
Hvad sker der med mænds krop, hormoner og seksualitet, når de bliver ældre? Og hvorfor taler vi så lidt om det?
I denne episode har jeg besøg af Anders Nedergaard til en samtale om mænds hormonelle sundhed, testosteron, andropausen og libido – og om, hvad der egentlig sker, når mænd bliver ældre.
Vi dykker ned i testosterons betydning for kroppen, energien, muskelmassen, humøret og sexlysten. Jeg taler også med Anders om, hvorvidt mænd gennemgår en form for overgangsalder, hvad andropause egentlig dækker over, og hvordan man skelner mellem naturlige aldersforandringer og tegn på, at noget ikke er, som det skal være.
Vi taler også om libido som en mulig indikator på trivsel og sundhed. For kan sexlysten fortælle os noget om vores hormonbalance, mentale overskud, livsstil og generelle sundhed? Og hvad skal man være opmærksom på, hvis lysten pludselig ændrer sig?
Hvis du er en mand med noget på hjerte, så ræk endelig ud og send mig en mail på [email protected]
Flere episoder fra "Den tavse halvdel"



Gå ikke glip af nogen episoder af “Den tavse halvdel” - abonnér på podcasten med gratisapp GetPodcast.







