Renteforhøjelse fra ECB truer...kan det danske boligmarked klare det?

ECB ventes torsdag at sætte renten op igen. Men er det den rigtige beslutning, når højere energipriser presser inflationen op? Og kan det danske boligmarked klare en verden, hvor renterne ikke længere er usædvanligt lave?I dette afsnit af Makropuls diskuterer værterne, journalist Steffen Dam og økonom Lars Christensen, hvorfor en renteforhøjelse på et kvart procentpoint kan være rigtig netop nu. De ser på inflationen, væksten og de signaler, der kommer fra de finansielle markeder.Lars forklarer også den naturlige rente – den rente, som centralbankerne ikke selv bestemmer, men må indrette pengepolitikken efter. Meget tyder på, at den naturlige rente er vendt tilbage mod niveauerne fra før finanskrisen. Derfor kan en rente, som tidligere virkede høj, i dag være ganske normal.Men ECB skal ikke sætte renten op alene som reaktion på højere oliepriser. Steffen og Lars ser tilbage på ECB’s fejl i 2011 og diskuterer, hvorfor situationen er anderledes i dag.Til sidst tager de renterne hjem til Danmark. Hvad betyder den nye rentevirkelighed for de offentlige finanser, virksomhederne og boligmarkedet? Og forsvinder noget af den økonomiske medvind, Danmark har nydt godt af gennem de seneste 15 år?Makropuls er produceret i samarbejde med Howden Danmark.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

Det er ikke en prognose. Men det er et scenarie, som Lars Christensen har sværere og sværere ved at afvise.Den lange amerikanske rente er på det højeste niveau i næsten 20 år, og finansminister Scott Bessent har svaret igen med større tilbagekøb af lange statsobligationer. Effekten holdt ikke længe. Markedet kunne se, at der ikke bliver betalt af på gælden - der bliver bare lånt kortere. Og imens taler Donald Trump om det amerikanske militær som den ultimative intervention over for lande med lavere renter end USA's.I denne udgave af Makropuls taler Steffen Dam og Lars Christensen om, hvad der sker, hvis markedet holder op med at tro på, at amerikanske politikere før eller siden får styr på de offentlige finanser. Om Kevin Warsh, om hans tale som ny centralbankchef, og om den akkord mellem Finansministeriet og Federal Reserve, der første gang blev indgået i 1951 — efter at USA sidst havde haft 20 procents inflation.Lars har simuleret, hvad der sker, hvis Federal Reserve bliver presset til at lægge et loft over den lange rente. Resultatet er ikke rart. Og det stopper ikke ved den amerikanske grænse: euroen springer, ECB kommer i klemme, og danske eksportvirksomheder, pensionskasser og boligejere får hver deres regning.Hør med i denne uges Makropuls — og skriv til os på [email protected], hvis du har spørgsmål eller kommentarer.Makropuls kan høres på Spotify, Apple Podcasts og alle andre steder, hvor du finder dine podcasts.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

Den 31. juli gik den amerikanske finansminister ind på valutamarkedet og købte japanske yen for første gang siden 1998. Han betalte ikke med dollar. Han solgte euro. Og Den Europæiske Centralbank fik det først at vide, da handlen var gennemført.Den officielle forklaring var hjælp til en allieret. Men den forklarer ikke euroen.I denne udgave af Makropuls gennemgår økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam, hvad der egentlig skete i slutningen af juli, og hvorfor indgrebet efter Lars Christensens vurdering handler mindre om yennen end om det amerikanske marked for statsobligationer. Japanske investorer er USA's største udenlandske långivere, og når japanske renter stiger, kommer pengene hjem.Undervejs kommer de omkring Scott Bessents baggrund som hedgefondforvalter, og hvorfor en tidligere handlende griber til andre redskaber end en finansminister normalt gør. De ser også tilbage på Plaza- og Louvre-aftalerne fra 1985 og 1987, hvor Japan holdt sit løfte om at lægge pengepolitikken om, og USA ikke holdt sit. Regningen kom fra obligationsmarkedet.Big Mac-indekset fylder fyrre år i september, og det giver anledning til at se på, hvor billig yennen egentlig er. Svaret afhænger af, om man måler i hamburgere eller i alt det andet.Til sidst vender de blikket hjem. Japanske investorer halverede deres beholdning af danske realkreditobligationer på under et år i 2022, og den samme mekanisme er i gang igen. Det er derfor, en historie om valutahandel i Tokyo og New York ender med at handle om danske boligrenter.Makropuls er produceret i samarbejde med Howden Danmark.Find Makropuls på Spotify og Apple Podcasts - og del med nogen, der bør lytte med.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

