Sommerpostkort #2 – Karlsvognen

Har vi allerede fundet liv i universet?Hvad nu, hvis vi allerede har fundet liv på Mars – men slet ikke har opdaget det? Og hvad nu, hvis vores forestilling om, hvad liv er, står i vejen for en af menneskehedens største opdagelser?I denne episode bliver du klogere på, hvordan vi leder efter liv i universet, hvorfor det er så svært at genkende, og hvorfor vi måske skal tænke helt anderledes for at finde det.For vi leder efter liv som aldrig før. Robotter graver i Mars' røde støv, rumsonder undersøger fjerne ismåner, og gigantiske teleskoper leder efter tegn på liv på planeter mange lysår væk. Men der er bare ét lille problem: Vi ved faktisk ikke helt, hvad liv er.I studiet har jeg besøg af Gunver Lystbæk Vestergaard, videnskabsjournalist på Weekendavisen og forfatter til bogen Vores levende univers. Sammen tager vi på en opdagelsesrejse fra et opsigtsvækkende eksperiment på Mars i 1970'erne, der måske afslørede spor af liv, til nutidens jagt på levende organismer på fjerne planeter.Undervejs taler vi om forskernes uenigheder, overraskende opdagelser og de forestillinger, der måske begrænser vores søgen.For måske er det store spørgsmål slet ikke, om vi er alene i universet – men om vi overhovedet ville opdage det, hvis vi ikke var.Redigering og vært: Tino Tønnesen…….Sound Effect by freesound_community, from Pixabay

Hvad har en frysepose fra Netto, en gammel sprinklervæskedunk og Den Internationale Rumstation til fælles?Umiddelbart ikke ret meget. Men for den danske astrofotograf Jakob Arthur Andersen blev de en del af historien om et fotografi, der endte med at vinde en af de helt store priser ved International Photography Awards.Forestil dig at bruge flere år på at perfektionere din teknik, tre timer på at stille udstyret op og derefter have præcis 0,8 sekunder til at fange en rumstation, der suser hen foran Solen med næsten 28.000 kilometer i timen.Og forestil dig så, at nogle af de afgørende tekniske løsninger involverer en frysepose fra Netto og plastik fra en sprinklervæskedunk!I denne episode af IDA Space Talks fortæller Jakob om det næsten umulige fotografi, om minutiøse beregninger, frustrerende skyer og tusindvis af billeder, der skal gennemgås for at finde det helt rigtige øjeblik.Men også om det øjeblik, hvor han opdagede, at han havde vundet den prestigefyldte fotopris – og nærmest skræmte livet af sin kone med et jubelbrøl.Og når man først har taget et prisvindende fotografi af ISS foran Solen, hvad er så det næste næsten umulige motiv, man kaster sig over?Det er en fortælling om tålmodighed, opfindsomhed og fascinationen af universet. Og om hvordan et stykke plastik til få øre kan være med til at skabe fotografisk verdensklasse.Redigering og vært: Tino TønnesenFind ISS her: https://transit-finder.com/— — —Sound Effect by irinairinafomicheva , Allan , Meldix from Pixabay

For more than a century, Einstein's theory of general relativity has shaped our understanding of gravity, space and time. But is it the complete picture? Could gravitational waves from colliding black holes reveal something his famous equations cannot explain?When two black holes collide, something extraordinary happens. The newly formed black hole begins to ring, almost like a bell. But instead of sound, it sends gravitational waves through spacetime, carrying clues about its mass, spin – and perhaps the limits of Einstein's theory.In this episode of IDA Space Talks, we welcome Lorena Magaña Zertuche from the Centre of Gravity at the Niels Bohr Institute, where she studies gravitational waves and black hole mergers.We explore how scientists detect incredibly tiny changes in spacetime, why supercomputers are needed to solve Einstein's equations, and how black holes can even be kicked out of their own galaxies.We also discover gravitational wave memory – the remarkable idea that a passing gravitational wave can leave a permanent fingerprint on the universe.So far, Einstein's theory has passed every test. But Lorena and her colleagues are searching for cracks.What if black holes are trying to tell us something Einstein never knew?

Rummet var egentlig farligt nok i forvejen. Solen kan gå i udbrud, stråling fra rummet kan drille vores teknologi, og asteroider og kometer kan i værste fald ramme Jorden.Men siden Sputnik blev sendt op i 1957, har vi mennesker også selv bidraget til listen over farer. Vi har sendt tusindvis af satellitter og raketter ud i rummet – og vi har ikke ligefrem ryddet op efter os.I denne episode har jeg besøg af astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space til en snak om rumsikkerhed og de to slags farer, vi står overfor: dem universet udsætter os for, og dem vi selv har skabt.For hvor bekymrede skal vi egentlig være for den næste store solstorm? Kan en enkelt partikel fra rummet lave et bitflip og få en computer til pludselig at læse et 0 som et 1? Hvad er den såkaldte grillvind fra et gammaglimt? Og hvad gør vi, hvis en asteroide pludselig har kurs mod Jorden?Vi kommer også omkring rumskrot, dinosaurernes manglende rumprogram og asteroiden Apophis, der i 2029 kommer så tæt på Jorden, at vi får mulighed for at se den med det blotte øje. Og når vi med Artemis igen sender mennesker mod Månen, er spørgsmålet, om vi også er ved at tage nogle af vores egne problemer med os længere ud i rummet.Redigering og vært: Tino Tønnesen—Sound Effect by freesound_community, from Pixabay

