DMT: Forstå ‘åndemolekylet’, der får dig til at se aliens og lindrer depression

På Psykiatrisk Center Amager har de i ni år forsket i, hvordan dét at skrive kan hjælpe patienter med svær psykisk sygdom. For kunst kan noget, som medicin ikke kan. Sådan lyder det fra Birgit Bundesen, der er psykiater og leder af projektet Rewritalize. Et projekt, hvor man forsøger at sætte noget så flygtigt som kunst på formel og måle den potentielt sundhedsfremmende effekt af at skrive.I den her episode af Brainstorm taler vi med hende om de foreløbige resultater - og hvordan noget så simpelt som et papir, en blyant og nogle skønlitterære skriveøvelser ser ud til at kunne lindre psykisk sygdom.Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].    MedvirkendeBirgit Bundesen, overlæge på Psykiatrisk Center Amager og stifter af Center for Kunst og Mental Sundhed RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet WHO’s scoping review fra 2019 om kunst og sundhed Bogen ‘Kunsten at komme sig - REWRITALIZE: Skrivegrupper i psykiatrien’ (2025) Studiet fra 2024, der peger på en positiv effekt af skrivegrupperne hos patienter med skizofreni Review, som peger på, at stærke æstetiske oplevelser kan aktivere hvilenetværket Artikel om aktivering af hvilenetværket, når vi ser på malerier   Studie om, at to konkrete skriveøvelser ser ud til at have en positiv effekt på psyken hos raske mennesker  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Møder med aliens, blæksprutter fra en anden planet og mystiske healere, der trækker giftstoffer ud af din hjerne. Det er bare nogle af de oplevelser, mennesker har kunnet berette om efter et trip på stoffet DMT.DMT er et af de mest potente psykedeliske stoffer, vi kender. På få minutter kan det sende hjernen ind i en virkelighed, der føles lige så virkelig som vores egen - dog fyldt med mærkelige væsner, andre dimensioner og oplevelser, der kan være næsten umulige at forklare bagefter.Men det mærkelige stopper ikke dér.For ny forskning peger på, at DMT også kan have en helt anden effekt: Det kan måske løsne grebet om depression.I denne episode går vi på opdagelse i DMT’s bizarre univers samtidig med at vi undersøger stoffets terapeutiske potentiale. Hvad er DMT? Hvor kommer det fra? Hvad sker der i hjernen, når din virkelighed pludselig bliver opløst og erstattet af en helt anden?Og vigtigst af alt: Hvordan kan et stof, der kan sende dig på det vildeste trip, potentielt samtidig måske hjælpe mennesker ud af depression?Denne episode er en versionering af Videnskab.dk-artiklerne ‘Et 20 minutters ‘trip’ kan lindre svær depression, antyder nyt studie’, og ‘DMT: Forstå det mærkelige stof bag møder med 'aliens' og lindring af depression’ skrevet af Anders Haubart Madsen._MedvirkendeMikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Studie, hvor forskere interviewer folk efter DMT-trip Studie om DMT og tegn på psykose Britisk studie, der tester 20-minutters DMT-trip mod depression Studie om effekterne af antidepressiv medicin  Britisk studie om at hjernens netværk flyder sammen på DMT AndetSe figuren, der viser kommunikationen mellem hjernens netværk under et psilocybin-trip i denne Videnskab.dk-artikel. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Kan man lugte, om et menneske har Parkinsons?Det lyder næsten som noget fra en Marvel-film, men den skotske pensionerede sygeplejerske Joy Milne kan faktisk opfange en særlig lugt hos mennesker med Parkinsons. Hun opdagede den første gang på sin mand, mange år før han fik sin diagnose. Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad er det egentlig, Joy lugter? I denne episode dykker vi ned i lugtesansen og finder ud af, hvordan bittesmå molekyler i luften bliver til dufte i vores hjerner. Vi undersøger også, hvorfor lugte kan sende os direkte tilbage til et bestemt minde, give os lyst til en kanelsnegl – eller få kroppens alarmberedskab til at gå i gang.Til sidst vender vi tilbage til Joy Milne og den særlige lugt af Parkinsons. For hendes supernæse har måske hjulpet forskere på sporet af en ny måde at opdage sygdommen på. