Snog

Forestil dig en stor, hvid fugl, der glider hen over en sø - så stille, at det ser ud som om den slet ikke bevæger sig. Pludselig stikker den hovedet ned i vandet og så kan man kun se dens hvide numse. Det er en knopsvane. Den er helt hvid, har en lang, snoet hals og en sort knop lige oven på næbbet.

Forestil dig at det er en varm sommeraften. Luften er stille, og solen er ved at gå ned bag træerne. Pludselig hører du en svag summen – en lille lyd, der nærmest lyder som en lillebitte motor. Du vifter med hånden, men den bliver ved med at kredse om dit øre. Det er en myg! Et af sommerens mindste – men også mest irriterende – dyr.

Forestil dig et langt, glinsende dyr, der bugter sig stille gennem græsset. Det glider hen over jorden – uden ben – som en levende, sort ledning. Skæl skinner i solen, og to gule pletter i nakken af dyret ligner øjne. Det er en snog – Danmarks største slange og en vaskeægte mester i at narre sine fjender.

Forestil dig et lille dyr, der trisser gennem hækken og ind i din have. Det er halvmørk. Solen er gået ned. Dyret snøfter lidt, roder i bladene med sin spidse snude og ruller sig så pludselig sammen til en lille, pigget kugle. Det er et pindsvin – et af de mest nuttede men også mystiske dyr, du kan støde på i Danmark.

Forestil dig et lille dyr, der lever helt i mørke under jorden. Et dyr som er lidt af en mini-gravemaskine med pels, men som også er drabelig og som bider hovederne af de dyr, den spiser. Det er muldvarpen – et af de mest hemmelige dyr, vi har i Danmark.

Forestil dig en lille skabning, der kan hoppe så langt, at det ser ud som om, den næsten flyver. Den sidder helt stille i græsset - og lige pludselig skyder den op i luften og lander langt, langt væk på et nyt blad. Det er en Markgræshoppe, og selvom den er lille, er den en af de mest fantastiske hoppere i hele naturen. Den kan hoppe op til 100 gange sin egen kropslængde! Det er altså langt.

Forestil dig en lille fugl med lange, spidse vinger og en hale, der deler sig som en saks. Den suser gennem luften, drejer, dykker og stiger op igen – som en levende, mørkeblå turbo-papirflyver, der aldrig løber tør for fart. Det er en landsvale – og den kommer helt nede fra Afrika, men om sommeren bor den her hos os i Danmark.

Forestil dig et lille dyr, der springer fra gren til gren med høj fart. Dets hale er stor og busket som en kost, og pelsen skinner rødbrunt i solen. Pludselig sidder det helt stille og kigger lige på dig, og så – wush – springer det videre op i træerne og forsvinder mellem bladene. Det er et egern – en af skovens mest livlige og elegante små akrobater.

Forestil dig et lille bitte dyr. Helt lille. Det ligner en blanding mellem en reje og et rumvæsen. Kroppen ligner lidt en rejes, men ud fra hovedet vokser to kraftige følehorn, som er så lange og tykke, at det ligner rejen har drukket noget giftigt og forvandlet sig. Det er en slikkrebs. Ja. Du hørte rigtigt. Og nu skal jeg fortælle dig hvorfor den hedder det.

Forestil dig en fugl, der står på stranden, med røde ben som ligner karamelsnørrebånd. Den har et langt og rødt næb, der stikker lige ud som en lille, tynd gulerod. Den kalder højt, næsten som i protest over et eller andet. Og så tripper den rundt på stranden og ser en lille smule fornærmet ud. Det er en strandskade – og den er både sjov, flot og temmelig sej!