Halvdelen af landet har fri, kontorerne er halvtomme, og alligevel sidder mange med en følelse af, at de aldrig rigtig kobler af.Men der findes tal for, hvad vi bruger døgnet på. Og de vender følelsen på hovedet. Danskerne er blandt dem i den vestlige verden, der arbejder mindst. Kun tyskerne ligger lavere.I 1930, midt i den store depression, skrev den britiske økonom John Maynard Keynes, at briterne ville arbejde 15 timer om ugen 100 år senere. Han ramte plet på næsten alt andet. Væksten, velstanden, forbruget. Men arbejdstiden ramte han ved siden af. Vi arbejder i dag meget mere end Keynes forventede. Hvorfor? Fordi vi ikke omsætter vores produktivitet til fritid. Vi omsætter den til forbrug. Og fordi arbejde for de fleste er mere end en indtægt. Det er identitet.Steffen Dam og Lars Christensen ser på, hvad vi egentlig bruger tiden på. Hvorfor svenskerne spiser på halvdelen af den tid, danskerne gør. Hvorfor høje marginalskatter får os til at male huset selv. Hvorfor kunstig intelligens indtil videre ikke kan aflæses i produktivitetstallene. Og hvorfor den store historie de kommende årtier ikke er mangel på arbejde, men mangel på hænder.God sommer og god lytning.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

For en generation siden var Finland Europas mønsterelev. Et lille nordisk land, der havde forvandlet sig fra skov og papir til en af verdens førende teknologinationer.Så kom iPhonen.Nokia faldt. Men det er ikke den mest interessante del af historien. Det interessante er, at finsk økonomi aldrig rejste sig igen. BNP pr. indbygger er i dag lavere end for tyve år siden. Det er værre end Italien. Og det er gået næsten ubemærket hen.Hvordan endte et af Europas rigeste lande med at stå stille i et kvart århundrede? Teknologiskiftet ramte både mobiltelefonerne og papirindustrien. Det russiske marked lukkede. Arbejdsstyrken skrumper, og indvandringen fylder ikke hullerne. Og euroen fjernede muligheden for at devaluere sig ud af chokket, uden at Finland havde de reformer, der skulle til for at kompensere.Nokia var ikke en katastrofe for Finland, men Nokia var en sovepude.Og det er her, historien bliver dansk. Novo fylder i dag omtrent det, Nokia fyldte i finsk økonomi midt i 00'erne. Hvad sker der, når reformviljen forsvinder, netop mens det går godt?Det tager Steffen Dam og Lars Christensen fat på i dette afsnit af Makropuls.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

Lige før nytår blev mikrofonen vendt om, og Makropuls' lytterne blev bedt om at spå om 2026. 731 Makropuls-lyttere svarede på 25 spørgsmål om dansk og international økonomi og om de finansielle markeder. Nu er der gået et halvt år, og Steffen Dam og økonom Lars Christensen tager temperaturen: Hvor ramte lytterne plet, og hvor røg gættet forbi skiven?Ideen bag undersøgelsen er en af de mere overraskende i økonomien, nemlig wisdom of the crowd. En stor gruppe rammer ofte bedre end den enkelte ekspert, og lytternes svar bliver brugt som målestok for, hvad der faktisk er sket siden.Afsnittet er bygget op om to chok. Det første fyldte i nyhederne: krigen i Iran og presset på Hormuz, der sendte olie- og benzinpriserne op og ramte Europa som et negativt udbudschok med højere inflation og lavere vækst. Det andet chok fyldte ingenting i nyhederne, men endte måske som det vigtigste: en amerikansk økonomi, der kører varmere end nogen havde regnet med, med stærk vækst, stigende inflation, en styrket dollar og et aktiemarked, der trodser alt.Undervejs handler det om, hvorfor det samme oliechok tynger Europa og nærmest gavner USA, hvad skiftet fra Jerome Powell til Kevin Warsh i spidsen for Federal Reserve kommer til at betyde, og hvorfor den amerikanske inflation ikke kun handler om olie, men i lige så høj grad om for lempelig pengepolitik. Og så bliver der naturligvis også plads til en afstikker om økonomi, modeller og fodbold-VM.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

