New year, new me?

Find "Din tro, mit traume" her: Spotify: https://open.spotify.com/show/46y3uoDzuWeWGAP1GXQ2Ay?si=652bce8849294288Apple Podcast: https://podcasts.apple.com/us/podcast/din-tro-mit-traume/id1743275987 

Denne gang snakker vi om the good old feminisme, og om hvorfor Liv har fået det svært med at identificere sig med betegnelsen, og hvorfor Emilie synes, det er vigtigt at kalde sig feminist. Vi snakker om at gøre oprør mod noget, men ikke helt vide hvad, om at tage kvindelige friheder og samtidig have lyst til at bryde ud af kønsstereotyp kassetænkning, om at kæmpe for at være andet end sit udseende og samtidig have lyst til at være lækker hele tiden. Og er det overhovedet muligt at være et godt menneske, hvis man ikke kalder sig feminist?

Frelst Uden Filter har ramt en identitetskrise. Emilie frygter, at Liv vil omvende hende, og Liv frygter, at Emilie er på vej væk fra Gud. Kan man godt have en podcast sammen, når der næsten ikke noget tilbage i verden, man er enige om? Vi lægger kortene på bordet i kærlighed og konfrontation og inviterer jer med ind i et krisemøde for podcastens overlevelse.

Hvorfor har vi de holdninger, vi har, og i hvor høj grad former vores omgivelser os, uden vi opdager det? I dette afsnit taler vi om, hvor vigtigt det er at forholde sig kritisk overfor egne holdninger og tanker. Vi forsøger at gennemskue vores egen verdensopfattelse, mens vi reflekterer over ensretningen i uddannelsessystemet, det ideologiske i fornægtelsen af ideologier og det etisk demotiverende i at have “ikkeholdninger”. Vigtigst af alt prøver vi at forholde os til, hvad det gør ved os alle sammen, at der i stigende grad ikke længere er noget der er rigtigt eller forkert, og hvilken rolle religion kan spille som modpol til relativistisk grænseløshed.

Liv har nu afsluttet DTS med YWAM - også af Emilie ofte omtalt som “radikaliseringslejr” - i Australien, og nu fortsætter hun på Bibelskole samme sted. Vi tænkte, at det var tid til en statusopdatering; for hvordan er livet i den kristne (og ofte ret konservative) osteklokke, og hvor radikal er Liv efterhånden blevet? Og hvad betyder det for vores indbyrdes relation og for podcastens nutid og fremtid?

Frelst uden Filter er tilbage med en ny sæson! I dette afsnit forholder vi os til jomfru-begrebet, og hvad det betyder for identitet og fællesskab i og udenfor kirken. For hvornår er man egentlig jomfru, betyder det overhovedet noget, og er begrebet i det hele taget foreneligt med det kristne budskab?

Liv er taget på dannelsesrejse til Australien, men inden da optog vi et god-rejse-og-vi-ses-på-skype-afsnit, som er ude nu! I vaske ægte selvreflekterende metastil, taler vi om podcasten og om at tale om troen uden at føle sig særlig klog, kvalificeret og måske ikke engang berettiget? For bør man udtale sig om noget, når man ikke er sikker i sin sag, og kan vi rumme hinanden rejser, når vi befinder os et sted mellem spørgsmål og svar?

Denne gang forholder vi os til kroppen. Der sker meget på kropsaktivismefronten, især på de sociale medier, men det kan være svært at finde ind til kernen af budskabet bag de behårede armhuler, bare bryster og blævrende baller. Vi har begge oplevet, at kropsaktivismen har bidraget positivt til vores rejse mod et mere positivt forhold til det hylster bestående af muskelvæv, fedt, hud og hår, som Gud har skabt til os. Vi forsøger at finde frem til, hvordan vi som kristne bør forholde os til både kroppen og til den eksisterende kropsaktivisme. For er kristen kropsaktivisme et paradoks, eller er det i virkeligheden en meget god idé?

Med dette afsnit ønsker vi jer alle et godt nytår, mens vi skåler i den livsbekræftende vished om, at livet er fyldt med nye begyndelser. 2019 blev ikke året, hvor vi begyndte at træne, fandt en kæreste eller i det hele taget fik styr på tilværelsen. Når nytårsmelankolien og identitskrisen truer, er det godt at stoppe op, kigge sig selv i spejlet, hive selvaccepten frem fra gemmerne og rose alt det, man alligevel lærte i året, der gik. Vi visker tavlen ren, ser fremad og laver nye nytårsfortsætter, der for en gangs skyld ikke handler om at blive bedre, hurtigere, tyndere og rigere.

I dette afsnit har vi julen som omdrejningspunkt, og den viser sig hurtigt at være en meget kontrastfuld størrelse. Julen er en fejring af et af de allerstørste budskaber; at Jesus blev født, at Gud blev menneske, at verdens lys tog plads iblandt os for at bringe liv og fred. Dog tager denne fejring til tider en tvivlsom drejning, og derfor er det måske relevant at afbryde hyggen med en lille våd karklud i ansigtet bestående af den barske virkelighed. For det er vigtigt at hygge sig i denne lykkelige og fredfuldte juletid, men er det etisk korrekt at hygge sig så meget, at det ender ud i overforbrug, grådighed og frådseri? Og hvad hvis man ikke kan mærke hyggen for presset for at skulle hygge sig, velvidende at alle andre hygger sig meget mere med deres perfekte familier og overskudsjuleaftener? Og hvordan finder vi så tilbage til det julen egentlig handler om?