Det begynder som en skærende høj pibetone, der overdøver alle tanker. Pludselig kan Adam Møllgaard Henriksen ikke sanse andet end den lyd, der kun findes i hans hoved. Flere end 700.000 danskere lider af tinnitus, og normalt har det været forbundet til voksne, der får høreskader på arbejdet. Men nu bliver børn helt ned til 5 års alderen ramt, og der har været en markant stigning af tilfælde blandt unge mennesker. Eksperter peger på den evige støj vi omgiver os med - man kan lytte til musik og film og radio i sine høretelefoner fra morgen til aften og endda, når man skal sove, og det er vores ører ikke lavet til. I dag fortæller Adam Møllgaard Henriksen om sin længsel efter stilhed.
Vært: Simon Stefanski.
Program publiceret i DR Lyd d. 21. juli 2025.
Flere episoder fra "Genstart"
Gå ikke glip af nogen episoder af “Genstart” - abonnér på podcasten med gratisapp GetPodcast.