Solformørkelsen er overstået, brillerne er pakket væk – og der er efterhånden blevet sagt og skrevet rigtig meget om det spektakulære syn på himlen.Men der er stadig historier at fortælleFor solformørkelser har gennem tiden været langt mere end et fascinerende himmelfænomen. De har hjulpet os med at opdage helium, afsløre bjerge og dale på Månen og levere en af de berømte prøver på Einsteins generelle relativitetsteori. Og selv i dag er der ting, forskerne bedst kan undersøge, når Månen ganske enkelt stiller sig i vejen for Solen.I denne episode har jeg endnu en gang besøg astrofysiker Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center. Sammen ser de nærmere på det kosmiske lykketræf, der gør vores solformørkelser mulige, hvorfor lyset ændrer sig under en formørkelse, og hvad fænomenet kan lære os om Solens corona, rumvejr og fjerne planetsystemer.Og så viser det sig, at Peter faktisk har en favorit-solformørkelse. Den fandt sted for mere end 100 år siden og kom til at spille en hovedrolle i historien om Einstein og hans mærkelige nye idé om tyngdekraften.Undervejs bliver der også plads til en krig, der angiveligt blev stoppet af Solen, et nyt grundstof fundet på himlen – og en lille afstikker til Tintin.For nogle gange lærer vi faktisk mest om Solen, når vi ikke kan se den.Redigering og vært: Tino Tønnesen—Sound Effect by freesound_community, from Pixabay

Hen over sommeren sender IDA Space Talks en række små sommerpostkort – korte episoder med udvalgte fortællinger fra min bog Astronomiske Anekdoter.I dette sidste sommerpostkort møder vi tre mennesker, hvis idéer ændrede vores syn på universet. Eratosthenes, Kopernikus og Tycho Brahe viste på hver deres måde, at én god tanke kan flytte vores verdensbillede – og bane vejen for de opdagelser, vi bygger videre på i dag.Hvis du har lyst til at læse mere, kan du følge dette lækre link:https://muusmann-forlag.dk/astronomiske-anekdoter/ Brug koden “IDASpacetalks” Så er der en god rabat.God sommer!Sound Effect by SergeQuadrado, freesound_community, Jurij, DRAGON-STUDIO, SouravDasIX0II, Rae, Soul,_Serenity_Sounds from Pixabay

Hen over sommeren sender IDA Space Talks en række små sommerpostkort – korte episoder med udvalgte fortællinger fra min bog Astronomiske Anekdoter.Denne gang retter vi blikket mod Karlsvognen. De fleste af os kan finde de syv klare stjerner på nattehimlen, men rundt omkring i verden har mennesker set meget mere end en vogn. Hør nogle af de fortællinger, der gemmer sig bag et af himlens mest kendte stjernemønstre.Hvis du har lyst til at læse mere, kan du følge dette lækre link:https://muusmann-forlag.dk/astronomiske-anekdoter/ Brug koden “IDASpacetalks” Så er der en god rabat.God sommer!Sound Effect by SergeQuadrado, freesound_community, Jurij, DRAGON-STUDIO, SouravDasIX0II, Rae, Soul,_Serenity_Sounds from Pixabay

Hen over sommeren sender IDA Space Talks en række små sommerpostkort – korte episoder med udvalgte fortællinger fra min bog Astronomiske Anekdoter.I dette første sommerpostkort går vi helt tilbage til begyndelsen og møder nogle af de skabelsesfortællinger, som mennesker gennem tusinder af år har brugt til at forklare, hvordan universet og verden blev til. Fra myter til kosmologi – en lille rejse tilbage til de allerførste spørgsmål.Hvis du har lyst til at læse mere, kan du følge dette lækre link:https://muusmann-forlag.dk/astronomiske-anekdoter/  Brug koden “IDASpacetalks” Så er der en god rabat.God sommer!Sound Effect by SergeQuadrado, freesound_community, Jurij, DRAGON-STUDIO, SouravDasIX0II, Rae, Soul,_Serenity_Sounds from Pixabay

Sommeren er endnu en gang over os og IDA Space holder fortjent sommerferie. Det håber jeg naturligvis også I gør.Og hvis du en sen sommeraften får lyst til at kigge op, så er her en genudsendelse om Starhopping på sommerhimlen med astronom Lars Occhionero. Sammen finder vi nogle af sommerhimlens mest markante stjernebilleder – og måske opdager du, at nattehimlen er lidt lettere at finde rundt på, når du kigger op.God sommer til alle.

Hvad gør man, når noget går i stykker på Månen?Forestil dig, at du befinder dig 380.000 kilometer fra Jorden. Der er ingen luft. Ingen værksteder. Ingen reservedele.Og så går noget i stykker.Måske en sensor. Måske en antenne. Måske et elektronisk kredsløb, som hele missionen afhænger af.På Jorden ville problemet være løst med en hurtig bestilling. Men på Månen er det anderledes.Derfor arbejder forskere allerede nu på en idé, som næsten lyder som science fiction: Hvad nu hvis astronauterne kunne bygge deres egne reservedele af det støv, de går rundt på?Jeg er draget ud i universet – helt ud til Teknologisk Institut i Høje Taastrup, hvor jeg møder Christian Dalsgaard, der leder et ESA-støttet projekt om at omdanne månestøv – det såkaldte regolith – til materialer, der kan bruges til at fremstille elektronik direkte på Månens overflade.Vi taler om knivskarpt månestøv, 3D-printede kredsløb, iltproduktion, genbrug og om, hvordan teknologi udviklet til Månen måske også kan få betydning her på Jorden.For hvis mennesker skal leve på Månen, er det ikke nok at tage ting med hjemmefra.På et tidspunkt skal vi lære at bygge, reparere og genbruge med de ressourcer, der findes lige uden for habitatets dør.Redigering og vært: Tino Tønnesen-Sound Effects by Oleksii Holubiev / Peter Nesterouk from Pixabay