvorfor løsningen på ensomhed ikke nødvendigvis er at finde en ny partner.Til sidst vender vi blikket fremad. Hvordan ønsker Charlotte egentlig, at hendes liv skal se ud om nogle år? Hvordan ser en helt almindelig tirsdag morgen ud, hvis hun selv må bestemme?Måske begynder vejen ud af ensomheden netop dér. Ikke med at vide præcis, hvor man skal ende, men med langsomt at finde ud af, hvad man ønsker sig af sit eget liv.Hvis ensomheden erstatter opbrud, hvor er vi så? handler om ensomhed efter psykisk vold, PTSD, tilknytningsmønstre, følelsesregulering, social isolation, livet efter et brud og det at bo alene. Om at savne et andet menneske, men også om den svære vej mod at kunne finde tryghed i sig selv.

En fortsættelse af 8. afsnit - 1. delI anden del af Det, der ikke må siges går vi tættere på Charlottes oplevelse af psykisk vold i et 11 år langt parforhold. En vold, hun først for alvor kunne få øje på, da hun var kommet ud af forholdet.Charlotte fortæller om nedgørelse, kontrol, gaslighting og isolation. Om langsomt at miste troen på sin egen dømmekraft og begynde at veje sine ord for at undgå konflikter. Om at gå på æggeskaller og om at blive afhængig af det menneske, der samtidig var med til at gøre hendes verden mindre.Vi taler også om triangulering og om Charlottes oplevelse af, at familiemedlemmer blev sat op imod hinanden. Mønstre, som hun oplever har sat spor i familien, også efter forholdet sluttede.Da Charlotte kommer ud af forholdet, begynder en ny og voldsom oprydning. Hun opdager gæld, regninger og økonomiske forhold, hun ikke oplever at have kendt til. Det bliver begyndelsen på en lang proces med økonomisk vold, gæld og gældssanering.Samtidig fortæller Charlotte om det, hun oplever som digital vold, IT-kontrol og stalking. Om følelsen af at miste sit digitale privatliv og om forsøget på at dokumentere noget, som er svært at bevise. Kontakten med politiet giver ikke den afslutning, hun havde håbet på.Og netop dét bliver centralt: Hvad gør man, når noget har sat dybe spor, men ikke kan bevises?I dag lever Charlotte også med PTSD, triggere og et nervesystem i alarmberedskab. Hun arbejder med at skelne mellem det, der sker nu, og det, fortidens erfaringer får kroppen til at reagere på.Det, der ikke kan bevises handler om psykisk vold, gaslighting, økonomisk vold, digital vold, stalking, manipulation og kontrol i nære relationer. Om at miste tilliden til sin egen virkelighed og langsomt forsøge at tage den tilbage.For nogle former for vold kan ikke ses udefra. Men det betyder ikke, at de ikke sætter spor.

Hvordan opdager man, at det, man troede var kærlighed, omsorg og hjælp, langsomt er blevet til kontrol og psykisk vold?I dette afsnit tager Charlotte os med ind i sit sidste langvarige parforhold. Et forhold, der udefra lignede det, hun havde længtes efter. Her var ingen bong i skabet, intet hverdagsdruk og ingen af de advarselstegn, hun kendte fra tidligere forhold. Tværtimod oplevede hun en mand, der tog ansvar, hjalp med børnene og trådte til på et tidspunkt, hvor Charlotte var psykisk sårbar, havde fået elektrochok og kæmpede for at få hverdagen til at hænge sammen.Det føltes som omsorg. Men hvornår bliver hjælp til kontrol?Charlotte fortæller om et forhold, der meget hurtigt blev til et "vi", men på den andens præmisser. Om gaver, blomster, rejser og følelsen af endelig at have fundet en partner, der ville hende og børnene. Samtidig blev hendes måde at gøre tingene på korrigeret, hendes økonomi overtaget og kommunikationen mere og mere styret.Vi taler om psykisk vold i parforhold, om kontrol gennem telefonen og om et forhold, hvor uenigheder ofte foregik via beskeder frem for ansigt til ansigt. Charlotte beskriver, hvordan grænserne langsomt flyttede sig, og hvordan hun i mange år ikke selv havde blik for, hvor meget styring der var blevet en del af hverdagen.En central del af afsnittet handler om økonomisk vold og økonomisk kontrol. Charlotte fortæller, hvordan en partner, hun stolede på, fik adgang til hendes økonomi, e-Boks, bankoplysninger og digitale liv på et