Tilbage til fremtiden?

På kamppladsen i Ukraine er dronerne alle vegne - til vands, over lands og højt oppe i luften. Men hvordan har dronen på under to årtier udviklet sig fra at være en hundedyr, amerikansk våbenplatform til i dag at være billig allemandseje for både stater og væbnede grupper verden over?I dette afsnit fortæller militæranalytiker Rasmus Ross dronens korte, men utrolige, historie, og hvad truslen fra de førerløse fly kan komme til at betyde for Danmarks sikkerhed.Afsnittets anbefalinger:’Precision - A history of American Warfare’ og ’De Gruyter Handbook of Drone Warfare’ begge af James Patton Rogers. Vært og tilrettelægger: Anders Højer RømelingMusik og redigering: Christian SundsdalTeknik: Martin ErlandsenFoto: Marie Prangsgaard

Raketterne falder fortsat over både Ukraine og Rusland, og Putins regering kører stædigt på med en russisk nationaløkonomi gearet til endnu mere krig og en ny samfundskontrakt med landets øverste spidser, hvor krigen mod Vesten er det altdominerende omdrejningspunkt. Men kan Rusland skrue ned for sit krigsengagement, hvis Putin kan ane en fredsaftale i horisonten, eller vil krigen i Ukraine udvikle sig yderligere og omslutte de nordiske lande? Læser vi med andre ord Rusland rigtigt i vores analyser? Det forklarer lektor og ph.d. Jørgen Staun i forlængelse af Forsvarsakademiets seneste seminar, ’Reading Russia Right’. Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling Musik og lyd: Christian Sundsdal Foto: Marie Prangsgaard

Major og ph.d. Jakob Rømer Barfod har i en årerække observeret Forsvarets medarbejdere i højrisiko-funktioner i blandt andet Afghanistan og i redningshelikoptere over Nordatlanten. Her har han undersøgt, hvordan god ledelse opstår, når beslutninger på få sekunder kan betyde forskellen mellem liv og død. I dette afsnit fortæller han om de ”ledelsesdyder”, der går på tværs af højrisiko-jobs, og hvordan grundelementerne i lederskab i Forsvaret også kan praktiseres i civile organisationer og virksomheder. Afsnittets anbefaling: Jakob Rømer Barfods bog ’Ledelse i felten: Inspiration, læring og erfaringer fra ledelse i militæret’. Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling Musik og Lyd: Christian Sundsdal Foto: Marie Prangsgaard

En ny sikkerhedspolitik for Danmark træder for alvor frem i disse år, og med den følger nye roller og opgaver for Forsvaret med større fokus på sikringen af Danmark og Rigsfælleskabet. Sådan lyder konklusionen i den nye bog, ’Hjemmefronten: Forsvarets nationale opgaver frem mod 2035’, skrevet af forskere fra Forsvarsakademiet og Københavns Universitets Center for Miltære Studier. Esben Salling Larsen er underviser på Forsvarsakademiet og medredaktør  på bogen. Hør ham fortælle om Danmarks geostrategiske rolle frem mod 2035, om NATOs krav og forventninger til Danmark samt Forsvarets nye selvbillede ovenpå mere end to årtiers engagement i Mellemøsten og Afrika. Læs mere om bogen: Hjemmefronten – Djøf Forlag (djoefforlag.dk).

Desinformation som våben lever i bedste velgående og står måske stærkere end nogensinde. Det fortæller Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, i det nyeste afsnit af ’Krigsskolen’. Jeanette Serritzlev forsker i informationskrig og påvirkningsoperationer og ser fortsat utallige eksempler på, hvordan falsk information stadig florerer med det formål at mislede eller henlede politikere, soldater og befolkninger. Og når hun ser mod fremtiden, bliver udfordringen kun vanskeligere, fordi teknologien har potentialet til at skabe endnu flere falske informationer og ikke mindst fordi flere borgere mener, at informationerne er sande. Episodens anbefalinger til dig, der vil vide mere om desinformation: - ’Informationskrig: Påvirkning og propaganda i moderne krigsførelse: Informationskrig | Samfundslitteratur - Mediet TjekDet Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling Musik, lyd og billede: Christian Sundsdal

