Tæsk til tech-aktier - sprang AI-boblen?

Hvad kan få aktiekurser til at stige eller falde?Vi udpeger og rangerer en række begivenheder. Fx politiske forhold (midtvejsvalg i USA), makroøkonomisk udvikling, regulering af AI, børsnotering af Anthropic. Men hvor på listen skal dobbelt utroskab og en spionaffære placeres?Jensen Huang er fortid som CEO i Nvidia. Hvorfor er hans afgang anderledes, end da Bill Gates forlod Microsoft og Steve Jobs forlod Apple?Investeringseksperten Morten Kongshaug og den tidligere finansreporter Ole Mikkelsen giver svarene.

Det har været en dramatisk uge for især de amerikanske tech-aktier. Måske det er begyndelsen på enden for et tech-domineret aktiemarked.  En overbevisende sejr til Demokraterne ved midtvejsvalget i USA har fået investorerne til at trække i håndbremsen, når det kommer til investeringer i virksomheder, der har fokus på AI og datacentre. Der er nemlig stigende folkelige modstand mod ustyrlige AI-teknologier og opførelsen af gigantiske datacentre.  Den nuværende præsident er fortaler for nul regulering på området, men noget tyder på, at han er ude af sync med vælgerne. Med demokratisk flertal i begge kamre er det tætte parløb mellem tech-milliardærer og den amerikanske præsident måske på vej mod at spille en mindre rolle. Spørgsmålet er, om det er afslutningen på AI-hypen på aktiemarkedet.  Vi taler også om, hvem der skal afløse Christine Lagarde som præsident for ECB.

Er Anthropic og de andre AI-virksomheder uregulerede rovdyr eller guds gave til os mennesker?Det taler vi om i den nyeste udgave af Finanskompasser, hvor vi også drager paralleller til finanskrisen for næsten 20 år siden. Op til finanskrisen i 2008/2009 var der sket en deregulering, der gjorde krisens konsekvenser langt alvorligere, end hvis nutidens regulering havde været på plads.Gentager historien sig nu, hvor gigantiske AI-virksomheder uden regulering henter milliarder på børsen og investerer milliarder i teknologien?Vi leder efter svaret i børsprospektet, der er på 200.000 ord. Spørgsmålet er i sidste ende, hvem har lyst til at standse musikken og slukke lyset, når der er godt gang i festen?

Hvor flygter investorerne hen, når bølgerne går højt?Store fald i AI-aktier, midtvejsvalg i USA og nye geopolitiske spændingerne tester investorernes tålmodighed. En mulighed er sy pengene ind i madrassen, men det er nok ikke det bedste råd.  I denne episode af Finanskompasset, taler investeringseksperten Morten Kongshaug og Ole Mikkelsen om sikre havne for investorer.  Den danske krone og danske statsobligationer er ofte blevet nævnt som sikre havne, men det prædikat ønsker økonomerne Asger Grønlund og Jakob Steffensen fra Nationalbanken ikke at blåstemple i ny analyse. Der er også sikre havne på aktiemarkedet. Morten viser vej til nogle af dem.

Aktivt forvaltede fonde. Passivt forvaltede fonde. Indeksfonde. ETF'ere. Det er med at holde tungen lige i munden, når talen falder på fonde. Heldigvis er Morten Kongshaug med i podcasten. Han er førende ekspert i fonde. Han har en database, der sørger for, at han kan følge udviklingen i flere end 10.000 danske og europæiske fonde.Der er gode fonde og der er dårlige fonde. Fælles for de mange fonde er, at omkostningerne generelt er faldet i forhold til for fem-seks år siden. Lavere omkostninger betyder, at danskernes besættelse af ETF'ere med lave omkostninger måske er gået lidt over gevind. Den er lidt svær at sluge for rådgiveren Ole Mikkelsen, der har haft et nærmest enøjet fokus på omkostninger.

