Fra advokat til folkevalgt

Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse blev implementeret i dansk ret i januar 2021. Vi har derfor inviteret to af landets største eksperter på området i studiet til en evaluering af, om vi i Danmark har opnået det, vi ønskede at ændre med bestemmelsen. Juraprofessor Trine Baumbach, der er en del af Strafferetsrådet, og vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich fra Statsadvokaten i København tager sammen med podcastens vært Stine Dahl, der dagligt varetager rollen som bistandsadvokat i voldtægtssager, et blik på ændringen af bestemmelsen, de bekymringer der var forbundet med ændringen og hvordan praksis har ændret sig i de sager, der omhandler de forbrydelser, der rummer det mest krænkende, man kan udsætte et andet menneske for.

Jan Jørgensen er en erfaren mand i politik. I mere end fire årtier har han været aktiv i politik, og har nu siddet i en af de tunge stole i Folketinget siden 2011. Men Jan er ikke kun politiker. Han har også været advokat. I afsnittet taler vi om at skifte retssagerne ud med at være folkevalgt på Borgen. Hvilken ændringer sker der i ens omgivelser, når visitkortet ændrer titel? Og hvordan navigerer man i at være folkevalgt i en tid, hvor de sociale medier ofte sætter dagsordenen?

Den 1. september trådte de nye advokatetiske regler i kraft. Moderniseringen kommer både til udtryk i en ændret kronologi, en indholdsmæssig korrigering og helt nye artikler. Vi har inviteret formand for Advokatrådet Martin Lavesen i studiet til en samtale om, hvorfor Advokatrådet besluttede at ændre i de daværende regler, hvordan de nye regler skal forstås og hvad man som advokat generelt skal være opmærksom på i et samfund i udvikling.

Natalia Rogaczewska er indehaver af virksomheden Værdbar, der sætter strategisk håndtering af barsel på dagsordenen. De seneste måneder har Natalia udtalt sig i flere medier om blandt andet håndteringen af barslen i advokatbranchen. Afsnittet tager hul på nogle af de vigtigste pointer, når det kommer til virksomhedens håndtering af barslen. Vi taler om, hvordan man kan anvende fraværet til at udvikle både medarbejdere og ledere, og hvordan barsel kan være en fordel for både virksomhed og rådgiver.

I år blev advokatfirmaet ved Øens Rådgivningshus kåret til den 14. bedste arbejdsplads for mellemstore virksomheder af "A great place to work", der er den førende, globale aktør, hvad angår udvikling og anerkendelse af arbejdspladser med kulturer kendetegnet ved en høj grad af tillidI podcasten tager vi en snak med Kenneth Gudmundsson, der er oprindelig stifter af ØENS Advokatfirma samt Ida Gudmundsson, der er personaleansvarlig - For hvordan skaber man en arbejdsplads i en ellers udskældt branche, hvor medarbejderne roser stedet i så høj grad, at man gør sig fortjent til en så fornem pris?

Den 25. oktober 2021 åbnede Stenbroens Jurister en ny retshjælpsklinik til hjemløse, sexarbejdere og stofbrugere på Vesterbro. Afsnittet dykker dybt ned i juristernes arbejde, og er en vigtig snak om mange af de udfordringer samfundets mest udsatte borgere står overfor. Stenbroens jurister har i høj grad indblik i, hvordan mange af de regler og de rettigheder, der bliver indført til landets borgere ofte ikke kommer ordentlig til udtryk, når det kommer til de, der har mest brug for at blive passet på.

En sommerdag i 2018 parkerede advokat Alexander Nyborg Christensen sin bil i Aarhus. Da han kom tilbage til bilen, lå der en parkeringsafgift under bilens vinduesvisker på trods af, at Alexander havde anvendt en app til at betale for parkeringen. Det viste sig, at han havde betalt for at parkere i et forkert område, da telefonens lokalitetsindstillinger ikke havde opfanget, hans nøjagtige placering. Den parkeringsafgift endte med at blive omdrejningspunktet i en principiel sag, der gik helt til Højesteret. I afsnittet kan du høre mere om, hvad sagen drejede sig om, hvordan det føles for en advokat pludselig at have egne følelser i en sag, og hvad det hele betyder for forbrugerne i fremtiden.

Helle Hald er en af landets mest anerkendte bistandsadvokater. Gennem 25 år har hun beskæftiget sig med ofre fra alt fra voldtægter til grov vold.Som følge af de seneste års øgede fokus på ofre, er der sket en lang række tiltag, der skal give ofrene en bedre retsstilling i et tungt system. Men hvad er status? Hvordan ser det ud med politiets håndtering af sagerne? Hvad har det betydet at indføre en bestemmelse om samtykke-baseret voldtægt? Og kan politiet belyse sagerne ordentligt i sager om psykisk vold?

I starten af sommeren blev der skudt et forskningsprojekt i gang på Københavns Universitet, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at rekruttere og fastholde internationale medarbejdere. Forskningsprojektet er påbegyndt af blandt andet Signe Biering Nielsen, der har specialiseret sig i diversitet på arbejdspladser. Med udgangspunkt i advokatbranchen taler vi om, hvorfor vi i dag ser et øget fokus på diversitet på arbejdspladserne, og hvorfor det ikke har været et fokus tidligere. Vi taler endvidere om, hvordan man som virksomhed undgår forskelsbehandlingen, når det opstår, og hvordan man i det hele taget kan forhindre det.

I januar blev en gruppe af mennesker sigtet og efterfølgende tiltalt for at have begået en række forbrydelser under en demonstration mod regeringens tiltag i forbindelse med corona-pandemien. I anklageskriftet fremgik det, at anklagemyndigheden påstod dobbelt straf for lovovertrædelsen med henvisning til straffelovens § 81d, der netop angiver, at forbrydelser begået med baggrund i corona-pandemien kan forhøjes med indtil det dobbelte. Den betragtning var byretten enig i: Straffelovens § 81d fandt anvendelse i den pågældende situation. Dommen blev anket og i slutningen af maj blev den første af de i alt 7 sager behandlet. Landsretten fandt ikke, at en forbrydelse begået under en lovlig anmeldt demonstration var omfattet af bestemmelsen. Vi har i afsnittet taget en snak med forsvarsadvokat Erbil Kaya, der førte sagen. Vi taler om bestemmelsen, og om hvorfor han kaldte sagen for den vigtigste, der er blevet behandlet i landsretten i flere år.