
»Man glemmer at spørge børnene: Hvordan har I det egentlig? Hvad går I egentlig og tænker på?«
Kim Blæsbjerg er opvokset i Lemvig på den jyske vestkyst, hvor folk gerne snakker om vind og vejr, men har svært ved at sætte ord på de store følelser. Eller tale højt om giftfabrikken Cheminovas voldsomme overgreb på natur og mennesker.
Det har den anmelderroste forfatter skrevet en prisvindende roman om.
På overfladen er ”De bedste familier” en historie om syge arbejdere og grov forurening.
Men det er også fortællingen om en vestjysk tavshedskultur, der indimellem forhindrer mennesker i at tale højt om de tanker og følelser, der kradser i dem.
Det sidste kender Kim Blæsbjerg fra sin egen opvækst. Da hans fars tvillingesøster tog livet af sig selv, talte ingen om selvmordet.
»Vi talte kun om det rent praktiske. Hvem kører med hvem til begravelsen? Det var ligesom det, sproget kunne rumme.«
Det begrænsede sprog og den manglende evne til at tale om det svære kender alle i Sydhavnens Læseklub fra deres opvækst - som Allan siger:
»Jeg lærte hjemmefra, at alt skal være fryd og gammen. Vi snakker ikke om de dårlige ting. Jeg prøvede at tage livet af mig selv 10 gange, men jeg vidste ikke, hvem jeg skulle snakke med.«
Medvirkende: Betty, Allan, Fie, Banjo og Jane
Vært: Marcus Aggersbjerg
Oplæser: Lea Katrine Dam
Klip og produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Redaktør: Jacob Grosen
Lydoptagelse: David Runøe Stærk
Foto: Miles Lilley
See omnystudio.com/listener for privacy information.
Flere episoder fra "Hvis du vil vide mere"
Gå ikke glip af nogen episoder af “Hvis du vil vide mere” - abonnér på podcasten med gratisapp GetPodcast.