Træning efter graviditet og kompliceret fødsel

Vi ved, at fysisk aktivitet gavner både den fysiske og psykiske sundhed. Men hvad nu, hvis noget af det vigtigste ved træningen ikke er selve træningen?En løbeklub, et fitnesscenter eller en idrætsforening kan være meget mere end et sted at dyrke motion. Det kan være et sted at høre til, møde andre på lige vilkår og blive en del af et fællesskab.I denne episode har vi besøg af Martin Færch Andersen, fysioterapeut, ph.d. og adjunkt ved UCN, og Victor Sørensen, humanfysiolog og ph.d.-studerende; begge er involveret i forskningsprojektet VEGA om træningsfællesskaber for mennesker med psykiske lidelser.Med afsæt i deres forskning diskuterer vi, hvordan træningsfællesskaber kan understøtte både sociale relationer, fysisk og psykisk sundhed hos personer med psykisk sygdom. Hvilke muligheder findes der allerede i Danmark, og hvordan kan vi som fagpersoner hjælpe patienter, borgere og atleter med at finde vej ind i de rette fællesskaber? Hvad skal der til for at skabe inkluderende tilbud, som mennesker har lyst og mulighed for at blive en del af? Og hvordan kan vi bygge bro mellem behandlingssystemet og civilsamfundet?For måske handler spørgsmålet ikke kun om, hvorvidt motion virker, men også om, hvor og sammen med hvem den foregår.Lyt med til en tankevækkende samtale om, hvorfor træningens betydning ikke nødvendigvis afhænger af, hvor høj pulsen kommer op, eller hvor meget laktat der ophobes, men måske i lige så høj grad af det fællesskab, man bliver en del af.

Korsbåndsskader er blandt de mest frygtede idrætsskader, der typisk forbindes med kirurgi, langvarig genoptræning - og stor risiko for re-ruptur.Nyere forskning tyder på, at årsagen til korsbåndsskaden ikke kun involverer knæet, men også centralnervesystemet. Dagens gæster er derfor medicinstuderende Michelle Rasmussen og professor i neurologi, Carl-Johan Boraxbekk, der fortæller om hjernens betydning for korsbåndsskader, ud fra både et forebyggende og rehabiliteringsperspektiv.Velkommen til Lyddoping.Link til artiklen i Dansk Sportsmedicin:

Vi hører ofte, at høj vægt øger risikoen for sygdomme som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Men måske er det ikke kiloene, der er det afgørende – men i højere grad, hvor meget vi bevæger os?Vores eksperter i dag er Rasmus Nørgaard Larsen og Anne-Mette Dissing, som står bag artiklen ‘Når træning tæller mere end tallet på vægten’.De nuancerer diskussionen om høj vægt ved at inddrage sammenhænge mellem inflammation, fedtfordeling og aktivitetsniveau samt ved at pege på nye og uventede konsekvenser af stigmatisering af personer med høj vægt.- måske er det sundere at fokusere på konditionen frem for tallet på vægten?Vi vejer forskningen og ser, hvilken retning sundhedsvægten tipper.Velkommen til Lyddoping.// Dagens vært er læge og ph.d. Eva Rudjord

Korsbåndsskader er hyppige blandt håndbold- og fodboldspillere. Konsekvenserne er alvorlige både på kort sigt, med en skadesperiode på omkring ét år, og på lang sigt, hvor risikoen for knæartrose øges betydeligt.Langt de fleste korsbåndsskader kan forebygges gennem enkle, faste øvelser. Alligevel har kun få danske sportsklubber skadesforebyggende træning som en fast del af programmet.I denne episode taler vi med Kristine Sørensen og Christian Odgaard, der har undersøgt, hvordan man kan implementere forebyggende tiltag i en dansk, foreningsdrevet ungdomsfodboldklub. De giver deres bud på, hvilke strukturelle ændringer der skal til for at sikre, at øvelserne fastholdes som en integreret del af træningen.Vi følger op med Region Nordjyllands regionspolitikere for at drøfte, hvad man politisk kan gøre for at mindske risikoen for skader.Har du et spørgsmål, forslag eller en kommentar? Skriv i podcasttråden eller send en mail til ⁠[email protected]⁠.Uanset om du er træner, læge, fysioterapeut, politiker, forælder eller fodboldspiller, giver episoden indsigt i en vigtig udfordring i dansk foreningsidræt.