tidspunkt, hvor sygdom og elektrochok gjorde hende afhængig af hjælp. Det, hun oplevede som praktisk støtte, viste sig senere at have haft alvorlige økonomiske konsekvenser.Da Charlotte langsomt får det bedre, får sin ADHD-diagnose, kommer af med noget af sin medicin og begynder at ville være mere selvhjulpen, begynder billedet at krakelere.Hun søger hjælp til at få styr på telefon, IT og økonomi. Her opdager hun ifølge sin fortælling forhold omkring sin Apple-konto, e-Boks og økonomi, som hun ikke kan genkende. Hun opdager gæld, ubetalte regninger og sager, hun ikke oplever selv at have haft kendskab til. Konsekvenserne følger hende videre til bank, apotek og økonomi, og i dag er hun i gang med en gældssanering.Vi taler om den særlige form for magtesløshed, der kan opstå, når man ikke længere ved, hvad der er foregået i ens eget navn. Om digital kontrol, økonomisk manipulation, overvågning og tab af selvbestemmelse, men også om skammen ved bagefter at stå med konsekvenserne og føle, at omgivelserne ser ens CPR-nummer og økonomiske historik, men ikke historien bag.Undervejs stiller Charlotte også et smertefuldt spørgsmål: Hvordan kunne jeg ikke se det?For psykisk vold behøver ikke begynde med noget, der føles som vold. Det kan begynde med noget, der opleves som hjælp, tryghed og omsorg. Og når man samtidig er psykisk sårbar, har svært ved hukommelse og overblik og har lagt sin tillid hos et andet menneske, kan grænserne være svære at få øje på, mens de flytter sig.Det der ikke må siges handler om psykisk vold, økonomisk vold, kontrol, digital kontrol, manipulation og grænseoverskridelser i et parforhold. Om at miste styringen over dele af sit eget liv og om langsomt at opdage, at den virkelighed, man troede man levede i, måske ikke var den samme som den, der faktisk udspillede sig.Og om den sorg, vrede og mistillid, der står tilbage, når et menneske, man følte sig tryg ved, pludselig bliver én, man ikke længere synes, man kender.Dette er Charlottes personlige fortælling og oplevelse af forholdet.

Efter seks afsnit, hvor vi har set tilbage på Charlottes historie, træder vi nu ind i nutiden. Charlotte er 54 år og netop blevet færdig med et langt psykiatrisk udredningsforløb. Et forløb, der har varet omkring halvandet år, og som både har givet svar, lettelse og nye spørgsmål.For hvad sker der, når en udredning pludselig sætter ord på sider af dig selv, som du måske har kæmpet med hele livet?Charlotte fortæller åbent om sin udredning og om et komplekst billede med ADHD, traumer, følelsesregulering, indre uro, relationsmønstre, perfektionisme og et stort behov for kontrol og forudsigelighed. Nogle af ordene giver mening med det samme. Andre er langt sværere at tage ind, når de pludselig står sort på hvidt.Vi taler om at leve med et nervesystem, der føles som et alarmberedskab, og om hvor svært det kan være at finde ro, når tankerne kører, kroppen er på vagt, og man hele tiden er på vej videre til den næste opgave. Selv noget så almindeligt som at sætte sig i sofaen om aftenen kan blive svært.Charlotte fortæller også om dissociation, om følelsen af fysisk at være til stede, men mentalt forsvinde væk, når belastningen bliver for stor. Og hun fortæller om, hvordan gamle strategier med kontrol, struktur og perfektionisme kan have hjulpet hende gennem livet, men samtidig er blevet så fastlåste, at de i dag også spænder ben for hende.Udredningen giver et nyt blik på sammenhængen mellem ADHD og eksekutive vanskeligheder, behovet for struktur, problemer med overblik og tidsfornemmelse og vanskeligheder med at regulere stærke følelser. Samtidig fylder traumer fra forskellige perioder af Charlottes liv, og arbejdet med dem kræver tid og stabilitet.Charlotte håber senere at kunne komme videre til EMDR og traumeterapi, men først skal hun arbejde med at stabilisere sit nervesystem og finde redskaber til selv at skabe ro og følelsesmæssig balance. For nogle gange skal man være stabil nok til overhovedet at kunne arbejde med traumet.Vi taler også om noget, der kan være svært i mødet med psykiatrien: tillid. Om