Carl Skottsberg: Rejsen til verdens ende

I årene 1922-1930 drog den amerikanske opdagelsesrejsende og senere både præsident for TheExplorers Club i New York og direktør for American Museum of Natural History, Roy ChapmanAndrews ud på en række videnskabelige ekspeditioner, der blev kaldt The Central AsiaticExpeditions. Andrews, der for mange var prototypen på Spielbergs Indiana Jones, drog til Kina ogMongoliet og havde til formål at finde rester af dinosaurer og de første mennesker i Asien.Med sig havde Andrews to danskere. Netop arkæologen, Niels Christian Nelson og udgraverenGeorge Olsen. Ekspeditionerne gik ikke som planlagt, og de var til tider dramatiske og farlige. Hvadde fandt derude forbavsede verden, og det mest utrolige er, at en lille del af det havnede iKøbenhavn.Medvirkende: Bent Lindow, palæontolog og geolog. Bent var i en årrække ansat på StatensNaturhistoriske Museum.

Det er den 5. oktober 1916. Den svenske opdagelsesrejsende og botaniker Carl Skottsbergstævner ud fra Göteborg. Han vil til Sydamerika. Ud på Juan Fernandaz-øerne og ud på denmytiske Påskeø, hvor de gådefulde kæmpestatuer ligger spredt ud over vulkanøen.Skottsberg drømmer om at finde en ny flora. Foran ham ligger en spændende, begivenhedsrigog til tider nervepirrende rejse, hvor han frygter at strande på en øde ø - præcis somvirkelighedens Robinson Crusoe.Medvirkende:Jens Soelberg, ph.d. med speciale i etnobotanik, biokulturelle samlinger, botanisk lægemiddelhistorie og arbejder i de botaniske samlinger på Statens Naturhistorisk Museum.Denne sæson af Den Yderste Grænse er produceret i et samarbejde mellem Nationalmuseets mediehus Vores Tid og Statens Naturhistoriske Museum. 

Den store opdagelsesrejsende Ole Olufsens oldebarn Nikolai Brun har indleveret et mystisk skrin,  som han aldrig har kunnet åbne. Men nu har skrinet været i hænderne på Nationalmuseets låsesmed, som har lavet en nøgle. Nikolai Brun åbner skrinet i selskab med Bjørn Harvig og Nationalmuseets Ole Olufsen-ekspert Jesper Kurt Nielsen, mens de fortæller om Olufsens store rejse til verdens tag, Pamir. Hvad gemmer sig i skrinet? Hvad siger det om Olufsen? Og er der et nyt eventyr, der venter derude ...

Mens vi arbejder på den ny sæson og I går og venter på den, får I lige en bonus-episode. Det er lykkedes os at få Andreas Mogensen i studiet igen. Andreas er blevet interviewet i stort set alle danske medier - så vi har tænkt over, hvordan vi kunne finde en ny og anderledes vinkel på opholdet på Den Internationale Rumstation. Vi tager i dagens afsnit med Andreas ud på missionen. Helt ned i de daglige rutiner og scener fra rumstationen. Så dette er et afsnit dedikeret til alle os ekspeditions- og rumnørder!Medvirkende:Andreas Mogensen, astronaut og medlem af Eventyrernes Klub. I marts 2024 returneredehan til jorden efter næsten 200 dage i rummet. Andreas nåede at gennemføre en langrække internationale videnskabelige eksperimenter og han var desuden både pilot påDragon- fartøjet, der førte ham og kollegaerne op til Den Internationale Rumstation, hvorhan også var kommandør.

Den svenske geograf Sven Hedin og hans fire rejsekammerater og deres kameler forlod landsbyen Merket den 10. april 1895. På vej ind i ørkenen. ”De kommer aldrig tilbage”, sagde en mand, da de forlod landsbyen. Hedins plan var at krydse Taklamakan, den næststørste sandørken på jorden. På det lokale sprog, uygurisk, betyder Taklamkan ”stedet ingen kommer tilbage fra”. De fleste folk tænkte, at rejsen var vanvittig. At de aldrig ville overleve. Ørkenens navn bar på dystre forudsigelser. Der ventede en frygtelig farlige rejse.Blot et par uger senere stod det slemt til og ekspeditionen var i store vanskeligheder. Enaf Hedins kameler var død og mændene tørstede voldsomt. Fuldstændig udmattede forsøgte de at slå lejr, da kamelerne nægtede at gå, men snart blev de alle begravet af en sandstorm. Mændene forsøgte at gemme deres ansigter i kamelernes manker. Udmattede, tørstende og uden vand i dagevis, skrev Hedin samme aften i sin dagbog: ”Bjerge af sand i alle retninger. Ikke et strå – intet liv. Gud, hjælp os!”Medvirkende:Thomas Ubbesen, medlem af Eventyrernes Klub, forfatter og journalist, senest somudenrigskorrespondent i DR, hvor han har dækket krige og konflikter overalt i verden.Thomas har stor interesse i ekspeditions-historie og har selv tangeret det område, vi skaltale om i dag, da han tilbage i 1987 fik lov til at rejse ind i det ellers meget lukkede Kina.Coverfoto: Af George Grantham Bain Collection (Library of Congress).