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].  _MedvirkendeTherese Ovesen, professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Regionshospitalet Gødstrup på Klinik for Lugte- og Smagsforstyrrelser.RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Det kinesiske studie om lugte-gener og evnen til at lugte våd jord Studie, der peger på, at vores lugtesans lader til at blive dårligere Forsøget fra USA, hvor studerende blev sat til at snuse sig frem til chokolade Studier om Joy Milne og hendes evne til at lugte Parkinsons: Dét, hvor de isolerer de stoffer, Joy kan lugte  Studie om Parkinsons-testen, som er udviklet på baggrund af Joys lugtesans  Fortællingen om Joy Milne er baseret på denne TED Talk med hende fra 2023, denne BBC-dokumentar samt diverse artikler, bl.a. denne.Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Når vi mister et menneske, vi elsker, kan det føles, som om hjernen holder op med at fungere. Tankerne kører i ring, hukommelsen svigter, og selv de mest almindelige hverdagsrutiner kan pludselig virke uoverskuelige. Men hvorfor reagerer hjernen sådan på sorg?I denne episode dykker vi ned i sorgens neurobiologi og undersøger, hvad der sker i hjernen, når vi mister én, vi holder af.Vi har allieret os med den amerikanske sorgforsker Mary-Frances O'Connor, der var blandt de første til at undersøge sorg med hjerneskanninger. Hendes banebrydende forskning har været med til at forme den videnskabelige forståelse af sorgens aftryk på hjernen. Hun gør os klogere på, hvilke hjerneområder der aktiveres under sorg, hvorfor hjernen bliver ved med at lede efter den person, vi har mistet, og hvordan sorg i virkeligheden kan forstås som en læringsproces, hvor hjernen langsomt tilpasser sig en ny virkelighed.Vi ser også nærmere på, hvad der adskiller vores hjernes reaktion på naturlig sorg og diagnosen forlænget sorglidelse, og hvorfor nogle mennesker oplever, at sorgen sætter sig fast._Medvirkende Mary-Frances O’Connor Professor i psykologi på University of Arizona RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Studie om at sorg aktiverer hjernens smertenetværk Mary-Frances O’connors studie fra 2003  Mary-Frances O’Connors studie fra 2008 Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Har du hørt om vagusnerven?Måske har du allerede set de mange råd til, hvordan du kan stimulere den og få kroppen til at falde til ro. Vagusnerven er nemlig blevet lidt af en kendis på sociale medier.Her bliver du måske lovet, at du kan få kroppen til at slappe af ved at trække vejret på en bestemt måde, tage et iskoldt bad eller massere dine ører. Men hvor meget af det er egentlig fakta – og hvor meget er wellness-hype?I denne episode af Brainstorm går vi på jagt efter sandheden om kroppens længste kranienerve. For selvom vagusnerven er blevet en moderne wellness-darling, har mennesker i årtusinder forsøgt at påvirke kroppens nervesystem – blandt andet gennem vejrtrækning og yoga. Sammen med professor Christina Brock undersøger vi, hvad der faktisk sker, når vi stimulerer vagusnerven, og hvordan den allerede bruges i moderne behandling. Kan du lide vores podcast, eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected]. MedvirkendeChristina Brock, professor i det autonome nervesystem på Aalborg UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Meta-analyse om effekten af vagusnervestimulation hos migrænepatienter   Systematisk gennemgang af studier om brugen af vagusnervestimulation hos mennesker med behandlingsresistent depression  Studie om potentiel behandling af stroke-patienter Overbliksstudie om vagusnervens rolle i forhold til reumatoid artritis (leddegigt) Christina Brocks forskning: Pilotforsøg om den anti-inflammatoriske effekt af vagusnervestimulation hos patienter med leddegigt Studie om effekten af vagusnervestimulation hos patienter med muskelgigt Klinisk forsøg, som bakker op om en anti-inflammatorisk effekt Studie om vagusnervestimulation og kroniske smerter Studiet, der ikke viste en anti-inflammatorisk