Historiens største børsnotering er en realitet. Men SpaceX bliver prissat ind i et amerikansk aktiemarked, der sætter rekord efter rekord - og som ser meget dyrt ud. Minder det om år 2000?I denne uge bruger Steffen Dam og Lars Christensen den største IPO nogensinde som indgang til det helt store spørgsmål: Hvor overvurderet er det amerikanske aktiemarked egentlig, og holder sammenligningen med IT-boblen?Lars har bygget en statistisk model på data helt tilbage fra efterkrigstiden for at finde ud af, hvad der faktisk bestemmer en aktiekurs. Hvad siger modellen om afstanden til 2000-toppen? Og er der overhovedet tale om en kursboble? En tur gennem teori, historie og de store linjer på de amerikanske aktiemarkeder.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

Om otte dage åbner VM i fodbold i USA, Mexico og Canada. 48 hold. En hel verden, der gætter på en vinder. Men kan man regne sig frem til, hvem der løfter pokalen?I dette afsnit af Makropuls er den vendt om. I stedet for spørgsmålet om, hvad krig og renter gør ved økonomien, regner en økonom denne gang på fodbold.Afsnittet er delt i tre. Først: Hvad et VM egentlig betyder for økonomien og de finansielle markeder. Kan det betale sig at være værtsland, og hvorfor falder handlen på markederne, når der spilles store kampe?Dernæst går turen ind i maskinrummet. Lars Christensen har bygget ikke én, men 12 statistiske modeller og kørt dem gennem 60.000 simulerede VM-slutrunder. ELO-ratings, spillerværdier fra Transfermarkt, stjernespillere, BNP per indbygger, kontinent og fodboldtradition - alt sammen presset gennem maskinen. Hvilke variabler betød noget? Og hvilke betød intet?Til sidst sidder Steffen Dam i ekspertstolen. Han har arbejdet professionelt med fodbold i 30 år og holder modellens resultater op mod et helt andet blik på, hvad data kan - og ikke kan - fange.Kan en økonom forudsige, hvem der vinder fodbold-VM?Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

I december 1965 tog den amerikanske præsident Lyndon B. Johnson fat i Federal Reserves chef og rystede ham fysisk. Budskabet var enkelt: sæt renten ned. Jeg skal føre krig i Vietnam og bygge en velfærdsstat på én gang, og du ødelægger det for mig.Det var begyndelsen på det, der endte som 1970'ernes inflationskatastrofe.I dette afsnit af Makropuls tager økonom Lars Christensen og journalist Steffen Dam fat i et spørgsmål, der tilhører alle - fra boligejere og virksomheder til politikere og centralbankfolk: hvad er det egentlig, der får priserne til at stige? Og er det virkelig muligt, at vi er på vej ind i noget, der minder om det?Afsnittet er skrevet op mod 60-året for økonomen Christian Gandils pamflet af samme navn. Men Lars' budskab er meget nutidigt. Inflationen i 1970'erne startede ikke i 1970'erne - den startede i løbet af 1960'erne, da advarselslamperne blinker, og ingen ville tro på dem. Og der er dem, der mener, at lamperne blinker igen nu.Makropuls – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.

Olieprisen er steget fra 59 dollar i slutningen af 2025 til omkring 110 dollar i dag. Iran har lukket Hormuzstrædet, De forenede arabiske emirater har forladt OPEC, og avisernes erhvervssektioner er fyldt med analyser af udbudssituationen. Men ser vi overhovedet på de rigtige ting?I dette afsnit af Makropuls går Steffen Dam og Lars Christensen 60 år tilbage i tiden for at forstå, hvad der egentlig driver olieprisen. Lars har bygget en statistisk model, der tester de gængse forklaringer - og resultatet peger i en anden retning end den, avisernes overskrifter lægger op til.Vi bevæger os fra Bretton Woods-systemets sammenbrud i 1971, gennem Jom Kippur-krigens olieembargo, Paul Volckers cigarrygende inflationsbekæmpelse, Saudi-Arabiens netback-skifte i 1986 og Kinas indtræden i WTO - og frem til nutidens spørgsmål om, hvad der venter olieprisen frem mod 2030.Steffen og Lars tegner tre scenarier. Forskellen mellem det bedste og det værste er næsten 200 dollar pr. tønde.Makropuls er produceret i samarbejde med Howden Danmark.Skriv til os på [email protected] – produceret i samarbejde med Howden Danmark, Danmarks største uvildige rådgivningshus, der hjælper virksomheder med forsikring, pension, forebyggelse, skaderådgivning og overvågning af realkreditlån for private.Læs mere på howdendanmark.dkPodcast Brevkasse: [email protected] episode hver 14. dag.