Hvis man siger “Terra Nova ekspeditionen” er det formentlig de færreste der ved, hvad det var for en. Men hvis man siger Robert Falcon Scotts ekspedition til Antarktis for at prøve at blive de første til at nå Sydpolen - og hvis man i samme åndedrag nævner Roald Amundsen og det verdensberømte “kapløb om Sydpolen”, så er der nok flere, der nikker genkendende.Dagens afsnit indeholder alt det, som vi der elsker ekspeditionshistorie, bliver så fascinerede af: stærke kammeratskaber, heroiske beretninger og heltemodige hovedpersoner, kolossale strabadser i et ugæstfrit, barskt og endnu ikke kortlagt land. Historien indeholder også nationernes kamp om at komme først, store egoer og rivalisering, Alt sammen, fordi fristelsen var for stor: At blive den første til at Sydpolen og dermed hædre nationen og ikke mindst - udødeliggøre sig selv!Medvirkende: Gregers Gjersøe, medlem af Eventyrernes Klub og en erfaren ekspeditionsmand. Gergers er guide i Grønland for Albatros og stifter af Non Profit organisationen Polarskolen.dk, hvor han underviser på danske folkeskoler om Grønland og Færøerne og så har han stor kendskab til Robert Falcon Scott, da han sammen med Kristian Joos i 2000 - som de første danskere - nåede Sydpolen under en to måneder lang tur på ski med pulk.

Tidligere i denne sæson har vi fortalt den dramatiske historie om den forhenværende amerikanske præsident Theodore Roosevelts brutalt barske ekspedition ned ad Tvivlens Flod i Amazonas. Havde det ikke været for ekspeditionens anden leder, Roosevelts gode ven - dagens hovedperson, Candido Rondon, så havde Roosevelt formentlig mistet livet. Dagens afsnit kunne vi kalde “Rejsen ind Brasiliens ikke kortlagte land”. For det var det han gjorde. Rondon ledte et væld af ekspeditioner ud i vildt Amazonas, hvis formål var at opbygge et flere tusind kilometer langt telegrafnet. Et vanvittigt projekt i ufremkommeligt terræn, med farlige dyr og igennem områder kontrolleret af isolerede oprindelige folk. Selvsagt en mission, som ingen troede kunne lade sig gøre.Rejserne byder på dramatiske hændelser og vilde scener, men vi kommer også til attegne et billede af en mand af ære, der brugte store dele af sit liv på at kæmpe for deoprindelige folks rettigheder - en mand som Einstein indstillede til Nobels Fredspris.Medvirkende:Line Friis Frederiksen, er uddannet biolog, er bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlemaf Kvindelige Eventyreres Klub. Line har selv rejst i Amazonas, er aktuel med børnebogen”Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser” og så har hun tidligere i den her sæsonfortalt om Theodore Roosevelts ekspedition ned af Tvivlens Flod – hvor hans rejsemakkervar Rondon.

Ralph Bagnolds ekspeditioner ind i The Great Sand Sea, der ligger mellem Libyen og Egypten, var banebrydende. For de var ikke på kamelryg, men i bil – hvilket mange andre tænkte var helt uhørt. Bagnold blev formentlig den første i verden til at krydse den libyske ørken fra øst til vest. Rundt om lejrbålet i ørkenen drømte Bagnold og hans kammerater om at finde den sagnomspundne oase Zerzura. Ekspeditionen opdagede ikke nyt land – men den opdagede sand. Bagnold skrev faktisk en doktorafhandling om sand. Enig, det lyder noget kryptisk, men det vender vi tilbage til.Dagens gæst synes, at Bagnold var en kedelig eventyrer, for intet gik galt på hans rejser. Han havde styr på sagerne! Men hans liv var langt fra kedeligt og spænding kom der senere, for Bagnold blev berømt, da han i starten af 2. verdenskrig oprettede den betydningsfulde Long Range Desert Group, som opererede bag fjendens linjer i Nordafrika.Medvirkende: Jesper Kurt-Nielsen. Museumsinspektør ved Nationalmuseet og forfatter til en lang række af biografier om opdagelsesrejsende. Jesper er redaktør på museets store Ekspeditions Værk og så har selv talrige rejser i Nordafrika bag sig.📸: Coverbillede fra Eland publishings udgave af bogen Libyan Sands af Ralph Bagnold

Det skulle tage engelske Edward Whymper otte forgæves forsøg, før han sammen med sit hold den 14. juli 1865 endelig nåede toppen af det ikoniske bjerg Matterhorn. Som de første i verden. Matterhorn, som mange i dag forbinder med Toblerone bjerget, med det smukke spidse tårn – var dengang juvelen, som ingen troede, at det var muligt at besejre.Whymper frygtede, at italienerne ville nå op før ham - fra den italienske side. Fra toppen af Matterhorn så han dem vende om. Deroppe satte han sig ned. Lykkelig. Skrev smuk om den bjergtagende udsigt. Det var som om, at turen havde været meget lettere, end hvad han havde forestillet sig i alle de år. Men hvad Whymper ikke vidste, da han nød udsigten ud over Zermatt, var at katastrofen snart ramte hans hold hårdt og brutalt. Medvirkende:Søren Smidt, Bjørns trofaste bjergguide i studiet. Søren har klatret bjerge overalt i verden og har selv klatret på Matterhorn.

I 1891 drog den danske filolog Johannes Østrup ud på en rejse, hvor formålet var videnskabelig. Rejsen endte dog med at blive langt mere eventyrlig. I to år udforskede han dele af Egypten, Mellemøsten og Lilleasien.Klædt dels i arabisk tøj, dels i vestlig påklædning, krydsede han på hesteryg den syriske ørken, inden han med en pistol i baglommen red fra Homs til København, via Damaskus og Konstantinopel, på sin tro følgesvend, en grå fuldblodshingst, som han havde købt af beduinstammen Sbâ.Hvilke spændende oplevelser havde Østrup hos nomaderne, og hvad drev ham til at tage ud på denne spektakulære rejse på hesteryg hele vejen hjem til Danmark? Det dykker dagens gæst og Bjørn ned i i dette afsnit.Medvirkende:Jens Astrup, der er oldebarn af Johannes Østrup.