effekt hos patienter med diabetes Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Vi har efterhånden musik, podcasts og lydbøger med os overalt. På vej til arbejde, når vi gør rent, træner eller går en tur. Men hvad gør den konstante strøm af lyd egentlig ved hjernen?I denne episode undersøger vi, om vores hjerner har brug for mere stilhed. Og om trenden ‘rawdogging’, hvor man bevidst undværer musik, podcasts og andre lydinput, faktisk giver hjernen et tiltrængt pusterum.Sammen med professor i psykologi Signe Allerup Vangkilde dykker vi ned i forskningen i, hvordan lyd påvirker opmærksomhed, søvn, kreativitet og hjernens såkaldte hvilenetværk. Du bliver også klogere på, hvorfor tale og musik belaster hjernen forskelligt, og om man kan udvikle en slags afhængighed af altid at have noget i ørerne - ligesom mange taler om afhængighed af skærme?Samtidig har Anne Sophie sat sig selv på prøve og gennemført en uges eksperiment uden podcasts, musik eller lydbøger. Til sidst fortæller hun, hvad der skete, da stilheden pludselig fik lov til at fylde._Medvirkende Signe Allerup Vangkilde Professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet. RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier og rapporter, afsnittet bygger på DR’s rapport om medieudviklingen i Danmark, 2025 Studie om hjernens hvilenetværk (DMN) Studie om lydes påvirkning af vores søvn Studie om dagdrømmeris rolle i problemløsning og kreativitet Studie om lyds påvirkning af vores sundhed Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

I to grotter i Sydafrika har arkæologer fundet sten og strudseæggeskaller med mønstre og streger, som vores forfædre har lavet for mellem 50.000 og 100.000 år siden. Men hvorfor? Var det kunst? Et navn? En markering af identitet? Eller var stregerne måske en tidlig form for kommunikation – en slags forløber for skriftsproget?I denne episode af Brainstorm tager vi på en tidsrejse tilbage til en tid, hvor mennesket stadig var langt fra at opfinde skriften. Sammen med en arkæolog og en kognitionsforsker undersøger vi, om vores moderne hjerner kan hjælpe os med at forstå intentionerne bag de ældgamle streger.Forskerne har blandt andet fået nutidsmennesker til at kopiere de gamle mønstre og undersøgt, hvordan vi opfatter, husker og skelner mellem dem. For måske gemmer der sig et spor i den måde, vores hjerner reagerer på stregerne.Men kan man virkelig bruge nutidens hjerner til at løse et 100.000 år gammelt mysterium?Lyt med, når Brainstorm ser på, hvad forskerne kan fortælle os om de første streger på sten. Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].  Medvirkende Felix Riede, professor i arkæologi ved Aarhus Universitet Murillo Pagnotta, postdoc og forsker i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Det nyeste studie: The evolution of symbolic artefacts: How function shapes form Studiet fra 2020: The evolution of early symbolic behavior in Homo sapiens Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Kokain mere udbredt i Danmark end nogensinde før.I dag flyder der dobbelt så meget kokain rundt i Københavns spildevand som for 10 år siden, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Og derudover tyder flere studier på, at mange - især unge - ser coke som et mildt stof.I denne episode følger vi derfor kokainens vej gennem hjernen: fra den første rus til de mere alvorlige konsekvenser, der kan opstå efter længere tids brug.Sammen med professor og hjerneforsker Claus Juul Løland dykker vi ned i tre måder, kokain påvirker hjernen på. Du bliver klogere på, hvorfor mange oplever den såkaldte ‘cocaine blues’ dagen efter en rus, hvordan stoffet kan ombygge hjernens belønningssystem og føre til afhængighed, og hvorfor kokain kan udløse psykoser, hvor virkelighedsopfattelsen begynder at slå sprækker.Vi ser også på, hvordan kokain ikke kun ændrer hjernen, men også belaster kroppen så voldsomt, at en enkelt overdosis i værste fald kan være livsfarlig._Medvirkende Claus Juul Løland Professor, Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet RedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaAfsnittet bygger på disse kilder Spildevandsrapport fra Sundhedsstyrelsen, 2026 Undersøgelse af stofbrugen på Roskildefestivalen, 2024 Studie om kokains langtidseffekter på hjernens belønningssystem Studie om udbredelsen af psykoser hos kokainbrugere Studie om kokainbrug og hjertekarsygdomme Anne Sophies Videnskab.dk-artikler om kokain: ‘Er kokain det nye heroin? Det er meget værre, siger professor’ ‘5 skræmmende grunde til at holde sig langt væk fra kokain’ Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Hash er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man ryger en joint? Og hvorfor kan det være svært at stoppe igen for nogle?I denne episode følger vi, trin for trin, hvad der sker i hjernen fra den første rus til de forandringer, der kan opstå ved et længerevarende forbrug, og hvad der sker, når man forsøger at stoppe.Sammen med professor Kristine Rømer Thomsen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet dykker vi ned i forskning om THC, hjernens eget cannabinoidsystem og de mekanismer, der kan påvirke hukommelse, koncentration og risikoen for afhængighed.Du bliver også klogere på, hvorfor hash ikke påvirker alle ens, hvem der ser ud til at være særligt sårbare, og om hjernen kan finde tilbage til sig selv igen, når man holder op med at ryge hash.__Hvis du selv oplever udfordringer med hash, eller er bekymret for en ven, et familiemedlem eller en anden, du kender, findes der hjælp og rådgivning. Alle danske kommuner har rusmiddelcentre, hvor man gratis kan få rådgivning, støtte og behandling. __Medvirkende Kristine Rømer Thomsen Professor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Denne episode er tilrettelagt af Eva Berg Søndergaard og Mathilde Kondrup Rasmussen Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Prøv at lukke øjnene og forestil dig et sted i din by, hvor du virkelig ikke kan lide at være. Ikke bare et sted, hvor du synes, omgivelserne er grimme, men et sted, hvor du føler dig stresset eller ubehageligt til mode. De fleste af os kan sikkert hurtigt komme i tanker om sådan et sted - eller måske i stedet en plads, en park eller et område i vores by, hvor vi bliver fyldt op med energi og slapper helt af.Hvorfor føles nogle steder stressende, mens andre får os til at slappe af?I denne episode dykker vi ned i neuroarkitektur: Et forskningsfelt, der undersøger, hvordan bygninger, byrum og design påvirker vores hjerner, vores adfærd og vores mentale trivsel.Sammen med neuroarkitekt og hjerneforsker Isabelle Sjövall ser vi nærmere på, hvad forskningen fortæller om de omgivelser, hjernen trives bedst i. Du bliver klogere på, hvad det er for nogle effekter, urbane områder, bygninger og rum egentlig kan have på vores hjerne. Og hvilke bestemte arkitektoniske træk henholdsvis hjernen elsker og hader. Vi besøger også et neuroarkitektonisk projekt i Stockholm, hvor forskere forsøger at gøre en af byens mest kaotiske pladser mere hjernevenlig ved hjælp af ny viden fra neurovidenskaben.Til sidst spørger vi: Kan fremtidens byer, skoler, hospitaler og arbejdspladser ligefrem designes ud fra, hvordan hjernen fungerer? Lyt med og blive klogere._MedvirkendeIsabelle Sjövall, leder af NeuroArchitecture og NeuroDesign ved RISE - Research Institute of Sweden og hjerneforsker ved University College LondonRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre og Benjamin D'SouzaStudier, vi nævner i afsnittet Studie om at trange rum og lave lofter kan øge din kortisol-niveauer Hjerneskanningsforsøg om små, lukkede rum og øget amygdala-aktivitet Studie om, hvordan forvirrende steder påvirker kognitionen Studie om unaturlige mønstre og visuel stress  Studier om grønne miljøer og mental og fysisk trivsel (her og her) Systematisk gennemgang af neuroarkitektonisk forskning fra 2026 Andre henvisninger Beskrivelse af projektet på Fridhemsplan Preprint-studie, der beskriver udviklingen af NDIX Sammenfattende studie om arkitekturs effekt på hjernen Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.