Emdrup Kirke podcast podcast

Jesu vigtige afskedsord og -handling. Prædiken ved Jóannis Fonsdal Skærtorsdag 2024

0:00
25:12
Spol 15 sekunder tilbage
Spol 15 sekunder frem
Ordene Skærtorsdag aften er Jesu afskedsord og de ledsages af hans afskedshandling. Alle, der har oplevet at sidde ved en døende persons seng, forstår vigtigheden af de ord, der siges i sådanne øjeblikke, da de er de sidste ord. Jesu ord og handling viser også tydeligt, hvad hans tjeneste går ud på, nemlig at rense os. Af naturen er vi urene pga. syndefaldet og har brug for renselsen fra Jesus. Jesu fodvask får os nok til at tænke på dåben, men den peger også på den daglige renselse, som er uløseligt forbundet med et liv fællesskabet med Jesus. At leve i troens fællesskab med Jesus indebærer altså, at lade ham få adgang til vore beskidte fødder for at vaske de urenheder, han kan få øje på, væk. Nadveren er måltidet over alle måltider, fordi det smager af Gud og hans kærlighed. Og fordi de var med alle tolv, da nadveren blev indstiftet, - både Tomas, der tvivlede, Peter, der fornægtede og Judas, der forrådte, - så ved vi, at Guds kærlighed kan rumme hver eneste af os, hvis vi bare vil tage imod i tro.

Flere episoder fra "Emdrup Kirke podcast"