5: Blind forelskelse

Tre drenge forstyrrer hele Norge med en fodbold, og snart tror de voksne, at marsmændene kommer. Eller russerne. Eller noget andet farligt. For verden er i forandring, og dårlige forklaringer er bedre end ingen forklaringer – og deres eneste fyrtårn er en selvfed radiovært. Vi taler om ”Radio” af Lars Saabye Christensen.

En mand opdager at hans kone er større end Ikea. Og at Ikea er helvede på jord. Han opdager også, at August Strindberg måske slet ikke er død, men bare gået i hundene i, ja, Ikea. Denne krasse lille novelle er både morsom og intelligent – og slet ikke småborgerlig. Vi taler om ”Inferno” af Gyrdir Elíasson.

En ung kvindes lyst er ikke blevet mindre af hendes kedelige mands grå forfængelighed. Så hun kigger på flotte forretningsmænd, når hun pudser vinduer. Og de kigger på hendes ben. Og alle er kåde som hunde. Men det må man vel ikke være? Eller må man? Vi taler om ”Vorherrebevares!” af Tove Ditlevsen.

En sømands kone er jaloux på sin mands galionsfigur og stjæler dens to ædelstens-øjne. Dem vil hun nemlig selv have. Men derfra går alt galt. For hun har i virkeligheden stjålet sin egne øjne – og det bliver man blind af. I hvert fald i eventyr. Vi taler om ”De blå øjne” af Karen Blixen.

To kvinder er så gode venner, at de må slå op, da den ene får en kæreste. Men kan man overhovedet det? Og hvor går man hen med sin sorg, når ens nærmeste ven er det, man sørger over? Her møder vi tabuet sorg i en kontekst som sjældent er belyst – og det gør ondt! Vi taler om ”Gammelt ægtepar” af Marie Aubert.