Du lytter til Politiken podcast

Vi har altid været bange for ny teknologi. Bør vi virkelig frygte Meta-brillerne?

0:00
26:22
Spol 15 sekunder tilbage
Spol 15 sekunder frem

Krænkerbrillen og overgrebsbrillen er bare to af de kælenavne, de såkaldte Meta-briller har fået i folkedomstolens døbefont.

For kan det virkelig være rigtigt, at vi skal kunne gå og filme hinanden i smug med et par højteknologiske solbriller? Og samtidig give verdens største techgigant endnu større mulighed for at følge med i vores gøren og laden?

De spørgsmål har sat gang i en international shitstorm, der også har smittet af på danske influencere og medier. Faktisk har flere droppet reklameaftaler med Meta-brillerne.

Men debatten overser nogle meget større spørgsmål, mener Politikens ellers rimelig teknologibegejstrede udviklingschef, Johannes Skov Andersen.

I dagens afsnit svarer han på, om vi alle sammen skal slappe lidt af over udsigten til en mobil klædt ud som en solbrille, eller om Meta-brillerne faktisk er første skridt på vej mod et overvågningssamfund med techgiganterne som de ultimative magthavere.

Vært: Johanne Lerhard

Producer: Jonas Schrøder Andreasen

Research: Fiona Fälling

Redaktør: Line Prasz

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Flere episoder fra "Du lytter til Politiken"