Dagens gæst Liv Brøndum fortæller om myter og anbefalinger for fysisk aktivitet og træning i eftergraviditetsforløbet.Læs artiklen i Dansk Sportsmedicin, hvor Liv kort opsummerer nogle af hovedpointerne fra sit kandidatspeciale:https://dansksportsmedicin.dk/anbefalinger-for-fysisk-aktivitet-efter-foedslen-hvad-ved-vi-og-hvad-er-nyt/

Det er (livs)afgørende at have styr på blodsukkeret, når man træner og konkurrerer - og i særdeleshed, hvis man har Type 1 Diabetes!I denne episode er Rakel Fuglsang Johansen, læge, PhD og forsker ved Klinik for Atleter v. Steno Diabetes Aarhus, gæst i Lyddoping til en snak, hvordan atleter med type 1 diabetes optimalt løser udfordringer med optimering af sukker- og insulinindtag ifb. træning - og ikke mindst, hvad atleter uden diabetes kan lære herfra!Herudover er Jacob Rudjord Therkildsen, PhD i fysiologi, læge og mangeårigt selvtestet case study, både vores gæstevært og -ekspert i dag for at stille spørgsmålene, som mange tænker over på løbsdagen eller til træningsintervallerne på (et kommende?…) stadion. Link til artikel i Dansk Sportsmedicin:Kan forskning i type 1-diabetes lære os noget om træning og konkurrence hos raske personer? – Dansk SportsmedicinIndhold00:00 Introduktion04:54 Klinik for Atleter med Type 1 diabetes10:37 Type 1 diabetes - udfordringer og effekt af træning18:35 Fysiologisk blodsukkerrespons ved fysisk aktivitet22:42 Elevator-pitch24:23: Anbefalinger for sukker- og insulinindtag ved træning med T1D28:22 Overraskende blodsukkerrespons ved langdistanceløb hos raske løbere31:38: Glykæmisk index34:52 Galaktosestudie - er mælkesukker det nye sort?38:25 Morgen vs. eftermiddagstræning: Performance og blodsukkerniveau ved fastetræning46:43 Konkurrence vs. Træning: Forskel i blodsukkerresponse52:27 Hvorfor "går man kold" på opvarmningsjoggen - når man ikke har diabetes?54:55 Kan man efterligne insulins anabole effekter (uden doping)? Hvad er det bedste recovery-meal?58:30 Afrunding: T1D som forskningsmodel, take-home messagesResumé:Det kan være svært at dyrke sport, når man har type 1-diabetes og dermed ikke selv kan producere insulin. Når man tager insulin som en del af sin behandling for type 1-diabetes, kan der ske store udsving i blodsukkeret under træning, og det kan være udfordrende at få den injicerede insulinmængde til at passe med træningen. I 2019 åbnede Klinik for Atleter med Diabetes ET (KADET) på Steno Diabetes Center Aarhus. Arbejdet i klinikken har affødt flere forskningsprojekter, der sigter mod at forstå og finde nye løsninger på de udfordringer, som personer med type 1-diabetes oplever under træning. I denne artikel beskrives, hvordan klinikken fungerer som en platform for idégenerering til forskningsprojekter, og hvordan arbejdet med træning og ernæring i relation til type 1-diabetes muligvis også kan bidrage med viden om optimalt blodsukker og sportsernæring for raske sportsudøvere.

I denne episode af Dansk Sportsmedicin sætter vi fokus på anvendelsen af smertestillende medicin blandt danske, unge elitesportsudøvere,. Fysioterapeut og ph.d.studerende Julie Rønne Pedersen præsenterer sin forskning og besvarer spørgsmål som : Bruger unge danske elitesportsudøvere mere smertestillende medicin end deres jævnaldrende? Hvad er årsagerne bag forbruget, og hvilke faktorer afgør, om danske unge atleter vælger smertestillende? Sammen med Jakob Mørkeberg fra Anti Doping Danmark diskuterer vi, hvordan smertestillende kan påvirke præstationen, hvilke dopingregler, der kan komme i spil, og hvilke sportsgrene, der er mest udsatte. Hør med, og få indsigt i en emne, som kan udfordre din forståelse af, hvor grænsen mellem nødvendighed og misbrug bør tegnes ifht. anvendelsen af smertestillende medicin i elitesport.

