WEEKEND. OsamaSon. Taylor Swift. Blæst

Det kommer nok ikke helt bag på nogen, at Donald Trump godt kunne tænke sig, at verden husker ham, når han engang ikke længere er præsident. I storbyer rundt om i verden knejser det ene Trump Tower efter det andet. Og han undrer sig højlydt over, at han ikke allerede har modtaget Nobels Fredspris. Selv mener Donald Trump tydeligvis, at han fortjener at blive båret ind i eftertiden i guldstol. Og hvis andre ikke vil bygge den, gør han det gerne selv. Men nu er det så et stykke af det inderste i det amerikanske samfund, han vil rive ned og bygge op igen i sit eget billede. Maskiner er allerede i fuld gang med at flå mure, lofter og inventar fra hinanden i østfløjen af Det Hvide Hus. Siden skal der opføres en balsal i nyklassicistisk stil med plads til 650 siddende gæster. Med guldbemalede paneler og gyldne lysekroner hængende fra de udskårne lofter. Men denne her gang, er det langtfra alle amerikanere, der er imponerede. For – siger kritikerne – tilbage i 1772, da Det Hvide Hus blev bygget, var det som ”folkets hus”. Ikke som noget Trump Tower. I dagens afsnit spørger vi Politikens USA-korrespondent, Jacob Fuglsang, hvad er det, der foregår? Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.

I to år har verdens blik været rettet imod Gaza. Imod ødelæggelserne, drabene og hungersnøden.  Nu er der så faldet en skrøbelig ro over den tynde stribe land mod Middelhavet.  Men hvad er det for en anden krig, der – mens vi vendte blikket mod tragedien i Gaza – nærmest i ubemærkethed ikke bare er fortsat, men ligefrem taget til andre steder i det palæstinensiske område? Det skal man ud i de palæstinensiske landsbyer for at forstå. Mellem fåreflokke og olivenmarker, hvor israelske bosættere prøver at presse palæstinenserne endnu længere tilbage. Og der tog Politikens Bo Søndergaard hen og fik nogle voldsomme smagsprøver på, hvordan kampen om landet og jorden hver dag bliver ført. I dag spørger vi i ’Du lytter til Politiken’, hvad krigen egentlig har gjort ved forholdet mellem israelere og palæstinensere. Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad får en ung pige til i årevis at have sex med fremmede rigmænd, selv om hun afskyr det? Hvordan bliver man luret ind i et liv, man aldrig har ønsket sig? Og hvorfor er det så svært at slippe ud af igen? Det forstår man bedre, når man har læst den bog, et af den amerikanske milliardær Jeffrey Epsteins ofre – Virginia Giuffre – har skrevet. Vi kender alle sammen historien om Epstein, der misbrugte mindreårige piger seksuelt, delte dem med andre rigmænd og endte med – da misbruget blev afsløret – at hænge sig i sin celle i et arresthus. Og om hans partner, rigmandsdatteren Ghislaine Maxwell, der fandt og groomede piger til ham. Og så ved du sikkert, hvordan skandalen desuden ramte den britiske prins Andrew, der nu har frasagt sig sine titler. Men det er ikke de riges, de kendtes og de kongeliges historier, vi skal høre i det her afsnit. Det er Virginia Giuffres. En dyster beretning om, hvordan overgreb og misbrug kan slå et menneske i stykker og bane vejen for flere overgreb og mere misbrug. I bogen "Nobody's Girl", der netop er udkommet et halvt år efter, at hun begik selvmord, kan man læse hendes version af historien. Den bog har dagens gæst, forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien, Lone Teils, læst.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne uge har vi udvalgt én oplæst artikel til dig: Nemlig anmelder David Dyrholms store guide til grønne københavnske burgere. Til en stor artikel for Politikens Ibyen-redaktion har han testet 13 forskellige bud med svampe, linser, rødbeder og køderstatning ... og uddeler alt fra ét til seks røde hjerter. Og den artikel kan du høre ham læse op i denne uges udgave af weekendpodcasten fra Politiken.   ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det her er historien om en mand, der bruger den magt, han har - og lidt til, vil nogen sige. Og måske har han også svært ved at slippe den. Det er næsten 10 år siden, at Lars Rebien Sørensen holdt op som topchef for guldægget i dansk økonomi Novo Nordisk. Og rykkede længere tilbage i bussen. Som formand for bestyrelsen i Novo Nordisk Fonden, som egentlig ikke har noget med den daglige drift at gøre. Men helt sådan fungerer det ikke med Lars Rebien. For i maj i år skete der noget mærkeligt. Selskabet leverede ikke som forventet. Og så blev der skiftet direktør. Bag rokaden, tyder alt på, stod Lars Rebien, som åbenbart har grebet rattet igen. Nu er han ikke alene formand for Fonden, men vil også være formand for selskabet. Og i den forbindelse har næsten hele bestyrelsen nu trukket sig. Lars Rebien er altså tilbage. Hvis han da nogensinde har været væk. Men hvem er han. Og hvorfor bliver han ved?  Det spørger Nils Thorsen Politikens Lars Halskov om, som er dagens gæst. Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.

