Et helt særligt match

OBS: Dette afsnit handler om blodstænksanalyser, blodspor og efterforskning af mord, og kan virke voldsomt for nogle lyttere.   Når der bliver begået hård vold, ser man ofte, at der på den ene eller anden facon findes blod på gerningsstedet, som kan være afgørende for politiets efterforskning. Intet spor er gætværk, for selv den mindste detalje i blodets dråber kan vise, hvordan blodet er landet på en overflade.  I dette afsnit af BLOD finder vi ud af, hvor meget blod kan fortælle os, når man arbejder med efterforskning af kriminalsager. Du skal både høre, hvordan blodet kan fortælle os noget, når det kommer uden for kroppen, men også hvordan man kan analysere molekylerne i blodet og på den måde hjælpe med at komme nærmere et præcist dødstidspunkt.  Gæster: Birgitte Hamann, kriminaltekniker og blodstænksanalytiker, Nationalt Kriminalteknisk Center under National enhed for Særlig Kriminalitet Ida Marie Marquardt Løber, Ph.d.-studerende ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet Produceret af Heartbeats: Emilie Westh Wold Emma Engdal Mathias Stilling 

Hvis der er noget, alle os mennesker på jorden har tilfælles, er det, at der flyder blod i årerne. Og det er smukt at tænke på, at man, uanset hvor man er i verden, kan hjælpe en anden person ved at give blod.   I denne episode af BLOD kigger vi på, hvorfor det kan være livsvigtigt, at man får det helt præcise blodmatch. Du skal både høre fra en speciallæge, der hver dag arbejder med det udvidede blodmatch, og fra en person som er med til at sikre et diverst donorkorps.  Gæster: Sys Hasslund, Speciallæge, Aarhus Universitetshospital Atufa Kaleem, uddannet læge og frivillig i Bloddonorerne Danmark Produceret af Heartbeats: Emilie Westh Wold Emma Engdal Mathias Stilling

Danmark skal være selvforsynende med blod og blodprodukter baseret på frivillige, ubetalte og anonyme bloddonorer. Det har været et mål siden 2021. Når verden er i forandring med krige, handler og storpolitik, kan det være vigtigt at have forsyninger nok til at kunne klare sig selv som land. I denne episode af BLOD dykker vi ned i den gule væske og vejen til at Danmark kan forsyne sig selv med plasma. Du skal høre, hvad der skal til for at nå derhen - og hvad det kan betyde for dem, der er afhængige af plasma.  Gæster:Betina Samuelsen Sørensen, Blodbankchef i Region Nordjylland Kristian Holbek, formand i Immundefektforeningen  Produceret af Heartbeats: Emilie Westh Wold Emma Engdal Mathias Stilling Saffiyah Nørgaard 

Forestil dig, at de danske blodbanker hører op med at eksistere. Hvordan vil verden så se ud?I denne episode af BLOD ser vi på, hvilken rolle blod spiller i Danmark. Ikke kun fra donor til modtager, men i hele vores sundhedssystem. For hvordan ser tidslinjen ud, hvis man - fra i dag - ikke har blodbanker? Du skal blandt andet høre fra en blodbankschef der sørger for, at der hver dag er nok opbevaret blod. Og en ekspert i frivillighed, der fortæller om den særlige kontrakt, vi har mellem hinanden i dette land.Gæster:  Morten Bagge Hansen, cheflæge, Rigshospitalets Blodbank Frederik Boll, ekspert i frivillighed og stifter og medejer af Ingerfair   Produceret af Heartbeats: Emilie Westh Wold Emma Engdal Mathias Stilling

Som bloddonor redder du liv. Men faktisk ikke kun ved at donere blod til en syg patient. Langt de fleste bloddonorer er nemlig en del af Det Danske Bloddonorstudie. Det er et unikt forskningsprojekt, hvor forskere ved at studere donorernes blodprøver og genetiske data får mulighed for at forstå, hvorfor vi mennesker bliver syge. Studiet har ført til gennembrud i forståelsen af alt fra kræft til allergi. Men det fører også store etiske spørgsmål med sig:  For hvad stiller forskerne op, når de ved et tilfælde finder tegn på alvorlige, arvelige sygdomme? Og vil du som donor overhovedet vide det, hvis en læge kan se på dine gener, at du om få år vil udvikle kræft eller demens - eller vil du hellere leve i lykkelig uvidenhed? Det kan du blive klogere på i denne episode af BLOD. Gæster: Morten Bagge Hansen, Cheflæge, Afdeling for Klinisk Immunologi, Rigshospitalet Produceret af Heartbeats: Cecilie Wortziger Sidsel Brandt Hasberg  

Det bliver kaldt guldvæske, mirakelmolekylet og en game changer: Plasma – væskedelen i vores blod – redder liv hver eneste dag.  Men selvom de såkaldte immunglobuliner, som plasmaet indeholder, kan bruges til at udvikle medicin til et væld af sygdomme, så er det faktisk kun halvdelen af danskerne der ved, hvad det er.  I denne episode af BLOD dykker vi ned i den gule væske, der gør en livsvigtig forskel for patienter med mange forskellige sygdomme. Du skal høre, hvordan efterspørgslen på plasma er eksploderet verden over – og hvilke dødelige sygdomme det allerede har været med til at behandle og kurere.Gæster: Christina Mikkelsen, Læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Klinisk Immunologi, Rigshospitalet Produceret af Heartbeats: Cecilie Wortziger Sidsel Brandt Hasberg  

Blodet flyder - både på film, i kriminalromaner og i musik, hvor symboler som bankende hjerter og blodets bånd er blevet brugt igen og igen.  Blod løber som en rød tråd gennem vores kulturhistorie. Men gennem tiden har den røde væske også været underlagt censur. For små 100 år siden viste man f.eks. ikke blod på film i biografen. Og på samme tid blev en dansk forfatter hevet i retten for at skrive en bog – netop med titlen “Blod”.  Så hvorfor var vi så blodforskrækkede for et århundrede siden? Det får du svar på i denne episode af BLOD, hvor vi tager en lille afstikker fra patienter og bloddonorer på hospitalerne - og i stedet smutter ind i biografmørket og stikker næsen i bøgerne for at blive klogere på, hvorfor blod både fascinerer og skræmmer os.  Gæster: Adam Bencard, forsker og kurator ved Medicinsk Museion i KøbenhavnPeter Schepelern, professor emeritus i filmvidenskab ved Københavns UniversitetProduceret af Heartbeats: Cecilie Wortziger Sidsel Brandt Hasberg 

I dag ved vi en masse om de fem-seks liter rød varm væske, som pumper rundt i hver en menneskekrop. Men sådan var det ikke for få hundrede år siden.  I denne episode dykker vi ned i blodets tidlige dramatiske historie og fortæller om de - mere eller mindre risikable - videnskabelige eksperimenter og opdagelser, der har bragt os til, hvor vi er i dag: Fra den franske læge, der i 1600-tallet forsøger at tæmme en voldsmand med blod fra en blid kalv - til skyttegravene under første verdenskrig, hvor det pludselig bliver livsnødvendigt, at blod kan lagres og transporteres.  Du skal også høre om den danske spejderleder Tage Carstensen, der i 1932 sætter sig for at skabe Danmarks første netværk af frivillige bloddonorer.  Gæster: Adam Bencard, forsker og kurator ved Medicinsk Museion i KøbenhavnProduceret af Heartbeats: Cecilie Wortziger Sidsel Brandt Hasberg