Kirkegården som mødested TEASER SÆSON 2

Mange danske kirkegårde har indrettet muslimske afsnit på deres jorde, og antallet er voksende, forklarer teologisk konsulent i Folkekirke & Religionsmøde, Sigrid la Cour Sonne.  Ved muslimske begravelser er der ofte mange deltagere, hvilket kan være relevant i forhold til stiernes størrelse, ligesom placering af gravstedet og den evige gravfred er vigtig. I 2019 blev en muslimsk gravplads indviet på Aabenraa kirkegård, indrettet med en plint til kisten, hvor imamen kan forrette højtideligheden, som ifølge muslimsk skik gerne foregår udendørs. I sognets nye krematorium har man flere erfaringer med hinduister. Her er ønsket, at familien kommer så tæt på kremeringsprocessen som muligt. Det har man løst med et et pårørenderum, hvor den nærmeste familie igennem et vindue kan overvære indsættelsen af kisten, fortæller administrationschef Morten Hansen.

Kirkegårdsleder Charlotte Nordmann arbejder på Grøndalslund kirkegård, der ligger på den københavnske vestegn. Hun har haft samtaler med lokale borgere fra flere forskellige trossamfund, fra frikirkelige menigheder, baptister, ortodokse østeuropæere til muslimer og buddhister.  Uanset religiøst tilhørsforhold gælder det, at Charlotte Nordmann strækker sig langt i mødet med andre begravelsesskikke. - Vi er først og fremmest begravelsesvæsen for alle, siger hun.

Især de østeuropæiske begravelsesskikke er værd at sætte sig ind for kirkegårdspersonalet, mener Berit Weigand Berg, der er tidligere sognepræst i Rødovre.  Hun arbejder nu som udviklingskonsulent i Kirkefondet med migrantfremmende arbejde i folkekirken, og fortæller, at de ortodokse østeuropæere vækster i kirkesamfundene.  Det samme gør derfor behovet for at kende til de skikke og ceremonier, der knytter sig til de ortodokse kristne, mener Berit Weigand Berg.

Når graver Frode Christensen fra Jelling kirkegård klipper hæk og luger ukrudt, er det med udsigten til UNESCO-verdensarv.  Jelling er et helt unikt monument over trosskiftet fra nordisk mytologi til kristendom. Når man er en del af Unescos liste over verdensarv, får man besøg af turister stort set hver dag. Mange turister. Op til 200.000 besøgende går årligt på området på og omkring Jelling kirkegård. Det stiller krav til graveren, der bl.a. er med til at sørge for, kirkegården fortsat er kendetegnet ved sin særlige ro og atmosfære. På Harboøre kirkegård er turisterne ikke i tvivl om kirkens tætte nærhed til havet. Flere steder kan man se mindesten over de mange fiskere, som gennem tiden druknede i skibsforlis langt den barske vestkyst. Sognepræst Karsten Christensen fortæller om kirkegårdens gravminder, som årligt besøges af turister, der vil høre om krigergraven fra Jyllandsslaget, mindemuren og det russiske orlogsskib Alexander Nevskij.

Rose Marie Tillisch er pensioneret sognepræst og har siden arbejdet som ekstern projektleder hos Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter med fokus på kirke og de ældre borgere.  Hun er optaget af, hvordan man i Danmark, med respekt for traditionen, kan inspirere til at reorganisere vores kirkegårde og genopfinde det jordiske paradis, så alle, der har brug for et roligt, privat sted i det offentlige rum, kan nyde fuglesang, lyden af vand og blomsternes duft. Ledende graver på Vester Hassing kirkegård nordøst for Aalborg, Leif Christensen, er kendt for sit store engagement i "Grøn Kirke". Udover biodiversitet har han også arbejdet med at skabe rekreative zoner på kirkegården, hvor de besøgende b.la. kan indstille blikket på uendeligt i en fortællegynge og lade tankerne flyde. 

I sæson 2 ser vi på kirkegården som mødested.

Asger Munkholm er graver på Tørring kirkegård ved Hedensted. For ham er det en helt almindelig del af arbejdet at tale med folk før, under og efter en bisættelse eller begravelse, og han har lige som sine kolleger på alle andre kirkegårde en vigtig rolle som sjælesørger.  Det sjælesørgeriske arbejde er en del af graverens arbejde, men hvad gør man egentlig, hvis det ikke falder en naturligt at henvende sig til et menneske i sorg? Og hvorfor er omsorg for de sørgende ikke en del af stillingsbeskrivelsen, når folkekirken opslår ledige jobs på kirkegården? Det forsøger sognepræst Troels Laursen at give sit bud på, når han holder kurser i sjælesorg for kirkegårdspersonalet i Viborg Stift. 

I tredje afsnit skal vi både til Aarhus og Vejle for at opleve, hvordan naturen for alvor er rykket ind på kirkegården. I dette afsnit møder du ledende graver Frank Kirchwehm-Jensen fra Foldby og Søften Kirkegårde ved Aarhus, hvor bierne summer, vinen breder sig og den selvforsynede skærehave producerer blomster til alterbuketterne. Her har man også skabt en bibelsk have på kirkegården, hvor roser, morbærtræer og papyrus er med til at understøtte forkyndelsen. Vi besøger også Skovkirkegården på Mølholm Kirkegård, der er smukt beliggende ved Vejle, tæt på fjord og skov. I 1983 købte menighedsrådet et areal på 8,4 hektar fredsskov, som omkransede kirkegården. I 2016 kunne Mølholm Kirke indvie sin nye skovkirkegård, hvor menigheden i dag kan blive begravet.  Hør kirkegårdsmedarbejderne Merete Gantriis Poulsen og Morten Østergaard-Andersen fortælle om ideen bag skovkirkegården. 

I andet afsnit bl.a. besøger vi Sandby Kirkegård på Lolland-Falster, der har arbejdet med et ambitiøst skovrejsningsprojekt, mens Jesper Rønn Kristansen fra Folkekirkens Grønne Omstilling forklarer, hvordan både kirkegården og dens tilhørende jorde kan gøre en grøn forskel. 

I første program af podcasten "Kirkegården - et åndehul for alle" giver vi ordet til designer Søren Vester fra det populære DR-program ”Søren Vesters Have”, der kommer med kreative ideer til bæredygtighed og indretning af rum på kirkegården. Han fortæller også, hvilke grønne initiativer han har været med til at skabe på Thise Kirkegård, der ligger på den anden side af familiens havelåge.