Hofte- og lyskesmerter er hyppigt forekommende blandt atleter og fysisk aktive personer. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem billeddiagnostiske forandringer i hofteleddet og symptomer, men hos nogle kan diagnosen FAIS stilles på baggrund af symptomer, klinisk underesøgelse og røntgenfund. Der er international konsensus om styrketræning som førstelinjebehandling - men (suprise surprise) er det fåtallet, som laver den nødvendige træning et par måneder efter en anbefaling fra lægen/fysioterapeuten. Et australsk studie har netop undersøgt, hvad effekten er af fysioterapeutisk-vejledt udstræk vs. træning - og resultaterne er overraskende! I Danmark er dagens gæst, ph.d. studerende Frederik Foldager, primus motor på et stort interventionsstudie, der undersøger både behandlingseffekt og monetære omkostninger ved at implementere de internationale anbefalinger. Og hvor mange kolde kontanter (eller ugentlige træningstimer) vil du betale for at stige 1 point på iHOT-33 (fra 0-100)? (3:25) Hofteleddets anatomis og fornadringer ved FAI (5:00) Cam og Pincer morfologi (6:40) FAI vs. FAIS (13:25) Behandlingsmulighed (17:20) Ny forskning inden for FAIS (23:40) Elevator-pitch (25:33) Nyt dansk studie på FAIS (28:25) Hvad er næst behandlingsskridt for non-responders (32:30) Økonomiske omkostninger vs. effekt (35:33) Kliniske pointer Link til artiklen i Dansk Sportsmedicin: Femoroacetabular impingementsyndrom (FAIS) – Træning som første trin i behandlingen – Dansk Sportsmedicin Forandringer er ikke altid lig smerte - og smerte er ikke altid lig skade! Giv vores tidl. episode "Alt smerte er ikke skade" m. Morten Høgh: https://open.spotify.com/episode/0n3QpBd1Gcq606lXlk1BVT?si=YfLSv81PQ1yoUfWygH2FAQ

Cancer - Immunterapi - og TRÆNING. Der har de seneste år været et stigende fokus på at kombinere træning og kræftbehandling - bl.a. fordi træning nedsætter risikoen for adskillige typer af kræft, mindsker risikoen for tilbagefald og øger livskvaliteten. Men kan træning også bruge terapeutisk til at behandle kræft? Hvad sker der med immunsystemet, når vi træner? Og hvordan påvirker træning vores immunsystem, når immunsystemet samtidig forsøger at angribe kræftceller? Og kan træning blive for meget for krætpatienter, der samtidig er i immunterapi? Blive klogere på alt dette - og meget mere - når vi i denne podcastepisode får besøg af forsker Gitte Holmen Olofsson, PhD. Post doc ved National Center for Cancer Immune Terapi (CCIT-DK), Kræftafdelingen, Herlev Hospital.

Dagens ekspert er Rudi Hansen, PhD i patellofemoralt smertesyndrom og sportsfysioterapeut v. Bispebjerg/Frederiksberg Hospital. Styrketræning hjælper på PFP, men er ikke et quickfix - og vi ved heller ikke, hvorfor. Men bliver effekten større, hvis vi målretter øvelserne? Og kan vi finde årsagen til de belastningsudløste knæsmerter? I dagens udgave af Lyddoping fortæller Rudi, hvordan vi anno 2024 diagnosticerer og behandler patienten med patellofemorale smerter. Og så kan helt nye resultater for første gang pege i retning af, at vi alligevel finder et objektivt mål for forandringer i dét, der ellers er bedre kendt som underbenets svar på uspecifikke lændesmerter! Lyt med i dagens udgave.