Børsen Morgenbriefing podcast

Sommerbriefing: Midtvejsvalget kan blive første test af Trumps vilje til at afgive magten

0:00
25:07
Spol 15 sekunder tilbage
Spol 15 sekunder frem

Hver fredag kommer en særudgave af morgenbriefingen, der kigger frem mod de store begivenheder efter sommerferien. Podcasten er optaget i slutningen af juni. Den normale Morgenbriefing er tilbage d. 3. august.

Det kommende amerikanske midtvejsvalg den 3. november bliver et afgørende varsel om det amerikanske demokratis fremtid og præsident Donald Trumps magtudøvelse. Det mener Børsens perspektivredaktør og redaktionschef Kasper Kildegaard.

Alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus og cirka en tredjedel af Senatet er på valg, og spændingen samler sig især om Huset, hvor Republikanerne lige nu forventes at tabe flertallet.

Mister Trump sine indenrigspolitiske muskler, forventes han at rykke sit fokus over på udenrigspolitikken, hvor han som øverstkommanderende for militæret kan agere uden om Kongressen. Ifølge Kasper Kildegaard peger meget på, at Cuba kan blive det næste mål for en amerikansk militærmanøvre.

Gæst: Kasper Kildegaard, redaktionschef, Børsen

Vært: Peter Søndergaard, nyhedsdirektør, Børsen

Teknik: Frederik Præstiin

Flere episoder fra "Børsen Morgenbriefing"