Helligånden og trosbekendelsen

At blive kristen er desværre ikke en enkeltbillet til at lidelsesfrit liv på Business-class. Men da grækere og romere i de første århundrede mødte de kristne, var noget af det mest overraskede, den måde de kristne håndterede lidelsen. Hvad gjorde forskellen?

"Vi tror på Helligånden". Sådan siges det i trosbekendelsen i landets kirker om søndagen. Når troen på Helligånden så skal beskrives hedder det: "... den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv" Har det egentlig noget med Helligånden at gøre? Og hvis det har, hvad siger det så om forståelsen af Helligånden?

• Apostlen: Bærer visionen, udvider og planter nye menigheder, og udruster andre ledere. • Profeten: Formidler Guds stemme, vejledning og perspektiv til situationer i tiden. • Evangelisten: Forkynder det kristne budskab og vinder nye mennesker for troen. • Hyrden (eller præsten): Drager omsorg for menighedens trivsel, enhed og tryghed ("holder sammen på fårene"). • Læreren: Formidler og forklarer Guds ord, så menigheden vokser i forståelse Kirken har brug for alle fem funktioner i balance. Hvis en eller flere tjenester mangler, kan menigheden blive ubalanceret eller mangle dybde i sit virke.

Ånden og Ordet - Keld Dahlmann - 3/4 by Kolding Valgmenighed

Kom Helligånd - Keld Dahlmann - 2/4 by Kolding Valgmenighed

Døbt i Helligånden - Kjeld Dahlmann - 1/4 Pimplēmi

Der sker nemlig det mystiske, at når vi lever med Helligånden, så forvandles vores karakter lige så langsomt. Det kalder bibelen for Åndens frugt.

Robbie Williams, jeg selv og mange andre er optaget af, hvordan i alverden får vi kontakt til "the living". I denne Prædiken er temaet "Helligånden og Åbenbaring". Vi får godtnok ikke besøg af Robbie, men til gengæld er jeg ret sikker på, at du kan møde "The living".

Dengang man opdagede, at solen – og ikke Jorden – var universets centrum, bristede en kæmpe illusion. Vi har også fastlåste illusioner om os selv, vores frihed og den verden, vi lever i. Men kender vi de illusioner, og er vi klar til at blive kaldet ud af dem? For Helligånden er der og kalder os ind i virkeligheden: Et helligt og sandt liv, hvor Kristus – og ikke os selv – er centrum.

Kender du det med, at have svært ved at finde Guds nærvær? Måske leder vi efter en bestemt følelse eller erfaring. Men hvad nu hvis det ikke rigtig "virker"? Alle kristne støder ind i den udfordring på et tidspunkt, og hvad gør vi så lige ved det?