frygten for at blive placeret i den forkerte kasse, om følelsen af at blive vurderet og om langsomt at opdage, at en udredning også kan være et samarbejde, hvor man selv har en stemme.Samtidig sker der noget nyt i Charlottes hverdag. Efter mere end 13 år har hun sagt farvel til Center for Mestring. Ikke fordi hun ikke længere har brug for støtte, men fordi livet har flyttet sig. Arbejde, kor, relationer, bostøtte og et nyt behandlingsforløb er blevet dele af det sikkerhedsnet, hun bygger omkring sig.Og midt i det hele er der også denne podcast. Et sted, hvor Charlotte oplever, at hun kan sætte ord på nogle af de ting, der ellers kan være svære at få sagt, også i terapien.Spændingsfeltet mellem frygt og lettelse handler om ADHD, psykiatrisk udredning, traumer, følelsesregulering, dissociation, perfektionisme, kontrol og recovery. Men først og fremmest handler det om at få nye ord for sig selv som voksen. Om frygten for, hvad svarene betyder, og lettelsen, når nogle af livets brikker endelig begynder at passe sammen.

I dette afsnit fortæller Charlotte om to store kærlighedsforhold i sit liv. Forhold, der rummede forelskelse, nærhed, familie, børn og mange gode stunder, men hvor alkoholmisbrug, stoffer, medmisbrug og manglende grænser også blev en del af hverdagen.Charlotte ser tilbage på, hvordan hun som ung forelskede sig i følelsen af at blive valgt. At blive valgt til med et barn og med den psykiske sårbarhed og de udfordringer, hun allerede bar med sig. Kærligheden var ægte, men det var problemerne også.Hun fortæller om et ægteskab, hvor alkoholmisbrug efterhånden kom til at fylde mere og mere. Om at lede efter flasker, holde øje, forsøge at hjælpe og håbe på, at det ville blive anderledes i morgen. Om at stifte familie, selvom problemerne allerede var der, og om den næsten magiske tanke om, at et nyt barn, et nyt hus eller en ny begyndelse måske kunne få det hele til at blive godt igen.Men misbrug rammer ikke kun den, der drikker eller tager stoffer. Det breder sig som ringe i vandet og påvirker partneren, børnene, økonomien og hele familien. Charlotte fortæller om medmisbrugets mekanismer: hvordan opmærksomheden langsomt flyttes over på den, der har misbruget, mens ens egne behov og grænser træder i baggrunden.Vi taler om børn, der vokser op med misbrug, og om det ansvar voksne har for at skærme dem. Charlotte fortæller også om et voldsomt brud og en efterfølgende kamp om børnene, hvor hendes eget psykiske helbred blev sat under lup, samtidig med at omfanget af farens alkoholmisbrug endnu ikke var tydeligt for omgivelserne.Afsnittet handler også om den tavshed og det glansbillede, der kan opstå omkring en familie med misbrug. Om alt det, man ikke fortæller andre. Flaskerne, konflikterne, økonomien, utrygheden og de ting, man selv er blevet så vant til, at grænsen mellem normalt og unormalt langsomt er blevet udvisket.Senere kommer en ny kærlighed ind i Charlottes liv. Igen er der ægte kærlighed og mange gode år, men også hash, stoffer, alkohol, selvmedicinering og en voldsom adfærd, når rusmidlerne tager over.Her kommer ADHD også ind i samtalen. Vi taler om indre uro og om, hvordan alkohol eller andre rusmidler kan blive brugt som selvmedicinering, når psykiske eller neuropsykiatriske udfordringer ikke er blevet forstået eller diagnosticeret.Men Kærlighed og misbrug er ikke en fortælling om, at mennesket med et misbrug kun er sit misbrug. Charlotte insisterer på også at huske kærligheden og de gode stunder. For hvordan giver man slip på et menneske, man både har elsket og følt sig svigtet af?Først mange år senere, da hendes tidligere mand dør, mærker Charlotte, at noget af den vrede, hun har båret med sig, begynder at ændre sig. Bag vreden ligger også sorgen over det menneske, hun engang elskede.Et afsnit om kærlighed og alkoholmisbrug, medmisbrug og medafhængighed, børn og svære parforhold, ADHD og selvmedicinering, grænser, svigt, sorg og tilgivelse. Og om den smertefulde erkendelse af, at man godt kan elske et menneske og samtidig være nødt til at vælge sig selv og sine børn.