Hvem risikerer at miste sit job i takt med, at kunstig intelligens og avancerede sprogmodeller (AI) overtager eller automatiserer opgaver på arbejdsmarkedet? Det er et godt spørsmål, men der er ikke enighed om svaret. Investeringseksperten og strategen Morten Kongshaug forventer, at vi skal arbejde mindre i fremtiden som følge af AI, og at fagforeninger derfor skal på banen for at sikre fremtidens indkomst for lønmodtagene. Vi sætter også fokus på Europa. Spørgsmålet er, om Europa er en taberregion, eller om det blot er et falsk narrativ, som nogle ønsker spredt? Rådgiveren Ole Mikkelsen, der erklærer sig som europæer med stort E, ønsker besked om, hvorvidt det er en god idé at sætte sparepengene i europæiske aktier. Morten giver et klart svar.

60 pct. aktier og 40 pct. obligationer. Det har i årtier været pejlemærke for, hvordan man investerer sine penge. Men fra 2012 til 2022 var de styrende renter tæt på nul og i nogle perioder under nul. Derfor gav det ikke meget mening at have en masse opsparede midler placeret i obligationer, som typisk følger styringsrenterne. 60-40-porteføljen blev derfor mere eller mindre erklæret  for død. Spørgsmålet er nu, hvor renterne stiger, om det er på tide at vække  60-40-reglen til live? Investeringseksperten Morten Kongshaug giver svaret.Snak om renter fylder i det hele taget en del - specielt fordi renter i USA bare fortsætter med at stige uge efter uge. Nu er den 10-årige rente i USA over 5 pct. Spørgsmål er, hvor panikniveauet er for aktierne? Morten Kongshaug giver svaret.Finanskompasset giver ikke anbefalinger til investeringer, men Ole Mikkelsen vover pelsen og fortæller om muligheden for at spille på en vinder.

De europæiske bilproducenter har det svært - meget svært. Nu er folkevognsaktien kørt i grøften efter at være blev pillet ud af EURO STOXX 50-indekset, der omfatter de 50 største børsnoterede virksomheder i euroområdet. Afgangen fra indekset skyldes, at folkevognsaktien er faldet og faldet igennem længere tid.Lederne af verdens to største økonomier mødtes igen i denne uge, men hvad kom der ud af det? USA fik to pandaer til en zoologisk have og Xi Jinping fik en ørn i bronze med hjem til Kina. Kunstig intelligens AI, fylder fortsat meget på de finansielle markeder. To enorme børsnoteringer venter forude, men måske er der efterhånden for meget hype om aktier, der har noget med AI at gøre.

Vi nærmer os for alvor efteråret, og det betyder, at vi snart skal til at skrue op for radiatoren. Det kan blive en dyr fornøjelse denne vinter, hvor olieprisen i øjeblikket er over 100 dollar per tønde, og lagrene i Europa slet ikke er fyldt op.Der har været meget snak om, at Europa har travlt med den grønne omstilling, men der er et godt stykke vej, inden vi er uafhængige af olie og gas, som fortsat udgør over 50 pct. af energiforbruget i EU. Det meste skal importeres, da vi i Europa kun producerer ca. 24 pct. selv.Energisikkerhed er højt på politikernes dagsorden, men styrer vi direkte mod en energikrise?Vi taler også om de tyske delstatsvalg, som er godt i gang med at med møblere rundt på magten i Europas største økonomi.

Forbrugertilliden er deprimerende lav i mange vestlige lande. Men humøret fejler ikke noget på aktiemarkedet, der har budt på pæne stigninger i år.Det er lidt af et paradoks, der er værd at dvæle ved.  Investeringseksperten Morten Kongshaug og kommunikationseksperten Ole Mikkelsen dykker ned i emnet for at finde forklaringer.Rentemødet i ECB og en oliepris, der igen er over 100 dollar per tønde, er også på dagsordenen i denne udgave.