Politikens Tine Kirkensgaard bor i Paris. Og imens søndagens dramatiske kup mod det verdensberømte museum Louvre har fået os her hjemme til at tænke på dristige planer fra bøger eller film, som Oceans 11 eller Mission Impossible, har kuppet sat sig hos på en helt anden måde hos franskmændene.  For det var intet mindre end flere af de franske kronjuveler, som blev stjålet. Det var kulturarv, det var historie, ja – det var stykker af den franske sjæl, som forsvandt på de blot 7 minutter, som kuppet varede. Men hvad skete der egentlig, da tyvene brød ind på Louvre? Hvor var vagterne, kameraerne, alarmerne og hvordan kunne de slippe væk? Var det bare nogle exceptionelt dygtige tyve, eller var der snarere tale om et kollaps i sikkerheden omkring nogle af verdens mest dyrebare kunstskatte? Det vil vi i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ prøve at finde svar på sammen med Tine Kirkensgaard. Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.

Der kan ikke være ret mange jobs i Danmark, der kræver lige så tykt et lag hård hud. Som generaldirektør for Danmarks Radio – landets suverænt vigtigste og mest magtfulde medie – skal man – på den ene side - sørge for, at de 2.500 medarbejdere går frit, nysgerrigt og ind imellem også gerne frækt til det samfund, det er deres opgave at holde et spejl op for. Og at de tør udfordre os alle sammen – og især magthaverne.  På den anden side er man betalt af de selvsamme magthavere. Altså af politikere, der lever af omtale og har mange – og ofte højlydte meninger om – hvad Danmarks Radio hellere skulle gøre. Måske derfor kunne man nærmest høre et kollektivt lettelsens suk i DR og ude i landet, da Bjarne Corydon for nylig blev præsenteret som ny generaldirektør. En mand af systemet. Tidligere finansminister og chefredaktør. Men også en rolig, nærmest urokkelig skikkelse. Selve den personificerede sindsro. Lød det. Men så gik han om bord på skuden. Og vejret slog om. Hvordan han siden har holdt balancen, og hvad det siger om DRs uafhængighed, spørger Nils Thorsen i dag Politikens kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Efter optagelsen af denne podcast er det kommet frem, at Lars Findsen og hans forsvarer har besluttet, at Lars Løkke Rasmussen (M) alligevel ikke skal vidne i sagen om Lars Findsens privatliv. Sagen imod Lars Findsen handlede om hvorvidt han overfor journalister havde bekræftet, at Danmark i al hemmelighed lod amerikanerne bruge vores kabler til at aflytte deres allierede. Men da retten bestemte, at sagen skulle føres for halvåbne døre, droppede Justitsministeriet den. Og så kunne man tro, at det var slut. Men ikke for Lars Findsen, siger vores gæst i dag, Politikens Hans Davidsen, som selv figurerede i det gamle anklageskrift som en af de journalister, Lars Findsen skulle have røbet hemmeligheder overfor. Men denne her gang er det Lars Findsen, der slæber PET og Justitsministeriet i retten, fordi ministeriet i en fortrolig briefing af lederne af Folketingets partier om, hvorfor han blev varetægtsfængslet i 2021, også skal have fortalt dem om hans personlige seksuelle præferencer. For hvorfor skulle politikerne egentlig vide det? Var det relevant? Eller var det, som Lars Findsen selv mener, et forsøg på et karaktermord? Og hvor højt oppe i regeringen var det godkendt?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mathias Huss er opvokset i et landskab, der er ved at forsvinde. Den verdensførende glaciolog har boet hele sit liv i de schweiziske alper, og som videnskabsmand er de omkringliggende gletsjere blevet omdrejningspunktet for hans liv.  Men isen smelter – og det går hurtigt.   I år blev endnu en sommer med rekorder. Temperaturerne stiger, og på verdens tage ser man nogle af de tydeligste konsekvenser. Hele samfund er bygget op omkring gletsjerne. To milliarder mennesker er afhængige af smeltevandet derfra, men hvert år trækker de sig længere og længere tilbage. Hver vinter efterlader snefaldet et metertykt beskyttende lag oven på gletsjerne. Hver sommer smelter solen sneen igen. Og når den er væk, ligger gletsjerne blottet for solens stråler. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken hører du om Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaards rejse til Schweiz, hvor han i april fulgte Matthias Huss i hans arbejde på gletsjeren Plaine Morte – 'Dødssletten'. Vi hører gerne fra dig, skriv til: [email protected] omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi har udvalgt tre oplæste artikler til dig fra Politiken, der alle handler om musik: Først kan du høre Simon Lund læse en tekst om OsamaSon og anden ny hiphop op. Det handler om vrede. Om koncertenergi. Og om kortslutninger.   Dernæst læser Pernille Jensen sin anmeldelse af Taylor Swifts nye album op. Og til sidst er det Anders Godthjælp Nielsens klumme om DR-dokumentar-serien 'Blæst og hende den nye', der blandt andet handler om kvinder i musikbranchen (eller manglen på samme)   ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.