Vi følger op på 4. afsnit, Grænseløs med adgang for alle, og går denne gang et lag dybere ind i medmisbrug og medafhængighed. For hvad sker der med den, der lever ved siden af et menneske med et misbrug?Charlotte fortæller om den parallelle virkelighed, der kan opstå i en familie med misbrug. En virkelighed, hvor noget er sandt inden for hjemmets fire vægge, mens noget andet bliver vist udadtil. Hvor man dækker over, kommer med undskyldninger, glatter ud og forsøger at holde sammen på familien. Ikke nødvendigvis fordi man bevidst ønsker at lyve, men fordi man selv har svært ved at se og erkende, hvor galt det egentlig står til.Charlotte kalder det “skyggen bag misbruget”.Hun fortæller blandt andet om at leve i et hjem, hvor hash og alkohol blev en del af virkeligheden, og om gradvist at komme til at acceptere ting, hun egentlig godt vidste ikke var i orden. Om at være den ansvarlige voksne, der forsøger at skærme børnene, familien og omverdenen og samtidig langsomt miste kontakten til sine egne behov og grænser.For hvad sker der, når nogen spørger: Hvordan har du det?, og du ikke længere kan svare uden først at fortælle, hvordan den anden har det?Vi taler om misbrug i familien, alkoholmisbrug, hash, spilleafhængighed og selvmedicinering, men især om menneskerne omkring misbruget. Om pårørende og børn, der lærer at aflæse stemninger, skjule problemerne og tilpasse sig. Og om hvordan de mønstre, man vokser op med, kan følge med ind i voksenlivet og nye parforhold.Charlotte ser også tilbage på sin egen opvækst i en dysfunktionel familie med misbrug og på de mønstre, hun senere kom til at gentage. Hun fortæller om økonomisk utryghed, uforudsigelighed og den larmende tavshed omkring det, alle måske godt ved, men ingen taler højt om.Og så vender vi tilbage til ADHD og sen diagnosticering. Charlotte fortæller om mange år med depression, antidepressiv og anden psykiatrisk medicin, før en ny behandler begyndte at stille andre spørgsmål. Kunne noget af det, man gennem årene havde forstået som depression og andre psykiske problemer, i stedet hænge sammen med ADHD?Vi taler om tankemylder, indre uro, følelsesregulering, impulsivitet og selvmedicinering, men også om det svære i at opdage sin egen andel i konflikter, kaos, brændte broer og relationer.Skyggen bag misbruget handler om at stå ved siden af et menneske med et misbrug og langsomt komme til at leve mere på den andens bane end på sin egen. Om kærlighed og omsorg, men også om løgne, hemmeligheder, grænseløshed og selvopgivelse.Og måske allermest om det øjeblik, hvor man begynder at se på sit eget liv og spørge:Hvad sker der egentlig her, og hvor blev jeg selv af?