Er den udenrigspolitiske analyse ’Zilmer-rapporten’, der udkom i 2022, allerede forældet? Det diskuterer et stærkt lineup af sikkerhedspolitiske eksperter i denne paneldebat fra Folkemødet, ført an af Forsvarsakademiets dekan, Henrik Breitenbauch.Panelet består af tidligere ambassadør og i dag underviser på Forsvarsakademiet, Michael Zilmer-Johns, viceforsvarschef Kenneth Pedersen, lektor Peter Viggo Jakobsen samt Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.Henover sommeren udgiver Krigsskolen alle Forsvarsakademiets paneldebatter, så hold øje med dit feed og abonner på Krigsskolen-podcast. Vært og tilrettelægger: Anders Højer RømelingMusik og lyd: Christian Sundsdal Foto: Marie Prangsgaard

Bliver fremtidens krige udkæmpet med kampvogne, eller vil algoritmerne overtage kamppladsen? Det er oplægget for Forsvarsakademiets paneldebat fra Folkemødet om teknologiens indvirkning på krig og konflikter de kommende årtier.   Andreas Graae, adjunkt ved Institut for Militærteknologi, modererer debatten, der byder på input fra Anders Puck Nielsen, militæranalytiker og orlogskaptajn, Iben Yde, forsker og underviser på Forsvarsakademiet i Folkeret og international humanitær lovgivning samt Martin Teglgaard, direktør i CENSEC og Nikolaj Bramsen, direktør i Systematic A/S.Henover sommeren udgiver Krigsskolen alle Forsvarsakademiets paneldebatter, så hold øje med dit feed og abonner på Krigsskolen-podcast.Vært og tilrettelægger: Anders Højer RømelingMusik og lyd: Christian Sundsdal Foto: Marie Prangsgaard

Hvor bevæger Ukrainekrigen sig hen, hvad er Putins røde linjer, og kan Vestens våbendonationer gøre en forskel på slagmarken? Det diskuterer Forsvarsakademiets to eksperter, Peter Viggo Jakobsen og Claus Mathiesen, i denne paneldebat fra Folkemødet på Bornholm. Debatten er moderet af Forsvarsakademiets dekan, Henrik Breitenbauch, og fandt sted lørdag den 15. juni.Henover sommeren udgiver Krigsskolen alle Forsvarsakademiets paneldebatter, så hold øje med dit feed og abonner på Krigsskolen-podcast.Vært og tilrettelægger: Anders Højer RømelingMusik og lyd: Christian Sundsdal Foto: Marie Prangsgaard

Krisebevidstheden hos den almene dansker er rykket helt tæt på som følge af Ukrainekrigen. Og netop sikkerheden for den enkelte og for samfundet som helhed var emnet ved Forsvarsakademiets første debat på Folkemødet i Allinge. Debatten var moderet Rasmus Dahlberg, faglig leder ved Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet, og blev afholdt få dagen før regeringens officielle anbefaling til borgerne om hjemmeberedskab. Debatpanel: Christian Friis Bach, tidligere udviklingsminister Charlotte Wrangberg, Sveriges ambassadør i Danmark Jette Runchel, præsident i Røde Kors i Danmark Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør kommune Louise Lyng Bojesen, beredskabschef i Bornholms Brandvæsen og Danske Beredskaber Vores gæster udtaler sig altid ud fra deres faglige ekspertise og ikke på vegne af Forsvarsakademiet eller Forsvaret. Holdet bag: Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling Musik og teknik: Christian Sundsdal Coverfoto: Marie Prangsgaard

For to år siden tegnede analyserapporten ’Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035’ konturerne af en verden i hastig forandring med stigende stormagtskonkurrence, klimaforandringer og en galoperende teknologisk udvikling. Men allerede i dag er der behov for en større opdatering af den såkaldte Zilmer-rapport.  Hvad er der sket på den korte tid siden udgivelsen af den oprindelige rapport, og hvordan kan udviklingerne ude i verden påvirke dansk sikkerhed og forsvar? Det fortæller rapportens tovholder, Michael Zilmer-Johns, i dette afsnit af 'Krigsskolen'.Michael Zilmer-Johns' boganbefaling:-’The Sleepwalkers: How Europe Went to War in 1914’: The Sleepwalkers (penguin.co.uk) Vært og tilrettelægger: Anders Højer Rømeling Musik og lyd: Christian Sundsdal Foto: Christian Sundsdal