Hvad sker der, når man ikke får sagt nej? Når ordene sætter sig fast, mavefornemmelsen bliver overhørt, og ens egne grænser langsomt bliver sværere at mærke?I dette afsnit taler vi om personlige og seksuelle grænser og om, hvordan oplevelser tidligt i livet kan sætte spor langt ind i voksenlivet.Charlotte fortæller for første gang i podcasten om seksuelle overgreb fra sin ungdom. Om at vågne ved, at en anden overskred hendes kropslige grænser, og om bagefter at bære oplevelserne alene. Ingen voksne fik det at vide. Ordene kom ikke ud, og med årene voksede skammen, tavsheden og følelsen af selv at have gjort noget forkert.Vi taler om, hvordan det senere blev svært for Charlotte at mærke og sætte grænser i parforhold, sex og nære relationer. Hun beskriver, hvordan hun i utrygge situationer kunne lukke ned og ikke få sagt, hvad hun havde lyst til, og især hvad hun ikke havde lyst til. Om at være fysisk til stede, men samtidig opleve ikke rigtigt selv at være til stede.Afsnittet bevæger sig videre ind i misbrug, medmisbrug og medafhængighed. Charlotte fortæller om parforhold med alkohol, kokain og andre rusmidler og om at acceptere adfærd, som overskred hendes egne grænser. Hun ser også tilbage på en barndom, hvor alkohol var en del af normalen, og spørger, om det velkendte senere kan være blevet noget, hun ubevidst søgte eller accepterede i sine egne relationer.For hvad bliver normalt, når man vokser op tæt på alkoholmisbrug? Og hvordan opdager man sine egne grænser, hvis de gennem livet igen og igen er blevet flyttet?Vi kommer også omkring spilleafhængighed og økonomisk kontrol i et senere forhold. Et forhold, Charlotte i begyndelsen oplevede som det modsatte af sine tidligere: ingen stoffer, intet hverdagsdruk og ingen tydelige tegn på misbrug. Først langt senere begyndte et andet billede at vise sig.Grænseløs med adgang for alle handler om seksuelle overgreb, traumer, grænsesætning, alkoholmisbrug, stofmisbrug, medmisbrug, medafhængighed og dysfunktionelle relationer. Men mest af alt handler det om retten til sin egen krop, sine egne behov og sit eget nej.Og om langsomt at lære det, som Charlotte ikke lærte tidligt nok:Mine grænser behøver ikke en forklaring. De må bare være der.

I dette afsnit fortæller Charlotte om sit møde med Center for Mestring og om betydningen af at blive mødt som et helt menneske. Her har ergoterapi, fysioterapi og psykiatrisk rehabilitering været en del af vejen mod større mestring og recovery. Et sted, hvor hun bliver set, hørt og rummet, men også støttet i helt konkrete udfordringer i hverdagen.En af dem er tandlægeskræk. Hvordan kommer man over den hurdle, når angsten står i vejen? For Charlotte handler det blandt andet om støtte, nye mestringsstrategier og hjælp til at tage de næste skridt.Vi taler også om Charlottes ophold på Livsstilscenteret i Brædstrup og om den komplicerede sammenhæng mellem psykisk sygdom, ADHD, medicin, appetit, følelser og mad. Når medicin øger sulten, og mad samtidig kan dulme uro, følelser eller det velkendte hul i maven, bliver vægt og livsstil langt mere end et spørgsmål om bare at spise mindre.Vi kommer omkring ADHD og dopamin, manglende drive og den betydning, det kan have for energi, motivation og hverdagsliv. Men også om det svære ved at vende blikket mod sig selv. At tage ansvar for det, man kan ændre, og erkende, hvordan ens psykiske udfordringer også kan påvirke dem, man elsker.Charlotte har tabt 30 kilo og er i gang med at lægge kursen om.Et afsnit om ADHD, psykisk sygdom, recovery, følelsesspisning, vægttab og livsstilsændringer, men først og fremmest om mestring. Om at få den rette hjælp, finde nye strategier og langsomt opdage, at forandring faktisk er mulig.

I dag dykker vi ned i et liv med diagnoser, der både skifter, overlapper og til tider skjuler hinanden. Et liv, hvor brikkerne først langsomt finder deres plads – og hvor vejen mod forståelse kan strække sig over årtier.Dette afsnit handler om Charlotte 47 år, der først fik diagnosen ADHD som voksen. Inden da havde hun levet mere end 25 år med andre forklaringer på sine symptomer: – gentagne depressioner, – tre forløb med elektrochokbehandling, – og en diagnose med bipolar og forsøget på udredning for personlighedsforstyrrelse.I dag skal vi høre, hvordan alt dette har formet hendes liv, hendes selvbillede og hendes hverdag.